Dagen i dag 6. december 2016Se alle dagen i dag

  • ÅrligtNicolaus
  • 1988Roy Orbison
  • 1926Claude Monet
  • 1921Irland
  • 1917Finland (selvstæn...
  • 1889Jefferson Davis
  • 1877The Washington Post
  • Årligt - Nicolaus

    Navnedag for helgenen Nicolaus. Han var biskop af Myra i Lykien i 300-tallet. Lykien ligger i Tyrkiet, og Nicolaus er skytshelgen for bl.a. sømænd, handelsfolk og børn; det er faktisk ikke forkert at kalde ham julemanden.

    wiki.template('Annonce')

  • 1988 - Roy Orbison

    Den amerikanske sanger, guitarist og komponist Roy Orbison døde, 52 år gammel. Han fik sit gennembrud i 1956 og tilhørte generationen af hvide solister, der knyttede an til country & western med genren rockabilly.

    wiki.template('Annonce')

  • 1926 - Claude Monet

    Den franske maler Claude Monet døde, 86 år gammel. Han malede mange landskaber, gerne det samme motiv i skiftende belysninger, og et af hans malerier gav navn til stilretningen impressionisme.

    wiki.template('Annonce')

  • 1921 - Irland

    Den anglo-irske traktat blev underskrevet, så Irland og Nordirland deltes i Den Irske Fristat og en nordirsk stat med hjemmestyre. Forud var gået en guerillakrig mod den britiske regeringsadministration og ordensmagt.

    wiki.template('Annonce')

  • Polfoto/Sergey Ponomarev/AP
    1917 - Finland (selvstændighed)

    Finland, der siden middelalderen både havde været svensk og russisk, blev selvstændigt. En måned senere var landet kastet ud i en borgerkrig, og først året efter kunne der vælges en konge.

    wiki.template('Annonce')

  • AKG
    1889 - Jefferson Davis

    Den amerikanske politiker Jefferson Davis døde, 81 år gammel. Davis var den eneste præsident for Amerikas Konfødererede Stater (Sydstaterne), 1861-65.

    wiki.template('Annonce')

  • 1877 - The Washington Post

    Den amerikanske avis The Washington Post udkom første gang. Den var oprindelig organ for Det Demokratiske Parti. Siden er den blevet et af USA's mest respekterede liberale dagblade, bl.a. for sin undersøgende journalistik.

    wiki.template('Annonce')

Aktuel baggrundsviden

To geparder (Acinonyx jubatus).

To geparder (Acinonyx jubatus).

Dagens artikel: Gepard

Geparden, Acinonyx jubatus, også kaldet jagtleopard, er en af de store katte. Den vejer 40-60 kg og måler fra snude til halespids op til 200-220 cm, hvoraf halen udgør 60-70 cm.

Gepardens myndeagtige kropsbygning og føddernes specialisering gør sammen med andre anatomiske og fysiologiske tilpasninger geparden til det hurtigste landlevende pattedyr. Den kan præstere hastigheder på op til 110 km/h, dog kun over kortere strækninger, dvs. 300-400 m.

Geparden færdes alene eller nogle få sammen. Dens foretrukne bytte er Thomsons gazelle, Grants gazelle (se gazeller) og impala, men geparden tager også mindre bytte som harer og fugle. Den jager oftest alene og sniger sig under jagten ind på byttet for så at sætte efter det i en fantastisk spurt, hvor den lange hale benyttes som kontravægt under bratte kursændringer.