Dagen i dag 2. maj 2016Se alle dagen i dag

  • 1972J. Edgar Hoover
  • 1952Comet
  • 1945Berlin
  • 1855dansk skolehistorie
  • 1810H.C. Lumbye
  • 1519Leonardo da Vinci
  • Polfoto
    1972 - J. Edgar Hoover

    John Edgar Hoover, der var chef for det amerikanske forbundspoliti FBI 1924-72, døde. Han blev 77 år og fik med sine næsten 50 år som FBI-chef en central og næsten urørlig position i det amerikanske magtapparat.

  • Polfoto/Topfoto
    1952 - Comet

    Verdens første jettrafikfly, britiske Comet, foretog den første kommercielle, jetdrevne passagerflyvning. De følgende år skete dog mange nedstyrtninger, og flyet fik flyveforbud. I mellemtiden overtog bl.a. Boeing 707 markedet for jettrafikfly.

  • Henrik Schurmann
    1945 - Berlin

    Berlin overgav sig under 2. Verdenskrig efter to ugers kamp mod sovjetiske invasionsstyrker. Gennem hele krigen var byen udsat for de allieredes luftbombardementer, og mere end halvdelen af byen blev ødelagt. Efterfølgende blev Berlin opdelt i fire sektorer, kontrolleret af de allierede.

  • Det Kongelige Bibliotek
    1855 - dansk skolehistorie

    Friskoleloven blev vedtaget. Den medførte, at forældre på egen bekostning kunne oprette skoler, der byggede på hjemmenes holdninger. Danmark har således en tradition for private skoler, som kun i ringe grad er underlagt regler fastsat af staten, selvom de i dag modtager betragtelige offentlige tilskud.

  • Illustreret Tidende, 1874
    1810 - H.C. Lumbye

    Den danske komponist og dirigent Hans Christian Lumbye blev født. Han var den første leder af Tivolis Koncertsals orkester. Han skrev næsten 700 dansekompositioner til orkestret, især polkaer, valse og galopper, bl.a. Champagnegalop. Lumbye døde i 1874.

  • 1519 - Leonardo da Vinci

    Leonardo da Vinci døde, 67 år gammel. Han var italiener og ikke bare maler og billedhugger, men også arkitekt, naturforsker, opfinder og kunstteoretiker. Blandt hans kendteste malerier er det store vægmaleri Den sidste nadver og det berømte Mona Lisa.

Aktuel baggrundsviden

Eksem viser sig som kløende knopper, rødme, hævelse og evt. væskefyldte småblærer. Senere bliver det tørt, skællende og med tendens til revnedannelse.

Eksem viser sig som kløende knopper, rødme, hævelse og evt. væskefyldte småblærer. Senere bliver det tørt, skællende og med tendens til revnedannelse.

Dagens artikel: Epoxyforbindelser

Epoxyforbindelser er ethere, der indeholder mættede treleddede ringe med ét oxygenatom (en epoxid-gruppe). Den simpleste epoxyforbindelse er ethylenoxid (oxiran), en giftig gas med kogepunkt 10,7 °C.

Epoxyforbindelser er vigtige udgangsstoffer i den kemiske industri, bl.a. som bestanddel i klæbemidler (fx Araldit) og epoxylakker.

Epoxyforbindelser, navnlig de lavmolekylære, reagerer let med biologiske materialer og kan derfor være sundhedsfarlige. Risikoen for udvikling af kræft er uafklaret, men kontakt med forbindelserne kan medføre luftvejsirritation og allergisk eksem.

-------------------------

Teknisk fejl: Virker søgefeltet eller login-funktionen ikke, skal du rydde browserens cache og dermed den lokale version af siden, som er gemt på din computer. Metoderne er lidt forskellige, alt efter om du benytter Firefox, Google Chrome, Internet Explorer eller andre browsere, men der vil være en mulighed for at rydde browserdata enten under Indstillinger eller Historik. Undertiden er det nok blot at åbne Den Store Danske og trykke på tasterne Ctrl og F5 på dit tastatur.

Optræder fejlen på mobil eller iPad, skal du rydde din lokale cache. Der kan gå et døgn efter rydningen af cache, før funktionerne vender tilbage. I mellemtiden kan du søge ved at skrive dit søgeord efter URL'en og trykke Retur, fx denstoredanske.dk/Anker_Jørgensen.