Dagen i dag 30. maj 2017Se alle dagen i dag

  • 2014Henning Carlsen
  • 1993Henry Heerup
  • 1978Sallingsundbroen
  • 1967Biafra
  • 1960Boris Pasternak
  • 1912Wilbur Wright
  • 1846Carl Fabergé
  • 1778François Voltaire
  • 1431Jeanne dArc
  • 2014 - Henning Carlsen

    Den danske filminstruktør Henning Carlsen døde, 86 år gammel. Han var en central skikkelse i dansk film og brød internationalt igennem med Sult i 1966.

  • Henry Heerup/Folketinget
    1993 - Henry Heerup

    Den danske maler, billedhugger og grafiker Henry Heerup døde i en alder af 85 år. Hans kunst var båret af en frodige fantasi, og den er præget af en humor og menneskelighed, men også alvor, der knytter ham nært til Storm P.

  • 1978 - Sallingsundbroen

    Dronning Margrethe 2. indviede Sallingsundbroen mellem Salling og Mors. Som noget nyt var broen ikke støbt på stedet, men samlet af præfabrikerede elementer, der var limet og spændt sammen.

  • 1967 - Biafra

    Republikken Biafra udråbtes som selvstændig stat. Dette resulterede i Biafrakrigen mellem Biafra og Nigeria, der nægtede at acceptere løsrivelsen.

  • 1960 - Boris Pasternak

    Den russiske forfatter Boris Pasternak døde, 70 år gammel. Et af hans mest kendte værker, den over for sovjetsamfundet kritiske roman Doktor Zjivago, blev til at begynde med nægtet udgivelse. Til gengæld blev den en verdenssensation, da den udkom i Italien 1957. Romanen udkom først i Sovjetunionen i 1988.

  • 1912 - Wilbur Wright

    Den amerikanske flykonstruktør Wilbur Wright, bror til Orville Wright, døde, 45 år gammel. De to brødre var de første, der fløj med et motordrevet fly tungere end luften. Det skete første gang 17.12.1903, og denne dato regnes for flyvningens fødselsdag.

  • 1846 - Carl Fabergé

    Den russiske guldsmed Carl Fabergé blev født. Han er især kendt for sine emaljerede og diamantbesatte æg, som bl.a. den russiske kejser forærede sin hustru som påskegave. Fabergé døde i 1920.

  • 1778 - François Voltaire

    Den franske forfatter François Voltaire, en af oplysningstidens hovedskikkelser, døde. Voltaire blev 83 år. Han skrev inden for mange genrer, bl.a. skuespil og lyrik, filosofiske og historiske skrifter. Han var kendt som revser af al dogmatik og af kirkens magtmisbrug og som talsmand for borgerrettigheder og tolerance.

  • 1431 - Jeanne dArc

    Franske Jeanne d'Arc, kvindelig hærfører i Hundredårskrigen, blev brændt på bålet i Rouen som kætter. Hun blev ca. 19 år gammel. Hun blev i 1456 rehabiliteret og i 1920 helgenkåret af den katolske kirke.

Aktuel baggrundsviden

Rainer Maria Rilke levede et omflakkende liv. Hans rejser førte ham flere gange til Sverige og Danmark; i 1904 studerede han således J.P. Jacobsens forfatterskab og stiftede bekendtskab med Vilhelm Hammershøis malerier. Her ses han på besøg hos venner under et ophold i Berlin i 1917.

Rainer Maria Rilke levede et omflakkende liv. Hans rejser førte ham flere gange til Sverige og Danmark; i 1904 studerede han således J.P. Jacobsens forfatterskab og stiftede bekendtskab med Vilhelm Hammershøis malerier. Her ses han på besøg hos venner under et ophold i Berlin i 1917.

Dagens artikel: Rainer Maria Rilke

Den tysksprogede forfatter Rainer Maria Rilkes digte, melodiøse, rige på billeder, med døden, kærligheden og kunsten som altdominerende temaer, forekom både læsere og digterkolleger som selve indbegrebet af poesi.

Rainer Maria Rilke Rilke var europæer. Han lærte sig dansk for at læse J.P. Jacobsen, oversatte digte fra fransk, russisk og italiensk, og hans egne franske digte er på højde med de tyske. Rilke gav kunstens store temaer sin egen særprægede udlægning. Kærlighed mellem to mennesker finder i hans univers sin højeste form i afkald og fravær. Over for storbycivilisationens anonymitet hævder han det enkelte menneskes ret til sin egen død.

Kunstnermonografierne Auguste Rodin (1903, da. 1948) og Briefe über Cézanne (1952, da. Breve om Cézanne, 1991) vidner om Rainer Maria Rilkes inspiration fra samtidens billedkunst. Omkring 1904 gjorde han forstudier til et arbejde om Vilhelm Hammershøi, som ikke blev til noget. På dansk har Thorkild Bjørnvigs livslange arbejde med Rilkes digte gjort Rilke til en del af vor egen litterære tradition.

Læs mere om Rainer Maria Rilke.