Dagen i dag 29. juni 2017Se alle dagen i dag

  • 2003Katharine Hepburn
  • 1967Jayne Mansfield
  • 1963Anne-Sophie Mutter
  • 1956Arthur Miller
  • 1944Hvidstengruppen
  • 1798Giacomo Leopardi
  • 1753Det Danske Klasse...
  • 1613Globe Theatre
  • Venligst udlånt af DFI/Billed- & Plakatarkivet
    2003 - Katharine Hepburn

    Den amerikanske skuespiller Katharine Hepburn døde, 96 år gammel. Katharine Hepburn er den eneste skuespiller, der fire gange er blevet belønnet med en Oscar, den første i 1933 og den sidste i 1981.

  • PA/Polfoto
    1967 - Jayne Mansfield

    Den amerikanske skuespiller Jayne Mansfield døde i en alder af 34 år. Hun er især kendt som sexsymbol og for komedieroller i film som Ih, du forbarmende!

  • 1963 - Anne-Sophie Mutter

    Den tyske violinist Anne-Sophie Mutter blev født. Hun debuterede som 13-årig med Berlinerfilharmonikerne under Karajan og er beundret verden over for sit talentfulde spil. Hun modtog i 2001 Léonie Sonnings Musikpris.

  • Polfoto
    1956 - Arthur Miller

    Den amerikanske dramatiker Arthur Miller giftede sig med Marilyn Monroe. Efter deres skilsmisse skrev han skuespillet Efter Syndefaldet om det forliste forhold.

  • Gyldendal
    1944 - Hvidstengruppen

    Otte frihedskæmpere fra Hvidstengruppen blev henrettet af den tyske besættelsesmagt. Meddelelsen herom blev en medvirkende faktor ved folkestrejken i København de følgende dage.

  • 1798 - Giacomo Leopardi

    Den italienske forfatter Giacomo Leopardi blev født. Leopardi var både elegant satiriker og romantisk lyriker og regnes blandt 1800-tallets betydeligste forfattere. Leopardi døde i 1837.

  • 1753 - Det Danske Klasselotteri A//S

    Ved kongelig forordning af Frederik 5. blev klasselotteriet indstiftet som Det Kongelige Kjøbenhavnske Klasselotteri. Der er to lotterier om året med månedlige fornyelser og trækninger.

  • 1613 - Globe Theatre

    Det berømte teater i London nedbrændte under en forestilling. En stor del af Shakespeares dramatik var blevet uropført på Globe Theatre. Det genopførte teater stod til 1644, da det puritanske styre lod det nedrive. I dag ligger en tro kopi af teatret tæt på det oprindelige teaters beliggenhed.

Aktuel baggrundsviden

Roskilde Festival. Orange scene, tidligere kaldt canopy-scenen, er opkaldt efter det orange telt, som festivalarrangørerne købte brugt af The Rolling Stones i 1977. Den karakteristiske teltform indgår nu i Roskilde Festivalens logo. Foto fra 2006.

Roskilde Festival. Orange scene, tidligere kaldt canopy-scenen, er opkaldt efter det orange telt, som festivalarrangørerne købte brugt af The Rolling Stones i 1977. Den karakteristiske teltform indgår nu i Roskilde Festivalens logo. Foto fra 2006.

Dagens artikel: Roskilde Festival

Roskilde Festival er en dansk rockfestival, der afholdes hver sommer på Dyrskuepladsen i Roskilde. Festivalen blev afholdt første gang i 1971 med inspiration fra bl.a. Woodstockfestivalen i USA i 1969 og Thylejren i Danmark i 1970; den blev en publikumssucces, men en økonomisk fiasko.

Efter en reorganisering havde festivalen i de første år én scene og 10.000-30.000 deltagere.

Festivalområdet er fortsat med at vokse og dækker i 2017 ca. 2.500.000 kvadratmeter med publikumsareal, camping og parkering. Siden 2015 har festivalens kunstnere spillet på ni scener for årligt ca. 130.000 festivaldeltagere, og Roskilde Festival er i dag Nordens største kultur- og musikfestival samt fortsat en af Europas største festivaler. Alt overskud doneres til velgørende og humanitære formål.