Dagen i dag 13. december 2017Se alle dagen i dag

  • 1967Konstantin 2
  • 1954Hans-Henrik Ørsted
  • 1937Nanjing
  • 1927Lucia
  • 1904julemærker
  • 1797Heinrich Heine
  • 1784Samuel Johnson
  • 1250Frederik 2
  • 1967 - Konstantin 2

    Den detroniserede græske konge Konstantin foranstaltede et kup mod militærstyret. Kuppet mislykkedes, og kongefamilien forlod landet. Senere afskaffede grækerne monarkiet ved lov.

  • 1954 - Hans-Henrik Ørsted

    Den danske cykelrytter Hans-Henrik Ørsted blev født. Han vandt OL-bronze 1980 og VM-guld 1984, 1985 og 1987 i individuelt forfølgelsesløb. Desuden vandt han otte seksdagessejre.

  • Polfoto/AP
    1937 - Nanjing

    I den asiatiske del af 2. Verdenskrig blev den kinesiske hovedstad Nanjing angrebet af japanske styrker. Herefter fulgte seks uger med mishandlinger af og mord på civilbefolkningen.

  • Kristian Septimus Krogh
    1927 - Lucia

    Det første offentlige Luciaoptog afholdtes i Stockholm. Traditionen med stjernesangere, der går fra hus til hus og synger julen ind, kendes fra senmiddelalderen. I dag er Luciaoptog en fast del af dansk juletradition.

  • Gyldendal
    1904 - julemærker

    Julemærkekomitéen, et dansk initiativ, udsendte verdens første julemærke. Det kostede to øre, og motivet var et portræt af dronning Louise. Siden har resten af verden taget idéen med julemærker til sig.

  • Heinrich Heine-Institut, Düsseldorf
    1797 - Heinrich Heine

    Den tyske forfatter Heinrich Heine blev født. Livet igennem var han en outsider — som jøde, emigrant, kosmopolit og intellektuel. Påvirket af den utopiske socialisme skrev han satirer om Tyskland, fx verseposet Tyskland. Et vintereventyr. Heine døde i 1856.

  • Gyldendal
    1784 - Samuel Johnson

    Den britiske forfatter og leksikograf Samuel Johnson døde, 75 år gammel. Han var bl.a. forfatter til den anerkendte ordbog A Dictionary of the English Language, og hans portrætter i The Lives of the Poets er klassikere i den biografiske genre.

  • AKG
    1250 - Frederik 2

    Frederik 2., konge og kejser af Sicilien og Tyskland, døde, 55 år gammel. Den driftige Frederik grundlagde universitetet i Napoli og sørgede for, at arabisk videnskab blev oversat til europæiske sprog.

Aktuel baggrundsviden

Den Store Danske Encyklopædi i bogudgaven.

Den Store Danske Encyklopædi i bogudgaven.

Den Store Danskes indhold stammer oprindelig fra Gyldendals forskellige leksika, primært Den Store Danske Encyklopædi, et dansk alment opslagsværk i 20 bind, udsendt 1994-2001 af forlaget Danmarks Nationalleksikon A/S, som var et datterselskab under Gyldendal. Supplementsbind 1-2 udkom i 2002 og 2006.

Onlineleksikonet Den Store Danske blev åbnet i 2009. I alt var der fra begyndelsen samlet mere end 161.000 artikler, alle redigeret og verificeret af førende danske fageksperter. Leksikonet blev indtil 2017 vedligeholdt, opdateret og udvidet af en redaktion.

2011-14 blev siden udvidet med ti fagværker, bl.a. Dansk Biografisk Leksikon, Danmarks Oldtid og Naturen i Danmark.

Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.