Dagen i dag 30. juli 2016Se alle dagen i dag

  • 1975Jimmy Hoffa
  • 1971Apolloprojektet
  • 1966fodbold
  • 1953Anne Linnet
  • 1863Henry Ford
  • 1818Emily Brontë
  • 1784Denis Diderot
  • Polfoto/AP
    1975 - Jimmy Hoffa

    Den amerikanske fagforbundsleder Jimmy Hoffa forsvandt sporløst. Han blev sidst set på en parkeringsplads uden for en restaurant i Michigan og antages at være myrdet. I 1992 instruerede Danny DeVito filmen Hoffa med Jack Nicholson i titelrollen.

  • NASA
    1971 - Apolloprojektet

    Rumfærgen Apollo 15 landede på Månen medbringende den første månebil. Pga. den lave tyngdekraft var det nødvendigt med sikkerhedsbælter, selvom bilens hastighed ikke kom meget over 10 km/h. De to astronauter tilbagelagde i alt 28 km i bilen.

  • Polfoto/PA
    1966 - fodbold

    England vandt på Wembley Stadium VM-finalen i fodbold over Vesttyskland. Kampen huskes bl.a. for målet til 3-2 scoret af Geoffrey Hurst; det har lige siden været diskuteret, om bolden reelt var inde over målstregen.

  • Polfoto/Ole Frederiksen
    1953 - Anne Linnet

    Den danske sanger, musiker og komponist Anne Linnet blev født. Hun har haft en omfattende karriere inden for den rytmiske musik med album som Barndommens Gade og Jeg er jo lige her. Sideløbende har hun bl.a. komponeret orkesterværker og operaen Thorvaldsen.

  • 1863 - Henry Ford

    Henry Ford, grundlæggeren af Ford Motor Company, blev født. Fords ambition som bilproducent var at billiggøre bilen ved at forenkle konstruktion og produktion mest muligt. Ford døde i 1947.

  • 1818 - Emily Brontë

    Den engelske forfatter Emily Brontë blev født. Hun skrev omkring 200 digte og romanen Stormfulde Højder om ondskabens indtrængen i to nabofamilier gennem et hittebarn, Heathcliff, der skønt fremmed og forhadt forelsker sig i en af døtrene. Emily Brontë døde i 1848.

  • 1784 - Denis Diderot

    Den franske forfatter og filosof Denis Diderot døde, 70 år gammel. Han var en af oplysningstidens store skikkelser og udmærkede sig bl.a. som hovedmanden bag den store franske encyklopædi.

Aktuel baggrundsviden

Tema: Genialitet

Michelangelo. Den ufærdige skulptur Matthæus (1505-06, marmor, Accademia delle Belle Arti, Firenze).

Michelangelo. Den ufærdige skulptur Matthæus (1505-06, marmor, Accademia delle Belle Arti, Firenze).

I antikken tillagde man digteren guddommelige evner, mens billedkunstneren sjældent blev regnet for andet end håndværker og som sådan tilhørte en foragtet stand. Fra og med renæssancen har den specifikke kunstart ikke været afgørende for, om kunstneren kunne erhverve sig ry som skaber og geni; her dyrkedes billedkunstneren ofte som det guddommelige stadium mellem Gud og menneske.

Fx Michelangelo fik tilnavnet "den guddommelige". Influeret af platonismens og neoplatonismens forestillingsverden beskriver Michelangelo selv i sine sonetter kunstneren som en, der søger og opdager idéen og hvorledes kunstneren med sit intellekt er i stand til at finde idéen, en evne, kunstneren har fået af Gud. Idéen eksisterer på forhånd i urstoffet, i naturen, i marmoret, så det kun er et spørgsmål om at befri den. Den virkelig gudbenådede kunstner skal blot skære det overflødige bort.

Denne status som beåndet undtagelsesmenneske når et klimaks under romantikken, men svækkes derefter. Det er ikke muligt at fastsætte objektive kriterier for, hvornår der er tale om genialitet, da det afhænger af kulturens og tidsperiodens normer for, hvad der er exceptionelt.

Ofte bruges det for samfundet originale og værdifulde som en slags målestok. I den vestlige kultur karakteriseres præstationer af fx Wolfgang Amadeus Mozart, Pablo Picasso, Alfred Einstein og Sigmund Freud oftest som udtryk for genialitet, mens exceptionel kompetence i boksning eller i det at finde firkløvere næppe anerkendes som udtryk for genialitet. For hovedpersonen i Robert Musils roman Manden uden egenskaber (1930-43) forbliver det således en kilde til undren, at en væddeløbshest kan være "genial".