Dagen i dag 12. februar 2016Se alle dagen i dag

  • 2001NEAR Shoemaker
  • 2000Charles M. Schulz
  • 1912Henry Pu-Yi
  • 1818Bernardo OHiggins
  • 1809Abraham Lincoln
  • 1809Charles Darwin
  • 1804Immanuel Kant
  • NASA
    2001 - NEAR Shoemaker

    For første gang landede en rumsonde på en asteroide, da den amerikansk opsendte NEAR Shoemaker landede på Eros.

  • Polfoto/Ben Margot/AP
    2000 - Charles M. Schulz

    Den amerikanske tegneserieskaber Charles Monroe Schulz døde, 77 år gammel. Han er ophavsmanden til Radiserne, der blev verdens mest udbredte tegneserie.

  • 1912 - Henry Pu-Yi

    Den sidste kejser i Kina, Xuantong (Henry Pu-Yi), abdicerede, og således faldt Qingdynastiet og det kinesiske kejserdømme.

  • Mathilde Foto/Søren Lauridsen
    1818 - Bernardo OHiggins

    Chiles uafhængighedsdag. Bernardo O'Higgins, der havde stået i spidsen i befrielseskrigen mod spanierne, proklamerede sit lands uafhængighed.

  • 1809 - Abraham Lincoln

    Abraham Lincoln blev født. Han drev først en landhandel i Illinois, studerede siden jura og blev endelig USA's 16. præsident. Hans fødehjem i Kentucky indgår i Abraham Lincoln National Historical Park. Lincoln blev myrdet i 1865.

  • 1809 - Charles Darwin

    Den britiske naturforsker Charles Darwin blev født. Mens han var ved at tage en præsteuddannelse, fattede han interesse for naturhistorie. Dette førte ham på en fem år lang jordomsejling med H.M.S. Beagle, som skulle få stor betydning for hans senere evolutionsteori. Darwin døde i 1882.

  • 1804 - Immanuel Kant

    Den tyske filosof Immanuel Kant døde, 79 år gammel. Han havde inden da bl.a. formuleret sine erkendelsesteoretiske idéer i Kritik der reinen Vernunft samt en moralfilosofi indeholdende det berømte kategoriske imperativ.

Aktuel baggrundsviden

Det Republikanske Partis symbol er en elefant, mens Det Demokratiske Parti benytter et æsel. I 1800-t. var elefanten og æslet oprindeligt satiriske repræsentationer af de to partier benyttet i bladtegninger, men efterfølgende tog partierne symbolerne til sig som maskotter.

Det Republikanske Partis symbol er en elefant, mens Det Demokratiske Parti benytter et æsel. I 1800-t. var elefanten og æslet oprindeligt satiriske repræsentationer af de to partier benyttet i bladtegninger, men efterfølgende tog partierne symbolerne til sig som maskotter.

Dagens artikel: Det Republikanske Parti

Det Republikanske Parti er et amerikansk politisk parti, hvis ideer kan spores tilbage til Philadelphia-kongressen i 1787, som skabte USA's forfatning, men partiet blev opbygget på resterne af Whigpartiet, der omkring 1850 var lammet af spørgsmålet om slaveriets spredning til de nye vestlige stater.

Partiorganisationen grundlagdes i 1854 med opposition til slaveriet som hovedpunkt, hvortil kom støtte til en handlekraftig føderal regering inklusive støtte til handel, industri og transport. I slutningen af 1860 blev partiets kandidat, Abraham Lincoln, valgt som præsident, en begivenhed, som var medvirkende til udbruddet af Den Amerikanske Borgerkrig i 1861. Nordstaternes sejr i 1865 gav partiet ry som Unionens redningsmand og slavernes befrier.

Partiet dominerede amerikansk politik næsten uafbrudt 1860-1932, hvor man vandt 14 ud af 18 valg til præsidentposten. Først New Deal-politikken, som 1932-52 forenede Nordstaternes arbejderbefolkning og Sydstaternes konservative demokrater, udgjorde en trussel mod den republikanske dominans.

Partiet svækkedes med Watergatesagen, som førte til Nixons afgang i 1974, men Ronald Reagans to valg i 1980 og 1984 blev derimod en triumf for en ny og mere konservativ republikanisme. I nyere tid er Det Republikanske Parti på flere punkter blevet radikaliseret af den stærkt konservative Tea Party-bevægelse.

Læs mere om Det Republikanske Parti.