Dagen i dag 26. juli 2016Se alle dagen i dag

  • 1963Skopje
  • 1956Suezkanalen
  • 1947CIA
  • 1943The Rolling Stones
  • 1928Stanley Kubrick
  • 1925Gottlob Frege
  • 1856George Bernard Shaw
  • 1714Peter Wessel Tord...
  • Martin Bassett
    1963 - Skopje

    Den jugoslaviske by Skopje ramtes af et voldsomt jordskælv, hvorved 85% af alle boliger blev ødelagt, 1070 mennesker omkom, og flere tusinde blev såret. Byen blev genopbygget i moderne stil ved en storstilet international hjælpeaktion.

  • Gyldendal
    1956 - Suezkanalen

    Egyptens præsident Gamal Abdel Nasser nationaliserede selskabet, der har retten til drift af Suezkanalen. Det udløste Den Anden Arabisk-israelske Krig, også kaldet Suezkrisen.

  • 1947 - CIA

    USAs centrale efterretningstjeneste CIA blev oprettet som led i reorganiseringen af USAs militære struktur efter udbruddet af den kolde krig. CIA har 15000-20000 ansatte og et anslået årligt budget på ca. 3 mia. dollar.

  • 1943 - The Rolling Stones

    Det britiske rocksanger Mick Jagger blev født. Han var i 1962 med til at danne The Rolling Stones, der stadig i 2000-tallet kan fylde stadioner over hele verden. Mick Jagger er en markant frontfigur på scenen.

  • Det Danske Filminstitut/Billed- & Plakatarkivet
    1928 - Stanley Kubrick

    Den amerikanske filminstruktør Stanley Kubrick blev født. Kubrick har opnået status som en af den moderne filmkunsts mest originale og excentriske instruktører. Blandt hans værker er Dr. Strangelove, Rumrejsen år 2001, A Clockwork Orange og Ondskabens hotel. Kubrick døde i 1999.

  • 1925 - Gottlob Frege

    Den tyske matematiker, logiker og filosof Gottlob Frege døde, 76 år gammel. Frege betragtes i dag som en af den moderne filosofis betydeligste logikere og forløber for 1900-tallets analytiske filosofi.

  • Gyldendal
    1856 - George Bernard Shaw

    Den irsk-britiske dramatiker, kritiker og samfundsdebattør George Bernard Shaw blev født. I sine bedste skuespil formår Shaw at forene sin enestående sproglige og teatralske virtuositet med sine politiske og filosofiske interesser. Shaw døde i 1950.

  • Frederiksborgmuseet
    1714 - Peter Wessel Tordenskiold

    Under kamp med en fjendtlig fregat i Skagerrak løb Tordenskiold tør for ammunition. Han sendte en jolle over for at meddele sin modstander, at han derfor måtte stoppe kampen, medmindre han kunne låne krudt og kugler; det blev dog afvist. Dette er en af mange anekdoter om Tordenskiold.

Aktuel baggrundsviden

Dagens artikel: Carl Gustaf Pilo

Frederik 5.s dronning Louise portrætteret i salvingsdragt af Carl Gustaf Pilo. Dateret til ca. 1747. Det er særligt malerierne af dronning Louise der i den nyeste monografi om Carl Gustaf Pilo fremhæves som kunstnerens hovedværker: I Pilos drømmebilleder - er dronningen ikke af denne verden, men en venlig ånd, svævende i sine krinoliner som et luftskib langt fra alle trivialiteter i sit vandblå eller dybhavsgrønne univers - en dronning af Guds nåde, udødeliggjort af en malers geni. Statens Museum for Kunst, www.smk.dk.

Frederik 5.s dronning Louise portrætteret i salvingsdragt af Carl Gustaf Pilo. Dateret til ca. 1747. Det er særligt malerierne af dronning Louise der i den nyeste monografi om Carl Gustaf Pilo fremhæves som kunstnerens hovedværker: I Pilos drømmebilleder - er dronningen ikke af denne verden, men en venlig ånd, svævende i sine krinoliner som et luftskib langt fra alle trivialiteter i sit vandblå eller dybhavsgrønne univers - en dronning af Guds nåde, udødeliggjort af en malers geni. Statens Museum for Kunst, www.smk.dk.

2016 udkom den første omfattende monografi om den svenske maler Carl Gustaf Pilo under titlen, Drømmebilleder - Carl Gustaf Pilos portrætkunst. Her præsenterer kunsthistoriker Charlotte Christensen et rigt og sammensat kronologisk forløb på baggrund af personalhistoriske oplysninger fra arkiver i Danmark og Sverige.

Carl Gustaf Pilo indførte rokokoen i Danmark. Med sin elegante penselføring og kolorit samt sine dramatiske billedkompositioner blev han i midten af 1700-tallet en uforlignelig fortolker af Frederik 5. og hans hof.

Rokokoen var først og fremmest en interiørkunst, en ramme om det elegant-mondæne selskabsliv. Man ønskede en lysfyldt, grænsenedbrydende virkning med vægflader opdelt af høje vinduer vekslende med spejle omgivet af bølgende rammer og lyse, pastelfarvede træpaneler med udskårne, forgyldte ornamenter.

Hos Carl Gustaf Pilo fik stilen en helt speciel lys tone, som forlener selv de mest officielle portrætter med en stemning af fest og glæde. Pilo holdt sig til en kølig farveskala, ofte domineret af grønne toner. Fra omkring 1757 anvendte han mere kontrastrastrige lys- og skyggeeffekter, og hans portrætter blev mere dramatiske med større vægt på personkarakteristikken.

Læs mere om Carl Gustaf Pilo.