Dagen i dag 30. september 2016Se alle dagen i dag

  • 2005Muhammed-tegningerne
  • 1991Haiti
  • 1985Simone Signoret
  • 1958Niels Janniksen B...
  • 1955James Dean
  • 1938Münchenaftalen
  • 2005 - Muhammed-tegningerne

    Morgenavisen Jyllands-Posten bragte 12 satiriske tegninger af den muslimske profet Muhammed i forbindelse med en artikel om ytringsfrihed og selvcensur. Det skulle udløse den største diplomatiske krise i Danmark i nyere tid.

  • 1991 - Haiti

    Haitis første demokratisk valgte præsident, præsten Jean Bertrand Aristide, blev styrtet ved et militærkup. Efter kraftigt internationalt pres førte FN-ledede forhandlinger til, at Aristide i 1994 efter landsættelsen af 20000 amerikanske soldater kunne vende tilbage fra sit eksil og genoptage sit mandat.

  • 1985 - Simone Signoret

    Den franske skuespiller Simone Signoret døde, 64 år gammel. Hun blev kendt for bl.a. filmene Smukke Marie og En plads på toppen; sidstnævnte fik hun en Oscar for. Simone Signoret var gift med Yves Montand.

  • Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab
    1958 - Niels Janniksen Bjerrum

    Den danske kemiker Niels Janniksen Bjerrum døde, 79 år gammel. Hans forskning fik grundlæggende betydning for forståelsen af teorien om ioner og syre-base-begrebet. Bjerrumdiagrammet er en kurve, der viser sammenhængen mellem pH og forholdet mellem mængden af en syre og dens korresponderende base.

  • Polfoto/Topfoto
    1955 - James Dean

    Den amerikanske skuespiller James Dean blev dræbt ved en bilulykke, kun 24 år gammel. Den dramatiske død gav næring til myten om "oprøreren uden grund", som hans roller i bl.a. Øst for paradis og Vildt blod etablerede.

  • 1938 - Münchenaftalen

    Münchenaftalen blev underskrevet; regeringslederne fra Frankrig (Daladier), Italien (Mussolini), Storbritannien (Chamberlain) og Tyskland (Hitler) bestemte heri, at Tjekkoslovakiet uden selv at være inddraget i forhandlingerne skulle afstå det såkaldte Sudeterområde til Tyskland.

Aktuel baggrundsviden

Faust. Maleriet fremstiller den første scene i Goethes læsedrama Faust (1808), der udspiller sig om natten i et højthvælvet, smalt, gotisk værelse. Faust ser tilbage på sine mangeårige studier og sin forgæves grublen over livsgåden. Georg Friedrich von Kerstings historisk-romantiske maleri er fra 1829.

Faust. Maleriet fremstiller den første scene i Goethes læsedrama Faust (1808), der udspiller sig om natten i et højthvælvet, smalt, gotisk værelse. Faust ser tilbage på sine mangeårige studier og sin forgæves grublen over livsgåden. Georg Friedrich von Kerstings historisk-romantiske maleri er fra 1829.

Tema: Faust

Faust, den trolddomskyndige intellektuelle, hvis indsigter og tricks skyldes en pagt med Djævelen forbindes i dag især med Johann Wolfgang von Goethe, hvis arbejde med Faust blev hans livs "hovedforretning", som han sagde. Goethe skrev først et udkast omkring 1773, udgivet som Urfaust. Her figurerer den utålmodigt higende helt Faust og hans vittige onde ånd Mefistofeles. I 1808 udkom Faust, der Tragödie erster Teil, hvor det metafysiske og etiske perspektiv er mere udarbejdet. Fortsættelsen, Der Tragödie zweiter Teil, udkom først efter Goethes død 1832.

Faustskikkelsen er dannet med udgangspunkt i en faktisk person i reformationstidens Tyskland, Georg Faust, der levede fra omkring 1480 til 1540. Man ved kun lidt om hans liv, men historiske dokumenter beretter, at indflydelsesrige personer var hans arbejdsgivere. Georg Faust var videnskabsmand, der som det var tidens skik, også beskæftigede sig med astrologi, astronomi og alkymi. Opfattelsen af Georg Faust som charlatan, døgenigt og svindler skyldes den lærde tyske teolog Johannes Trithemeus, der omtaler ham som sådan i en skrivelse fra 1507. Trithemeus, der selv var velbevandret indenfor alkymi, astrologi, okkultisme, så nemlig en konkurrent i Georg Faust.

Som en protestantisk skræmmepædagogisk beretning fremstod i 1587 en tysk folkebog. Her fortaltes om Faust og hans tjenende djævels eventyr, rejser og magiske tricks. Som skuespil levede Fausthistorien videre i Tyskland, spillet af omvandrende komedianter. Endnu i 1700-tallet var emnet populært som marionetteater. Nu fattede også digterne interesse for den gamle historie. Gotthold Ephraim Lessing henledte opmærksomheden på den, og flere af de unge Sturm und Drang-forfattere kastede sig over den. Og her kommer Goethe ind - hvis Faust, særlig første del, blev et af de store værker for det både metafysiske og foretagsomme 1800-tallet. Den blev også inspiration til en række digterværker om mere eller mindre Faustlignende figurer og andre Faustversioner. Nævnes kan Byrons versdrama Manfred (1817) og i moderne tid Thomas Manns store roman om kunst og djævelskab Doktor Faustus (1947).