Dagen i dag 20. august 2017Se alle dagen i dag

  • 1988Den Iransk-irakis...
  • 1948Sydkorea
  • 1944Rajiv Gandhi
  • 1940Lev Trotskij
  • 1925Henning Larsen
  • 1909Martin A. Hansen
  • 1854F.W.J. Schelling
  • Polfoto/AFP
    1988 - Den Iransk-irakiske Krig

    Iran og Irak accepterede en våbenhvile, foreslået af FN. Den Iransk-irakiske Krig var indledt af irakerne i 1980; den irakiske ledelse med Saddam Hussein i spidsen ønskede bl.a. at få kontrol over Shatt al-Arab, Eufrats og Tigris' udløb i Den Persiske Golf.

  • Stig Wørmer
    1948 - Sydkorea

    Republikken Korea udråbtes i Sydkorea. Kort efter udråbtes i Nordkorea den Demokratiske Folkerepublik Korea. Delingen har siden spillet en central rolle i sydkoreansk politik og i sikkerhedspolitikken i hele den nordøstasiatiske region.

  • 1944 - Rajiv Gandhi

    Den indiske politiker Rajiv Gandhi blev født. Han var søn af Indira Gandhi og blev efter mordet på hende i 1984 leder af Kongrespartiet og premierminister. Han blev dræbt i 1991.

  • 1940 - Lev Trotskij

    En agent for den sovjetiske statssikkerhedstjeneste myrdede den sovjetiske politiker og marxistiske teoretiker Lev Trotskij i hans hjem i Mexico. Siden Lenins død havde Stalin og Trotskij ligget i strid om magten og om socialismens udviklingsmuligheder i Sovjetunionen.

  • 1925 - Henning Larsen

    Den danske arkitekt Henning Larsen blev født. Han var en af sin generations betydeligste arkitekter med Udenrigsministeriet i Riyadh, Saudi-Arabien, og Operahuset i København blandt hovedværkerne.

  • 1909 - Martin A. Hansen

    Den danske forfatter Martin A. Hansen blev født. Hans liv blev kort, men hans position i dansk litteratur er markant. Blandt hans værker er Løgneren, den historiske roman Lykkelige Kristoffer og den kulturhistoriske Orm og Tyr. Hansen døde i 1955.

  • 1854 - F.W.J. Schelling

    Den tyske filosof Friedrich Wilhelm Joseph Schelling døde, 79 år gammel. Han var en hovedskikkelse i tysk idealisme. Især Schellings identitetsfilosofi fik betydning for romantikken i litteraturen.

Aktuel baggrundsviden

 Det originale manuskript til Saxos „Danernes Bedrifter” er gået tabt. Derfor var det en sensation, da man i 1863 i et bibliotek i den franske by Angers fandt fire sider af et Saxomanuskript, hvor der imellem linierne og i margenen er rettelser og tilføjelser, der må hidrøre fra Saxos egen hånd. Siderne, hvoraf denne handler om kong Skjold, findes nu i Det kgl. Bibliotek.

Det originale manuskript til Saxos „Danernes Bedrifter” er gået tabt. Derfor var det en sensation, da man i 1863 i et bibliotek i den franske by Angers fandt fire sider af et Saxomanuskript, hvor der imellem linierne og i margenen er rettelser og tilføjelser, der må hidrøre fra Saxos egen hånd. Siderne, hvoraf denne handler om kong Skjold, findes nu i Det kgl. Bibliotek.

Tema: Saxo

Saxo, med tilnavnet Grammaticus, var en dansk historieskriver. Han blev født ca. 1160 og døde efter 1208. Han er forfatter til Gesta Danorum (latin 'Danernes bedrifter'), det berømteste litteraturværk fra dansk middelalder, skrevet på klassisk latin.

Saxo var sandsynligvis gejstlig, men ikke munk. Hans far og farfar havde tjent i kongens hird og tilhørte dermed krigeradelen, men selv fik han en grundig boglig uddannelse. Før ca. 1190 ansatte ærkebiskop Absalon ham som sekretær ved ærkebispehoffet i Lund med den opgave at skrive Danmarks historie.

Første halvdel af Gesta Danorum er fyldt med, hvad Saxo kunne samle om det hedenske Nordens guder og helte. Saxo tolker guderne som mennesker med visse overnaturlige evner og fletter dem ind i den kronologisk fremadskridende fortælling; alt, hvad der kan gøres dansk, bliver dansk. Blandt Saxos kendteste figurer er den jyske kongesøn Amled, Uffe hin Spage, det tragiske elskerpar Hagbard og Signe og kong Frode Fredegod.

I anden halvdel af værket når kristendommen til Danmark, og Saxo skildrer, hvordan danskerne lidt efter lidt bliver omvendt. Blandt Saxos helte i denne del af værket er Knud 2. den Store med sit vidtstrakte vikingekongedømme og Valdemar 1. den Store.

Danmarkshistorien i den periode kan ikke skrives uden brug af Saxo. Til en række begivenheder er han vor eneste kilde, men det er ikke uden problemer at bygge på Saxo alene. Dels beherskes fremstillingen af tendens og formål - man skulle lære af historien, også hvis det var nødvendigt at digte - dels kunne historien bruges som politisk propaganda.

Siden Anders Sørensen Vedels oversættelse fra 1575 har det været følt som en national opgave at gøre Saxo tilgængelig på dansk.

Læs også om Saxo i Danmarkshistorien og i Dansk Biografisk Leksikon.