• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

stress

Oprindelige forfattere JTrJ og KEHe Seneste forfatter Redaktionen

stress, fysiologiske reaktioner, som udløses hos dyr og mennesker af truende eller indtrufne beskadigelser af organismen eller af fysisk og/eller psykisk aktivitet på grænsen af individets ydeevne; stressfremkaldende faktorer kaldes under et for stressorer.

Stress hos mennesket

Der er ingen principiel forskel på stressreaktionerne hos forskellige pattedyr, men fænomenet er bedst kendt hos mennesket.

De overordnede centre for stressreaktioner ligger i hjerneafsnittene hypothalamus og det limbiske system (se hjerne). De stressfremkaldende signaler til hjernen kan være nerveimpulser fra sanseapparatet, temperaturforhøjelse eller vævshormoner (cytokiner), der frigives som følge af vævsbeskadigelse (fx ved kvæstelse, forgiftning, iltmangel eller infektion), eller signalerne kan opstå i centralnervesystemet selv i situationer, der opleves som truende (psykisk stress).

Annonce

Ordet stress er engelsk og betyder 'tryk, pres', af oldfransk estrece, af latin strictus 'sammensnøret, stram'; delvis sammenblandet med engelsk distress 'bekymring, besvær'.

Stressreaktionerne udløses vha. nerve- og hormonsignaler fra hypothalamus og det limbiske system. De nervøst udløste reaktioner er hurtigt indsættende og øger dels musklernes grundspænding, tonus, dels aktiviteten i det sympatiske nervesystem, herunder udskillelsen fra binyremarven af hormonet adrenalin, der har meget hurtigt indsættende virkninger.

Virkninger af stress

Stresseffekterne er mangeartede: Blodgennemstrømningen i huden og fordøjelseskanalen nedsættes og øges tilsvarende i skeletmuskulaturen; hjertets udpumpning øges, puls og blodtryk stiger; lungebronkierne udvides, så respirationen lettes; stofskiftet ændres, således at organismens energireserver mobiliseres, ved at glykogen nedbrydes til glukose, og depotfedt til fedtsyrer og glycerol; kirtlers sekretion hæmmes (fornemmelsen af tørhed i munden); pupillerne udvides, og blodets koagulationsevne øges som beredskab mod blodtab. Endvidere påvirkes centralnervesystemet selv med skærpet opmærksomhed og hurtig reaktion som følge, evt. ledsaget af emotionelle stressreaktioner (frygt, raseri og spænding).

Binyrebarken aktiveres noget langsommere, ved at der fra hypothalamus afgives hormoner, som øger afgivelsen af hypofysehormonet ACTH, som i næste led øger binyrebarkens produktion af navnlig kortisol (se binyre og hypofyse). Virkningerne af kortisol er dels understøttende for virkningerne af det sympatiske nervesystem, især dets stofskiftevirkninger, dels hæmmende for produktionen af en række af de cytokiner, som evt. udløste stressreaktionen. Herved opnås en dæmpning af de betændelsesfremmende (inflammatoriske) vævsreaktioner, således at de ikke løber løbsk.

Også andre hypofysehormoner påvirkes af stress. Således øges afgivelsen af ADH (antidiuretisk hormon), hvorved nyrernes vandudskillelse hæmmes (se også vasopressin). Afgivelsen af hypofysens overordnede kønshormoner (gonadotropiner) hæmmes, hvilket fører til nedsat produktion af kønshormoner i gonaderne. Også afgivelsen af væksthormon påvirkes, men mindre entydigt; muligvis således, at et lavt stressniveau øger afgivelsen, mens et højt virker hæmmende.

Skadevirkninger

Flere af stressreaktionernes elementer er skadelige for organismen, hvis de vedligeholdes over længere tid. Det gælder i særlig grad blodtryksforhøjelsen, som kan skade karvæggene og bidrage til udvikling af åreforkalkning. Længerevarig forhøjelse af kortisolniveauet og den deraf hæmmede produktion af cytokiner nedsætter modstandskraften mod infektioner og virker generelt hæmmende på organismens regenerationsevne efter beskadigelser såvel som på den normale cellefornyelse, hvilket bl.a. kan vise sig ved hårtab.

