Dagen i dag 8. december 2016Se alle dagen i dag

  • ÅrligtMaria
  • 1980John Lennon
  • 1904politiske ungdoms...
  • 1865Jean Sibelius
  • 1832Bjørnstjerne Bjør...
  • 1803Johann Gottfried ...
  • 1658Johan Printzensköld
  • Årligt - Maria

    En fest for jomfru Maria, undfangelsesdagen, er blevet fejret siden senantikken. Den uplettede undfangelse er et katolsk dogme, og for at forstå dette må man også forstå Helligånden.

  • Polfoto
    1980 - John Lennon

    Den britiske rocksanger og sangskriver John Lennon blev myrdet uden for sit hjem i New York. Han var medlem af The Beatles i 1960'erne og havde en solokarriere i det følgende årti, hvor han bl.a. udgav lp'en Imagine. Lennon blev 40 år.

  • 1904 - politiske ungdomsorganisationer

    Danmarks første politiske ungdomsorganisation, Højre Ungdom, det nuværende Konservativ Ungdom, blev stiftet. Snart fik andre partier også en ungdomsorganisation; mange politikere og partiledere er blevet rekrutteret herfra.

  • 1865 - Jean Sibelius

    Den finske komponist Jean Sibelius blev født. Han regnes som sit lands betydeligste komponist. I en senromantisk stil skrev han bl.a. det symfoniske digt Finlandia og syv symfonier. Han døde i 1957.

  • Gyldendal
    1832 - Bjørnstjerne Bjørnson

    Den norske forfatter Bjørnstjerne Bjørnson blev født. Han er Norges nationaldigter og skrev bl.a. Ja, vi elsker dette landet. I 1903 fik han nobelprisen. Bjørnson døde i 1910.

  • AKG
    1803 - Johann Gottfried von Herder

    Den tyske litterat, filosof og teolog Johann Gottfried von Herder døde, 59 år gammel. Hans kritik af oplysningstidens idealer fik stor indflydelse på den tyske romantik.

  • 1658 - Johan Printzensköld

    Johan Printzensköld, kommandanten på det svensk besatte Bornholm, blev offer for et attentat i Rønne, hvilket senere på måneden medførte, at Bornholm atter blev dansk. Manden, der affyrede skuddet, hed Villum Clausen.

Aktuel baggrundsviden

"Nissebanden i Grønland" - Børnenes U-landskalender 2011. Overskuddet af salget gik til organisationen Red Barnets arbejde med børn i Sierra Leone i Vestafrika.

Dagens artikel: Julekalender

Efter tysk forbillede begyndte I. Chr. Olsens Kunstforlag i 1932 at producere todimensionale julekalendere med 24 låger til at lukke op dag for dag i december måned.

Siden slutningen af 1940'erne har det været almindeligt at købe eller selv lave en aflang julekalender af stof med 24 små lommer eller 24 ringe, hvori der natten før den 1. december lægges eller hænges 24 små gaver til børnene.

Siden 1962 har Danmarks Radio hvert år sendt kalenderudsendelser for børn på tv, og i takt med bedrede økonomiske vilkår har tv-kalenderen udviklet sig fra sin oprindelige magasin- og dukkefilmkarakter, hvoraf nogle af dukkefilmene har kultstatus, til langstrakte fortællende forløb med kendte skuespillere. Fra 1990 har også TV 2/Danmark produceret kalenderudsendelser.

Kalenderlys eller datolys med tal fra 1 til 24, der skal brændes ned dag for dag, blev fremstillet af Asp & Holmblad fra 1942. Se også adventskrans.