Dagen i dag 16. oktober 2018Se alle dagen i dag

  • 2010Nationalpark Vade...
  • 1994Finland
  • 1978Johannes Paul 2
  • 1890Michael Collins
  • 1886David Ben-Gurion
  • 1854Oscar Wilde
  • 2010 - Nationalpark Vadehavet

    Nationalpark Vadehavet blev indviet. Den omfatter den danske del af Vadehavet fra Ho Bugt til grænsen. Nationalparken er et meget vigtigt rasteområde for millioner af fugle og er yngleområde for bl.a. spættet sæl.

  • Europa-kommissionen
    1994 - Finland

    Ved en folkeafstemning i Finland stemte 57% ja til medlemskab af EU, og landet indtrådte i unionen året efter. Finland var fra midten af 1990'erne til 2000 i en økonomisk højkonjunktur, men oplevede en afmatning med it- og telekommunikationssektorens krise i 2001.

  • 1978 - Johannes Paul 2

    Karol Wojtyła, kardinal og ærkebiskop af Kraków, blev valgt som pave. For første gang i mere end 400 år var valget faldet på en ikke-italiener. Som Johannes Paul 2. efterfulgte han Johannes Paul 1., der havde været pave i blot 33 dage.

  • 1890 - Michael Collins

    Den irske politiker Michael Collins blev født. Han deltog i Påskeoprøret 1916 og senere i guerillakrigen mod Storbritannien. Han underskrev traktaten, der gjorde Irland til et selvstændigt land. Collins blev myrdet 1922.

  • Polfoto
    1886 - David Ben-Gurion

    Israels første ministerpræsident, David Ben-Gurion, blev født i Polen. Som 20-årig flyttede han til Palæstina for at virke for opbygningen af en jødisk stat; kulminationen var erklæringen af staten Israels oprettelse i 1948. Ben-Gurion døde i 1973.

  • Napoleon Sarony/National Portrait Gallery
    1854 - Oscar Wilde

    Den irske dramatiker, lyriker og prosaist Oscar Wilde blev født. På satirisk vis beskrev han konventioner og forstillelse i middel- og overklassen. Han er citeret for i den amerikanske told at have sagt "Jeg har intet at deklarere ud over mit geni". Wilde døde i 1900.

Aktuel baggrundsviden

Den Store Danske Encyklopædi i bogudgaven.

Den Store Danske Encyklopædi i bogudgaven.

Den Store Danskes indhold stammer oprindelig fra Gyldendals forskellige leksika, primært Den Store Danske Encyklopædi, et dansk alment opslagsværk i 20 bind, udsendt 1994-2001 af forlaget Danmarks Nationalleksikon A/S, som var et datterselskab under Gyldendal. Supplementsbind 1-2 udkom i 2002 og 2006.

Onlineleksikonet Den Store Danske blev åbnet i 2009. I alt var der fra begyndelsen samlet mere end 161.000 artikler, alle redigeret og verificeret af førende danske fageksperter. Leksikonet blev indtil 2017 vedligeholdt, opdateret og udvidet af en redaktion.

2011-14 blev siden udvidet med ti fagværker, bl.a. Dansk Biografisk Leksikon, Danmarks Oldtid og Naturen i Danmark.

Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.