Dagen i dag 12. oktober 2019Se alle dagen i dag

  • 2002Bali
  • 1997John Denver
  • 1971Andrew Lloyd Webber
  • 1924Anatole France
  • 1730Frederik 4
  • 1492Christoffer Columbus
  • Polfoto/STR/AFP
    2002 - Bali

    Kuta på Bali blev ramt af et terrorangreb, der kostede 202 mennesker livet. Det menes, at den sydøstasiatiske terrororganisation Jemaah Islamiah, som har forbindelse til al-Qaeda, stod bag.

  • Polfoto/AP
    1997 - John Denver

    Den amerikanske sanger, sangskriver og guitarist John Denver døde, 53 år gammel. Han fik sit gennembrud med sangen Leaving On A Jet Plane og opnåede kolossal succes. Han huskes også for bl.a. Take Me Home, Country Roads og Perhaps Love.

  • Polfoto/Finn Frandsen
    1971 - Andrew Lloyd Webber

    Musicalen Jesus Christ Superstar af Andrew Lloyd Webber og Tim Rice havde premiere i New York. Den blev en verdenssucces, om end den mange steder blev opfattet som blasfemisk.

  • AKG
    1924 - Anatole France

    Den franske forfatter Anatole France døde, 80 år gammel. Forfatterskabet er en hyldest til den menneskelige tolerance og en indædt kamp mod enhver form for fanatisme. France skrev bl.a. den filosofiske Dronning Gåsefod og Guderne tørster om Den Franske Revolution. Han modtog nobelprisen i 1921.

  • Rosenborg/Kit Weiss
    1730 - Frederik 4

    Frederik 4., konge af Danmark og Norge fra 1699, døde. Han blev 59 år. Hans regeringstid var præget af krig, bl.a. Store Nordiske Krig. Frederik var interesseret i bygningskunst og havearkitektur og lod bl.a. Frederiksberg Slot og Fredensborg Slot opføre.

  • 1492 - Christoffer Columbus

    Christoffer Columbus gik i land på Bahamas, formodentlig på øen San Salvador, og betrådte dermed for første gang amerikansk land. Han erklærede området, der var beboet af arawakindianere, for Spaniens besiddelse.

Aktuel baggrundsviden

Den Store Danske Encyklopædi i bogudgaven.

Den Store Danske Encyklopædi i bogudgaven.

Den Store Danskes indhold stammer oprindelig fra Gyldendals forskellige leksika, primært Den Store Danske Encyklopædi, et dansk alment opslagsværk i 20 bind, udsendt 1994-2001 af forlaget Danmarks Nationalleksikon A/S, som var et datterselskab under Gyldendal. Supplementsbind 1-2 udkom i 2002 og 2006.

Onlineleksikonet Den Store Danske blev åbnet i 2009. I alt var der fra begyndelsen samlet mere end 161.000 artikler, alle redigeret og verificeret af førende danske fageksperter. Leksikonet blev indtil 2017 vedligeholdt, opdateret og udvidet af en redaktion.

2011-14 blev siden udvidet med ti fagværker, bl.a. Dansk Biografisk Leksikon, Danmarks Oldtid og Naturen i Danmark.

Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.