Dagen i dag 26. august 2016Se alle dagen i dag

  • 2002World Summit on S...
  • 1980Tex Avery
  • 1910Moder Teresa
  • 1904Christopher Isher...
  • 1789Menneskerettighed...
  • 1346Crécy
  • Polfoto/AFP PHOTO/Joel Nito
    2002 - World Summit on Sustainable Development

    FNs verdenstopmøde om bæredygtig udvikling begyndte. Mødets formål var at vurdere den hidtidige indsats for en global bæredygtig udvikling ti år efter Riokonferencen.

  • Tex Avery/MGM
    1980 - Tex Avery

    Den amerikanske tegnefilminstruktør Tex Avery døde, 73 år gammel. Han var med til at udvikle Snurre Snup og Daffy for Warner Bros. I Averys film talte figurerne til sig selv og publikum, ligesom han ophævede filmenes fysiske rammer.

  • Gyldendal
    1910 - Moder Teresa

    Moder Teresa blev født i Makedonien af albanske forældre. Hun stiftede Kærlighedens Missionærer (Missionaries of Charity), en ny katolsk orden, og stod i spidsen for sin ordens arbejde blandt de allerfattigste mennesker i Calcuttas slum. Moder Teresa døde i 1997.

  • 1904 - Christopher Isherwood

    Den britiske forfatter Christopher Isherwood blev født. Han er bedst kendt for sine to berlinerromaner, Mr. Norris skifter Tog og specielt Farvel til Berlin, der er forlæg for musicalen og filmen Cabaret. Isherwood døde i 1986.

  • Gyldendal/Versailles
    1789 - Menneskerettighedserklæringen

    Den franske Nationalforsamling vedtog Menneskerettighedserklæringen. Slagordet "frihed, lighed, broderskab" fra Den Franske Revolution er til dels indarbejdet i erklæringen. Den har inspireret rettighedserklæringer i mange landes forfatninger og også FN's erklæring fra 1948.

  • 1346 - Crécy

    En engelsk hær besejrede en langt større fransk hær på slagmarken Crécy ved Amiens i Nordfrankrig. Det var muligvis første gang, at kanoner anvendtes i et europæisk slag. Slaget indgik i den såkaldte Hundredårskrig mellem Frankrig og England.

Aktuel baggrundsviden

 Colombia.

Colombia.

Dagens artikel: FARC

FARC er en revolutionær guerillabevægelse i Colombia, grundlagt i midten af 1960'erne som den væbnede del af Colombias kommunistparti.

Fra 1982 sigtede man efter at udvikle FARC til en "folkehær". Under ledelse af chefideologen Jacobo Arenas og Manuel Marolanda blev FARC snart Colombias ubestridt største oprørsbevægelse. FARC havde også fremgang militært og har i perioder kontrolleret op mod en femtedel af Colombias territorium. I 1980’erne begyndte FARC at involvere sig i narkotikahandel og -produktion, hvilket førte til brud med kommunistpartiet.

I 2012 meddelte Colombias præsident Juan Manuel Santos, at der var indledt forhandlinger mellem regeringen og FARC i Havana i Cuba. I juni 2016 blev der indgået en våbenaftale, som åbner op for en egentlig fredsaftale mellem parterne, hvorved et halvt århundredes borgerkrig kan bringes til afslutning.