Dagen i dag 25. juli 2016Se alle dagen i dag

  • 2003John Schlesinger
  • 2000Concorde
  • 1893Korinthkanalen
  • 1870P. Munch
  • 1850Frederik Læssøe
  • 1850Slaget ved Isted
  • 1834Samuel Taylor Col...
  • 2003 - John Schlesinger

    Den britiske filminstruktør John Schlesinger døde, 77 år gammel. Han blev via tv en central skikkelse i britisk films nye realisme med bl.a. Den satans søndag. Han huskes desuden for fx Midnight Cowboy og En fremmed flytter ind.

  • Polfoto/Topfoto
    2000 - Concorde

    En Concorde fra Air France styrtede ned nær Paris. 113 mennesker omkom. Ulykken skete, fordi flyets venstre dæk eksploderede under starten. Flyvning med Concorde hos både Air France og British Airways blev endeligt indstillet i 2003.

  • Mathilde Foto/Søren Lauridsen
    1893 - Korinthkanalen

    Den 6,3 km lange, 25 m brede og 8 m dybe kanal ved Korinth i Grækenland blev indviet. Kanalen forbinder Den Korinthiske Bugt med Den Saroniske Bugt.

  • Gyldendal
    1870 - P. Munch

    Den danske historiker og politiker Peter Munch blev født. Munch var medstifter af Det Radikale Venstre i 1905 og virkede bl.a. som udenrigsminister indtil 1940. Munch døde i 1948.

  • 1850 - Frederik Læssøe

    Den danske oberst Frederik Læssøe faldt ved Gryde Skov i Slaget ved Isted. Han viste sig som en af de betydeligste militære begavelser under Treårskrigen 1848-51. Læssøe blev 38 år gammel.

  • Frederiksborgmuseet
    1850 - Slaget ved Isted

    Slaget ved Isted, det største og et af de blodigste slag i Danmarks historie, blev udkæmpet. På dansk side deltog 37500 mand, på slesvig-holstensk side 26800. Den danske hær vandt slaget.

  • 1834 - Samuel Taylor Coleridge

    Den britiske digter, kritiker og filosof Samuel Taylor Coleridge døde, 62 år gammel. Coleridge har status som en af den engelske romantiks betydeligste digtere og en af 1800-tallets væsentligste kritiske begavelser.

Aktuel baggrundsviden

Solbadning.

Solbadning.

Tema: På stranden

Rekreativt strandliv blev moderne hos borgerskabet i de sidste tiår af 1800-t. I disse år blev det at sidde eller ligge i direkte sollys et formål i sig selv. Indtil ca. 1900 havde solbrændthed været et tegn på kropsligt udendørsarbejde, men efterhånden blev det et statussymbol på fritidsliv og sundhed.

Overklassen begyndte at solbade om sommeren, fuldt påklædt, men uden hat og parasol. De tidligste badedragter bestod for mænds vedkommende af halvlange bukser og lang bluse af farvet linned; kvinderne bar desuden strømper, sko og kyse. Ca. 1900 opstod den uldne heldragt, der for mænd blev afløst af badebukser omkring 1930.

I tiden frem til 1930'erne udvidedes solbadning til også at omfatte ben, arme og ryg, hvilket forudsatte ændret påklædning med brug af badedragt, shorts, korte, ærmeløse kjoler samt solcreme. En decideret soldragt (til kvinder) blev 1946 lanceret som bikini.

I nyere tid har risikoen for hudkræft gjort, at solbadning har mistet noget af sin prestige.