Dagen i dag 22. august 2017Se alle dagen i dag

  • 2011Jesper Klein
  • 2008Nationalpark Thy
  • 1972Fremskridtspartiet
  • 1941Kommunistloven af...
  • 1922Michael Collins
  • 1485Slaget ved Bosworth
  • 2011 - Jesper Klein

    Den danske skuespiller og tekstforfatter Jesper Klein døde, 66 år gammel. Han spillede især på humor og komik, men havde også mere alvorlige roller som fx i Nils Malmros' Skønheden og udyret. Han medvirkede i adskillige tv-julekalendere.

  • 2008 - Nationalpark Thy

    Danmarks første nationalpark, Nationalpark Thy, blev indviet. Området er formet af sandflugt og omfatter bl.a. flere store fredede områder, fx Hanstholm Vildtreservat (Hanstedreservatet), klithede, dybe, kalkrige søer og næringsfattige, lavvandede lobeliesøer.

  • Polfoto
    1972 - Fremskridtspartiet

    Mogens Glistrup stiftede Fremskridtspartiet. Det blev ved sit første folketingsvalg 1973 landets næststørste parti med 28 mandater takket være et protestprogram, der gik ind for afskaffelse af indkomstskatten og nedskæring af den offentlige sektor.

  • 1941 - Kommunistloven af 1941

    Lov om Forbud mod kommunistiske Foreninger og mod kommunistisk Virksomhed, også kaldet Kommunistloven af 1941, blev vedtaget af Rigsdagen efter krav fra den tyske besættelsesmagt. Loven var grundlovsstridig.

  • 1922 - Michael Collins

    Den irske politiker Michael Collins døde, 31 år gammel. Collins sluttede sig tidligt til de irske nationalister og tog del i Påskeoprøret 1916 og i guerillakrigen mod Storbritannien 1919-21. Han blev myrdet under borgerkrigen af folk fra IRAs modstandsfløj.

  • 1485 - Slaget ved Bosworth

    I Slaget ved Bosworth, det sidste slag i Rosekrigene, led regeringshæren nederlag, og kong Richard 3. faldt. Sejrherren blev jarlen af Richmond, der herefter blev konge under navnet Henrik 7. og grundlægger af Tudordynastiet.

Aktuel baggrundsviden

Kosmisk stråling. En ladet partikel fra den kosmiske stråling tvinges af Jordens magnetfelt til at gennemløbe en kompliceret bane, før den dykker ned i atmosfæren. Ved Jordens overflade ser vi partiklen ankomme fra én retning, mens retningen ude i rummet, langt fra Jorden, kan være en helt anden. Vi kan altså ikke se, hvorfra den kosmiske stråling kommer.

Kosmisk stråling. En ladet partikel fra den kosmiske stråling tvinges af Jordens magnetfelt til at gennemløbe en kompliceret bane, før den dykker ned i atmosfæren. Ved Jordens overflade ser vi partiklen ankomme fra én retning, mens retningen ude i rummet, langt fra Jorden, kan være en helt anden. Vi kan altså ikke se, hvorfra den kosmiske stråling kommer.

Dagens artikel: Kosmisk stråling

Kosmisk stråling er partikler med høj energi, der rammer Jorden fra verdensrummet. Den primære stråling består af frie elektroner og atomkerner, men når de rammer Jordens atmosfære, dannes sekundære partikler, bl.a. mange kortlivede elementarpartikler, fx myoner.

Kosmisk stråling består af ladede partikler, som afbøjes, når de passerer gennem magnetfelter. Svage magnetfelter findes overalt i verdensrummet, og kosmisk stråling strømmer derfor ikke gennem rummet i rette linjer (som stjernelyset gør det), men bevæger sig i komplicerede spiralbaner.

Jordens atmosfære bombarderes til stadighed med de energirige partikler i kosmisk stråling. I sammenstødene mellem luftens atomkerner og partiklerne i kosmisk stråling spaltes luftens atomkerner, og en del af spaltningsprodukterne er radioaktive kerner, fx beryllium-10 og kulstof-14. Disse radioaktive kerner har vigtige anvendelser til aldersbestemmelse af arkæologiske eller geologiske prøver, fx ved kulstof 14-datering.

Kosmisk stråling blev opdaget i 1912.