Dagen i dag 17. september 2019Se alle dagen i dag

  • 2013Uffe Elbæk
  • 1974Guinea-Bissau
  • 1948Folke Bernadotte
  • 1931Anne Bancroft
  • 1923Hank Williams
  • 1904film
  • 1868Valborg Andersen
  • 2013 - Uffe Elbæk

    Den danske politiker Uffe Elbæk meldte sig ud af Det Radikale Venstre og blev løsgænger. I december året før trak han sig som kulturminister pga. beskyldninger om sammenblanding af interesser.

  • EMG
    1974 - Guinea-Bissau

    Guinea-Bissau blev medlem af FN. Efter mere end 500 års portugisisk kolonistyre og flere års blodig befrielseskrig blev landet, som er et af de fattigste i verden, selvstændig republik i 1974.

  • Det Kongelige Bibliotek
    1948 - Folke Bernadotte

    Den svenske greve og Røde Kors-leder Folke Bernadotte blev myrdet, 53 år gammel. Han ledede foråret 1945 en Røde Kors-hjælpeaktion, der førte ca. 30.000 især danske og norske koncentrationslejrfanger fra Tyskland til Sverige.

  • 1931 - Anne Bancroft

    Den amerikanske skuespiller Anne Bancroft blev født. Hun er nok mest kendt for rollen som den forførende Mrs. Robinson i Mike Nichols' Fagre voksne verden, men hendes repertoire spændte fra sobre karakterroller til komiske roller. Anne Bancroft døde i 2005.

  • Polfoto/Topfoto
    1923 - Hank Williams

    Den amerikanske sanger, sangskriver og guitarist Hank Williams blev født. Han skrev enkle, ofte let bluesfarvede melodier med tekster om menneskers elementære følelser og dagligdag. Mange af hans sange, fx Jambalaya, Hey Good Lookin' og Cold, Cold Heart er blevet klassikere. Hank Williams blev 29 år gammel.

  • Gyldendal
    1904 - film

    Den første egentlige danske biograf åbnede. Det var Kosmorama på Østergade i København. En forestilling bestod oftest af en række reportage- og rejsefilm samt korte, dramatiske handlingsfilm. Snart kom spillefilmene til at dominere programmet, hvilket for alvor satte gang i udbredelsen af biografer.

  • 1868 - Valborg Andersen

    Den danske ugebladsredaktør Valborg Andersen blev født. Med hende som chefredaktør blev Hjemmet Danmarks mest populære illustrerede ugeblad. Valborg Andersen døde i 1941.

Aktuel baggrundsviden

Den Store Danske Encyklopædi i bogudgaven.

Den Store Danske Encyklopædi i bogudgaven.

Den Store Danskes indhold stammer oprindelig fra Gyldendals forskellige leksika, primært Den Store Danske Encyklopædi, et dansk alment opslagsværk i 20 bind, udsendt 1994-2001 af forlaget Danmarks Nationalleksikon A/S, som var et datterselskab under Gyldendal. Supplementsbind 1-2 udkom i 2002 og 2006.

Onlineleksikonet Den Store Danske blev åbnet i 2009. I alt var der fra begyndelsen samlet mere end 161.000 artikler, alle redigeret og verificeret af førende danske fageksperter. Leksikonet blev indtil 2017 vedligeholdt, opdateret og udvidet af en redaktion.

2011-14 blev siden udvidet med ti fagværker, bl.a. Dansk Biografisk Leksikon, Danmarks Oldtid og Naturen i Danmark.

Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.