Dagen i dag 16. december 2017Se alle dagen i dag

  • 1971Bangladesh
  • 1938Liv Ullmann
  • 1905Piet Hein
  • 1775Jane Austen
  • 1773Boston Tea Party
  • 1770Ludwig van Beethoven
  • 1684Det Mosaiske Troe...
  • Polfoto/Jens Søndergård
    1971 - Bangladesh

    De pakistanske tropper i Dhaka overgav sig, hvormed Bangladesh reelt blev en selvstændig stat. Bangladesh er bortset fra enkelte småstater verdens tættest befolkede land, men også et af de mest frodige.

  • Venligst udlånt af DFI/Billed- og Plakatarkivet
    1938 - Liv Ullmann

    Den norske skuespiller og instruktør Liv Ullmann blev født. Hun medvirkede bl.a. i Udvandrerne og Nybyggerne. Ingmar Bergman benyttede hende ofte, fx i tv-serien Scener fra et ægteskab.

  • Piet Hein/Polfoto
    1905 - Piet Hein

    Den danske forfatter, designer og opfinder Piet Hein blev født. Hein, der blev 90 år gammel, stod bl.a. bag superellipsen. Han blev desuden kendt og elsket for sine mange gruk.

  • Gyldendal
    1775 - Jane Austen

    Den britiske forfatter Jane Austen blev født. Hendes romaner om middelklassens liv er blevet klassikere, bl.a. Fornuft og følelse og Stolthed og fordom. Jane Austen døde i 1817.

  • Gyldendal
    1773 - Boston Tea Party

    I den britiske by Boston i Nordamerika gik en gruppe kolonister forklædt som indianere om bord på tre britiske fragtskibe og smed lasten bestående af te over bord. Hændelsen kendes under navnet The Boston Tea Party og blev kimen til Den Amerikanske Revolution.

  • Gyldendal
    1770 - Ludwig van Beethoven

    En af musikhistoriens største skikkelser, den tyske komponist Ludwig van Beethoven, blev født. Han skrev bl.a. ni symfonier, og de sidste syv år af sit liv var han nærmest døv. Beethoven døde i 1827.

  • Thorkild Jensen
    1684 - Det Mosaiske Troessamfund

    Den jødiske menighed i Danmark, Det Mosaiske Troessamfund, blev grundlagt. Det er en såkaldt enhedsmenighed, der omfatter jøder af meget forskellig observans, men følger en tolerant ortodoks praksis.

Aktuel baggrundsviden

Den Store Danske Encyklopædi i bogudgaven.

Den Store Danske Encyklopædi i bogudgaven.

Den Store Danskes indhold stammer oprindelig fra Gyldendals forskellige leksika, primært Den Store Danske Encyklopædi, et dansk alment opslagsværk i 20 bind, udsendt 1994-2001 af forlaget Danmarks Nationalleksikon A/S, som var et datterselskab under Gyldendal. Supplementsbind 1-2 udkom i 2002 og 2006.

Onlineleksikonet Den Store Danske blev åbnet i 2009. I alt var der fra begyndelsen samlet mere end 161.000 artikler, alle redigeret og verificeret af førende danske fageksperter. Leksikonet blev indtil 2017 vedligeholdt, opdateret og udvidet af en redaktion.

2011-14 blev siden udvidet med ti fagværker, bl.a. Dansk Biografisk Leksikon, Danmarks Oldtid og Naturen i Danmark.

Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.