Den nedsatte produktion af kønshormoner kan medføre nedsat fertilitet. Hos kvinder med langvarigt højt stressniveau kan menstruationerne helt ophøre. Velkendt er også problemer med smertefulde muskelspændinger (myoser og spændingshovedpine) under langvarig stress.

Stressproteiner

Ud over de nævnte stressreaktioner kan der ved visse typer af beskadigelse af cellernes egne proteiner (fx ved iltmangel, temperaturforhøjelse og forgiftninger, herunder påvirkning af bakterielle giftstoffer) udløses øget produktion af stressproteiner, der tjener til at restaurere de beskadigede proteiner. Se også stressproteiner.

Psykiatri

Biologiske, psykologiske og sociale belastninger (stressorer) kan være af betydning for psykiske sygdommes opståen, udvikling og forløb, fx posttraumatisk belastningsreaktion. Psykiske lidelser opfattes som et uhensigtsmæssigt samspil mellem arvelige og miljømæssige forhold, således at en særlig disposition under indflydelse af stressorer fører til sygdom. Ved behandling og forebyggelse søger man derfor at mindske belastende forhold eller at opøve evnen til mestring af stress. Se også sundhed (psykologi).

Stress hos dyr

Stressreaktionernes forløb hos dyr afhænger af varigheden af den potentielt livstruende situation, men nyere forskning har vist, at andre forhold også har betydning. Der er således stor forskel på, hvordan enkeltindivider reagerer på stressorer. I sociale grupper af pattedyr udmønter denne individuelle forskel sig meget tydeligt, idet dominante hanner er langt mere modstandsdygtige over for stressrelaterede sygdomme end underlegne individer.

Tidligere erfaring med bestemte stressorer spiller også en positiv rolle for stressreaktionernes forløb. Det samme gør muligheden for at afreagere i forhold til en stressor. Mus, der udsættes for en eksperimentel stressor som fx lette elektriske stød, er mindre tilbøjelige til at udvikle sygdomme som følge af stress, hvis de har erfaring med påvirkningen, hvis de advares med et signal forud for påvirkningen, eller hvis de har mulighed for at afreagere over for andre mus. Endelig synes den individuelle stressfølsomhed at bero på arvelige komponenter.

Fangenskab og stress

Påførte miljøforandringer hos dyr i fangenskab er en almindelig kilde til udløsning af stress, ikke mindst blandt produktionsdyr i landbruget. Rationel drift begrænser ofte dyrenes naturlige adfærd, og stress er derfor en væsentlig årsag til sygdoms-, reproduktions- og adfærdsproblemer i det moderne husdyrbrug. Disse problemer kan til en vis grad modvirkes ved bevidste avlsprogrammer, som sigter mod udvælgelse af et særlig modstandsdygtigt dyremateriale. Men hensyntagen til produktionsdyrenes biologiske behov må fortsat spille en rolle ved staldsystemernes indretning og ved dyrenes øvrige håndtering, hvis stressrelaterede problemer ønskes reduceret i produktionen.

Paralleller mellem dyre- og menneskereaktioner

Vor viden om de biologiske stressreaktioners forløb i dyreverdenen udnyttes i stigende omfang til forståelse af menneskets reaktioner under stress, bl.a. fordi man kan udføre langt mere gennemarbejdede forsøg med dyr. Der er mange åbenlyse paralleller i stresshormonernes funktion og påvirkning af helbred og adfærd hos dyr og mennesker, ligesom erfaringen fra dyreverdenen om individuelle forholds betydning forekommer relevante for vores egen art. Dette gælder også for vores forståelse af årsagerne til psykosomatiske sygdomme hos mennesket.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Tranum-Jensen, Knud Erik Heller: stress i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. oktober 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=165816