Dagen i dag 23. oktober 2018Se alle dagen i dag

  • 2003Song Meiling
  • 1988Niels Stensen
  • 1956Den Ungarske Opstand
  • 1945Kim Larsen
  • 1940Pelé
  • 1910Richard Mortensen
  • 1906Alberto Santos-Du...
  • 1157Svend 3
  • Polfoto/DPA
    2003 - Song Meiling

    Song Meiling, den kinesiske politiker Chiang Kai-sheks hustru, døde, 106 år gammel. Hun var et vigtigt forbindelsesled mellem Chiang og USA og promoverede effektivt Taiwan i USA.

  • 1988 - Niels Stensen

    Den danske anatom, geolog og teolog Niels Stensen blev saligkåret, "beatificeret", af pave Johannes Paul 2. Den katolske Stensen, der således nu blot venter på den endelige kanonisering, ligger begravet i Mediciernes San Lorenzo-kirke i Firenze.

  • Polfoto
    1956 - Den Ungarske Opstand

    En fredelig demonstration i Budapest mod det kommunistiske styre udviklede sig til en væbnet opstand. Da sovjetiske kampvogne senere blev sendt ind i Budapests gader, mistede mange mennesker livet. På nøjagtig denne dag i 1989 blev Republikken Ungarn proklameret.

  • Morten Holtum/Gyldendal
    1945 - Kim Larsen

    Den danske sanger, guitarist og komponist Kim Larsen blev født. Med sine enkle, mundrette tekster og iørefaldende melodier har han fornyet den danske sangskat, bl.a. med sangene Kvinde min, Jutlandia og Susan Himmelblå.

  • Polfoto/Sven Simon
    1940 - Pelé

    Den brasilianske fodboldspiller Pelé blev født. Han betragtes som en af de bedste spillere nogensinde. Han spillede 1958-71 op mod 100 officielle landskampe.

  • Richard Mortensen/Randers Kunstmuseum
    1910 - Richard Mortensen

    Den danske maler og grafiker Richard Mortensen blev født. Han var en af 1900-tallets betydeligste danske kunstnere af internationalt format. Han malede både abstrakte og surrealistiske billeder og udviklede en helt nonfigurativ stil. Mortensen døde i 1993.

  • Polfoto/Topfoto
    1906 - Alberto Santos-Dumont

    Brasilianeren Alberto Santos-Dumont gennemførte den første officielt anerkendte motorflyvning i Europa. Det foregik i Paris, hvor han havde foretaget mere end 100 flyvninger med ballon. Han havde selv ladet flyvemaskinen bygge, og flyvningen var på 61 m.

  • 1157 - Svend 3

    Den danske konge Svend 3. blev dræbt under flugten fra kampen med Valdemar på Grathe Hede ved Viborg. Svend, Knud og Valdemar havde for en tid delt kongemagten i Danmark mellem sig, men Svend havde i august forsøgt at myrde de andre i Roskilde, hvilket kom til at stå ham dyrt.

Aktuel baggrundsviden

Den Store Danske Encyklopædi i bogudgaven.

Den Store Danske Encyklopædi i bogudgaven.

Den Store Danskes indhold stammer oprindelig fra Gyldendals forskellige leksika, primært Den Store Danske Encyklopædi, et dansk alment opslagsværk i 20 bind, udsendt 1994-2001 af forlaget Danmarks Nationalleksikon A/S, som var et datterselskab under Gyldendal. Supplementsbind 1-2 udkom i 2002 og 2006.

Onlineleksikonet Den Store Danske blev åbnet i 2009. I alt var der fra begyndelsen samlet mere end 161.000 artikler, alle redigeret og verificeret af førende danske fageksperter. Leksikonet blev indtil 2017 vedligeholdt, opdateret og udvidet af en redaktion.

2011-14 blev siden udvidet med ti fagværker, bl.a. Dansk Biografisk Leksikon, Danmarks Oldtid og Naturen i Danmark.

Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.