Dagen i dag 24. november 2017Se alle dagen i dag

  • 1991Queen
  • 1963Lee Harvey Oswald
  • 1935Finn Ziegler
  • 1864Henri de Toulouse...
  • 1859Arternes Oprindelse
  • 1811D.G. Monrad
  • 1642Tasmanien
  • 1632Baruch Spinoza
  • Polfoto/Pressens Bild/Björn Lundberg
    1991 - Queen

    Den britiske sanger Freddie Mercury døde, 45 år gammel. Dagen forinden havde han offentligt meddelt, at han havde aids i udbrud. Mercury, der var døbt Farrokh Bulsara, var i mere end tyve år dekadent frontfigur i rockgruppen Queen.

  • Polfoto/Bob Jackson
    1963 - Lee Harvey Oswald

    Lagerarbejder og tidligere marinesoldat Lee Harvey Oswald, arresteret og mistænkt for mordet på John F. Kennedy, blev myrdet i Dallas, inden han var blevet stillet for en domstol. Såvel Oswalds eventuelle motiver som hans egen morders er aldrig blevet klarlagt.

  • Polfoto/Morten Langkilde
    1935 - Finn Ziegler

    Den danske jazzviolinist Finn Ziegler blev født. Han er kendt for sit djærvt swingende violinspil og som ejer af spillestederne La Fontaine og Finn Zieglers Hjørne. Ziegler døde i 2005.

  • AKG/National Gallery of Art, Washington
    1864 - Henri de Toulouse-Lautrec

    Den franske maler og grafiker Henri de Toulouse-Lautrec blev født. Toulouse-Lautrec, der blev krøbling som ganske ung, er kendt for sine skildringer af det parisiske natteliv, bl.a. på Montmartre. Toulouse-Lautrec døde i 1901.

  • Gyldendal
    1859 - Arternes Oprindelse

    Charles Darwin offentliggjorde Arternes Oprindelse. I bogen argumenterede han for naturlig selektion som den drivende, retningsgivende evolutionskraft. Bogen kom først på dansk i 1872.

  • Folketinget/Ole Woldbye
    1811 - D.G. Monrad

    Den danske teolog og politiker Ditlev Gothard Monrad blev født. Han var en central figur i udarbejdelsen af Junigrundloven. Som konseilspræsident under 2. Slesvigske Krig tillægges han en del af ansvaret for Danmarks nederlag. Monrad døde i 1887.

  • H.H. Bailey/Mirchell Library, State library of New South Wales
    1642 - Tasmanien

    I jagten på et nyt kontinent opdagede den hollandske søfarer Abel Tasman i Stillehavet en ukendt ø. I første omgang blev den kaldt Van Diemen's Land efter hans overordnede. Et par hundrede år senere kom den dog til at hedde Tasmanien efter Tasman selv.

  • AKG
    1632 - Baruch Spinoza

    Den hollandsk-jødiske filosof Baruch Spinoza blev født. Hans studier af Descartes, tidens matematik samt naturvidenskab medførte, at han fjernede sig fra den jødiske gudsopfattelse. Spinoza døde i 1677.

Aktuel baggrundsviden

Den Store Danske Encyklopædi i bogudgaven.

Den Store Danske Encyklopædi i bogudgaven.

Ny interesse for evt. at videreføre Den Store Danske Encyklopædi overvejes

PRESSEMEDDELELSE 30. august 2017

Den Store Danske Encyklopædi udgør et vigtigt kapitel i såvel den danske folkeoplysnings som i Gyldendals historie, og det var med den største beklagelse, at Gyldendal 24. august 2017 oplyste, at Den Store Danske lukkes, en meddelelse, der forståeligt nok har affødt foruroligede reaktioner fra mange sider.

Siden digitaliseringen af værket har Gyldendal afprøvet forskellige forretningsmodeller, såsom brugerbetaling fra undervisningsinstitutioner og satsning på annonceindtægter, uden at det er lykkedes at skabe den fornødne økonomi i værket.

Det har heller ikke været muligt at finde støtte til finansiering af driftsudgifterne blandt private eller offentlige institutioner, lige så lidt som den dialog, vi har haft med vores nordiske kolleger, har udmøntet sig i konkrete resultater.

Gyldendal har i de seneste år måttet dække et millionunderskud over den almindelige drift. Uden udsigt til offentlig medfinansiering eller anden form for støtte kan vi som privatejet virksomhed ikke i længden forsvare at drive leksikonet med tab.

Derfor er det glædeligt, at vi nu på baggrund af udmeldingen om lukningen af Den Store Danske er blevet kontaktet af flere aktører, der har udvist interesse for leksikonet. Disse henvendelser sonderer vi i øjeblikket.

Det er endnu for tidligt at sige, om der set i lyset af de seneste dages begivenheder kan etableres en langsigtet redningsplan for leksikonet, men Den Store Danske vil under alle omstændigheder være tilgængelig på nettet frem til årsskiftet, så brugerne ikke oplever en pludselig nedlukning.

Med venlig hilsen

Gyldendal

For yderligere oplysninger kontakt:
Direktør Bjarne Ponikowski på dirbp@gyldendal.dk

Gyldendals Presseservice

Aktive artikler

Dagens mest læste

Ugens mest læste