Dagen i dag 23. juni 2017Se alle dagen i dag

  • Årligtsankthansaften
  • 2016EU
  • 2011Peter Falk
  • 1996Andreas Papandreou
  • 1961Antarktistraktaten
  • 1903H.C. Branner
  • 1633Galileo Galilei
  • CDanmark
    Årligt - sankthansaften

    Aftenen før sankthansdag betragtes som midsommeraften, selvom sommersolhverv falder den 21. eller 22. juni. Ifølge folketroen var mange kræfter på spil denne aften, både gode og onde, og for at holde det onde borte tændtes der bål.

  • 2016 - EU

    En folkeafstemning om Storbritanniens medlemskab af EU resulterede i en sejr til den fløj, der ønskede at forlade unionen; 51,9 % stemte for udmeldelse.

  • 2011 - Peter Falk

    Den amerikanske skuespiller Peter Falk døde, 83 år gammel. Han huskes især som den lurvede detektiv i tv-serien Columbo.

  • Polfoto
    1996 - Andreas Papandreou

    Den græske politiker Andreas Papandreou døde, 77 år gammel. Han var premierminister 1981-89 og 1993-96. Papandreou dominerede græsk politik i to årtier og skabte grundlaget for en moderne vesteuropæisk politisk kultur i Grækenland.

  • Foci/SPL/Doug Allan
    1961 - Antarktistraktaten

    Antarktistraktaten trådte i kraft. Det er en international overenskomst til regulering af forholdene i Sydpolarområdet. Hovedprincippet er at sikre området for fri videnskabelig forskning og anden fredelig virksomhed.

  • 1903 - H.C. Branner

    Den danske forfatter Hans Christian Branner blev født. Han slog sit navn fast med kollektivromanen Legetøj. Hans forfatterskab er præget af stilistisk fornemmelse, sandhedssøgende humanisme og psykoanalytisk inspiration. Branner døde i 1966.

  • AKG/E. Lessing/Louvre, Paris
    1633 - Galileo Galilei

    Den italienske naturvidenskabsmand Galilei afsvor under en pavelig inkvisition sin kopernikanske overbevisning, dvs. sin tro på, at Jorden er en planet i bevægelse omkring Solen. På hans tid var det geocentriske verdensbillede gældende, dvs. opfattelsen af, at Jorden er Universets centrum.

Aktuel baggrundsviden

Dagens artikel: Blokfløjte

Blokfløjten har været kendt siden 1200-tallet. og var et fremtrædende instrument i renæssancen og barokken. I renæssancen benyttede man op til syv forskellige størrelser, som kunne spille sammen i et såkaldt blokfløjtekor. Instrumentet havde dengang et bredere opsnit og dermed en blødere klang end senere typer.

I barokken anvendte man også flere størrelser, men da blokfløjten nu blev anvendt mere solistisk, var det især altblokfløjten, der blev foretrukket; både Antonio Vivaldi (i tre solokoncerter), Johann Sebastian Bach og Georg Friedrich Händel anvendte dog undertiden en lille blokfløjte kaldet "flautino", der klingede en oktav højere.

Efter 1750 førte blokfløjten en skyggetilværelse, fortrængt i kompositionsmusikken af tværfløjten, men fik i 1900-tallet en opblomstring som virtuosinstrument; den blev desuden anvendt i musikundervisningen, hvilket navnlig skyldtes den engelske musiker og instrumentmager Arnold Dolmetsch (1858-1940). Fra 1918 er blokfløjten blevet masseproduceret især på engelske og tyske fabrikker.

Læs mere om blokfløjten.