Dagen i dag 23. august 2017Se alle dagen i dag

  • 1992JuniBevægelsen
  • 1982Stanford Moore
  • 1939Den Tysk-sovjetis...
  • 1926Rudolph Valentino
  • 1912Gene Kelly
  • 1908Danmark-ekspediti...
  • 1572Bartholomæusnatten
  • 1992 - JuniBevægelsen

    Den danske tværpolitiske bevægelse JuniBevægelsen blev dannet. Formålet var at fastholde det danske nej ved folkeafstemningen om Maastrichttraktaten tidligere på året.

  • 1982 - Stanford Moore

    Den amerikanske biokemiker Stanford Moore døde, 68 år gammel. Han modtog i 1972 nobelprisen i kemi sammen med C.B. Anfinsen og W. Stein for deres udvikling af metoder til opklaring af proteiners struktur og egenskaber.

  • Gyldendal
    1939 - Den Tysk-sovjetiske Ikke-angrebspagt

    Den Tysk-sovjetiske Ikke-angrebspagt blev underskrevet i Moskva. Parterne forpligtede sig heri til neutralitet i tilfælde af krig med tredjelande. Aftalen muliggjorde Tysklands angreb på Polen 1.9.1939.

  • 1926 - Rudolph Valentino

    Den italiensk-amerikanske skuespiller Rudolph Valentino døde, 31 år gammel. Valentino var kendt som "Den store elsker", og hans tidlige død gjorde ham til genstand for en stærk kultdyrkelse. Han medvirkede i bl.a. De fire ryttere og Sheiken.

  • Polfoto/Cinetext Bildarchiv
    1912 - Gene Kelly

    Den amerikanske skuespiller og instruktør Gene Kelly blev født. Han blev en adræt danser og musicalstjerne med en stor teaterkarriere på Broadway. Han lavede også mange film, bl.a. Sømænd på vulkaner og Singin' in the Rain. Kelly døde i 1996.

  • 1908 - Danmark-ekspeditionen

    Ekspeditionsskibet Danmark kom hjem til København efter en to år lang ekspedition til Grønlands nordøstkyst. Ekspeditionen opnåede mange resultater, men resulterede også i, at tre mand omkom, bl.a. ekspeditionens leder, Ludvig Mylius-Erichsen.

  • AKG
    1572 - Bartholomæusnatten

    Om aftenen indledtes en massakre på huguenotter i Paris. Katarina Medici stod bag under påskud af en forventet opstand. Flere tusinde huguenotter blev dræbt.

Aktuel baggrundsviden

Kosmisk stråling. En ladet partikel fra den kosmiske stråling tvinges af Jordens magnetfelt til at gennemløbe en kompliceret bane, før den dykker ned i atmosfæren. Ved Jordens overflade ser vi partiklen ankomme fra én retning, mens retningen ude i rummet, langt fra Jorden, kan være en helt anden. Vi kan altså ikke se, hvorfra den kosmiske stråling kommer.

Kosmisk stråling. En ladet partikel fra den kosmiske stråling tvinges af Jordens magnetfelt til at gennemløbe en kompliceret bane, før den dykker ned i atmosfæren. Ved Jordens overflade ser vi partiklen ankomme fra én retning, mens retningen ude i rummet, langt fra Jorden, kan være en helt anden. Vi kan altså ikke se, hvorfra den kosmiske stråling kommer.

Dagens artikel: Kosmisk stråling

Kosmisk stråling er partikler med høj energi, der rammer Jorden fra verdensrummet. Den primære stråling består af frie elektroner og atomkerner, men når de rammer Jordens atmosfære, dannes sekundære partikler, bl.a. mange kortlivede elementarpartikler, fx myoner.

Kosmisk stråling består af ladede partikler, som afbøjes, når de passerer gennem magnetfelter. Svage magnetfelter findes overalt i verdensrummet, og kosmisk stråling strømmer derfor ikke gennem rummet i rette linjer (som stjernelyset gør det), men bevæger sig i komplicerede spiralbaner.

Jordens atmosfære bombarderes til stadighed med de energirige partikler i kosmisk stråling. I sammenstødene mellem luftens atomkerner og partiklerne i kosmisk stråling spaltes luftens atomkerner, og en del af spaltningsprodukterne er radioaktive kerner, fx beryllium-10 og kulstof-14. Disse radioaktive kerner har vigtige anvendelser til aldersbestemmelse af arkæologiske eller geologiske prøver, fx ved kulstof 14-datering.

Kosmisk stråling blev opdaget i 1912.