Dagen i dag 28. maj 2016Se alle dagen i dag

  • 2004Mads Stage
  • 1998Amsterdamtraktaten
  • 1943Eik Skalø
  • 1940Narvik
  • 1937Golden Gate-broen
  • 1908Ian Fleming
  • 1853Carl Larsson
  • 1789B.S. Ingemann
  • 1787Leopold Mozart
  • 1358La Jacquerie
  • Mads Stage/Post & Telemuseet
    2004 - Mads Stage

    Den danske tegner Mads Stage døde, 81 år gammel. Han illustrerede flere bøger af bl.a. Henry D. Thoreau og W.B. Yeats, og hans farverige og fortællende især landskabs- og dyremotiver ses desuden på plakater og frimærker.

  • 1998 - Amsterdamtraktaten

    Amsterdamtraktaten blev vedtaget i Danmark efter en folkeafstemning, hvor 55,1% stemte for, og 44,9% stemte imod. Amsterdamtraktaten supplerede Maastrichttraktaten.

  • 1943 - Eik Skalø

    Den danske poet og sanger Eik Skalø blev født. Han blev kendt som forsanger i Steppeulvene og skrev teksterne til deres lp Hip. Skalø tog sit eget liv i 1968.

  • Polfoto/Topfoto
    1940 - Narvik

    Den norske by Narvik, der var blevet erobret ved Tysklands besættelse af Norge, blev generobret af allierede styrker. Kort tid efter måtte de allierede imidlertid opgive byen, da den alvorlige situation i Frankrig nødvendiggjorde, at alle allierede stridskræfter sattes ind der.

  • Digital Stock/Corbis Images
    1937 - Golden Gate-broen

    Broen over Golden Gate-strædet ved San Francisco i Californien blev åbnet for trafik. Ved sin åbning havde broen verdens største frie spænd på 1280 m.

  • Polfoto/Topfoto
    1908 - Ian Fleming

    Den britiske forfatter Ian Fleming blev født. Han var bl.a. udenrigskorrespondent, børsmægler og efterretningsofficer, men er mest kendt for sin romanfigur James Bond, præsenteret i romanen Casino Royale. Ved Flemings død i 1964 var enkelte af hans romaner allerede filmatiseret.

  • Gyldendal
    1853 - Carl Larsson

    Den svenske maler Carl Larsson blev født. Han er især berømt for sine skildringer i bogform af det hjem, som han og hustruen, maleren Karin Larsson, skabte i Sundborn i Dalarne med inspiration fra svensk tradition og jugendstil. Carl Larsson døde i 1919.

  • 1789 - B.S. Ingemann

    Den danske forfatter Bernhard Severin Ingemann blev født. Forfatterskabet fylder 41 bind i Samlede Skrifter og omfatter bl.a. romantisk lyrik og historiske romaner om Danmarks middelalder. Mest kendt i dag er hans salmer, heriblandt julesalmerne "Julen har bragt" og "Glade Jul". Ingemann døde i 1862.

  • 1787 - Leopold Mozart

    Den østrigske komponist og violinist Leopold Mozart døde, 67 år gammel. Ud over at være far til Wolfgang Amadeus Mozart er han kendt for at have udviklet en violinskole, som hører til sin tids vigtigste pædagogiske arbejder. Efter sønnens fødsel opgav han sit eget kompositoriske virke for at opdrage og rådgive denne.

  • 1358 - La Jacquerie

    Et fransk bondeoprør udløstes, da bedrestillede bønder angreb slotte i Paris og myrdede personalet og de adelige beboere. Oprøret blev slået ned ca. to uger senere.

Aktuel baggrundsviden

Bogfinke (Fringilla coelebs) - han.

Bogfinke (Fringilla coelebs) - han.

Tema: Finker

Finker, Fringillidae, er en familie af spurvefugle med mange arter. Tidligere blev stort set alle frøædende spurvefugle henført til familien, men det er blevet klart, at der er tale om en række ikke nærmere beslægtede grupper, bl.a. astrilder, enker, spurve, værlinger og væverfugle, der pga. tilpasning til føden ligner hinanden.

Finker er små fugle, varierende i længde fra 11 til 19 cm. Mange er skovfugle. Næbbet er specialiseret til kosten. Det er mere eller mindre kraftigt og kegleformet, og kæbemusklerne er veludviklede. Næbbets størrelse varierer meget, afhængigt af størrelsen af de frø, den pågældende art er tilpasset til at æde, og formen kan yderligere være specialiseret til at skaffe adgang til føden.

Under sin berømte jordomsejling med H.M.S. Beagle besøgte Charles Darwin i 1835 Galápagos, og det blev afgørende for hans teori om arternes oprindelse. Darwin bemærkede her, at nærtstående arter eller former havde tilpasset sig forskellige miljøer, så arterne, trods forskelle i udseende og levevis, måtte antages at have udviklet sig fra en fælles stamform. Han opdagede således 13 forskellige arter af finker, der havde tilpasset sig de forskellige øers levevilkår.

I Danmark forekommer en lang række finker som ynglefugle eller træk- og vintergæster, nemlig bogfinke, kvækerfinke, grønirisk, stillids, grønsisken, tornirisk, gråsisken, korsnæb, karmindompap, krognæb, dompap og kernebider.

Hør bogfinken:

/@api/deki/files/64067/=26920410.mp3

-------------------------

Teknisk fejl: Virker søgefeltet eller login-funktionen ikke, skal du rydde browserens cache og dermed den lokale version af siden, som er gemt på din computer. Metoderne er lidt forskellige, alt efter om du benytter Firefox, Google Chrome, Internet Explorer eller andre browsere, men der vil være en mulighed for at rydde browserdata enten under Indstillinger eller Historik. Undertiden er det nok blot at åbne Den Store Danske og trykke på tasterne Ctrl og F5 på dit tastatur.

Optræder fejlen på mobil eller iPad, skal du rydde din lokale cache. Der kan gå et døgn efter rydningen af cache, før funktionerne vender tilbage. I mellemtiden kan du søge ved at skrive dit søgeord efter URL'en og trykke Retur, fx denstoredanske.dk/Anker_Jørgensen.