Dagen i dag 10. februar 2016Se alle dagen i dag

  • 2005Arthur Miller
  • 1948Sergej Mikhajlovi...
  • 1920Genforeningen
  • 1914Bondetoget 1914
  • 1898Bertolt Brecht
  • 1755Charles-Louis de ...
  • 1659Københavns belejring
  • 1567Henry Stuart Darnley
  • Polfoto
    2005 - Arthur Miller

    Den amerikanske dramatiker Arthur Miller døde, 89 år gammel. Han var en af 1900-tallets største amerikanske teaterpersonligheder. Hans berømte En sælgers død skildrer den amerikanske succesdrøm som hul og overfladisk.

  • 1948 - Sergej Mikhajlovitj Eisenstein

    Den russiske filminstruktør Sergej Mikhajlovitj Eisenstein døde, 50 år gammel. Eisenstein er verdensberømt for sine montagefilm. Han nåede også — dog uden større succes — en enkelt gang til Hollywood.

  • Institut for Sønderjysk Lokalhistorie
    1920 - Genforeningen

    Der blev afholdt folkeafstemning i den danske zone i Slesvig om tilhørsforhold til Danmark. Resultatet af afstemningen gav dansk flertal på 74% og førte senere samme år til genforening.

  • 1914 - Bondetoget 1914

    Sverige blev kastet ud i en parlamentarisk krise. Statsminister Karl Staaf trådte tilbage som følge af kongens opbakning til vrede bønders protester mod Staafs forsvarspolitik.

  • Gyldendal
    1898 - Bertolt Brecht

    Eugen Berthold Friedrich Brecht blev født. Han blev en af 1900-tallets mest fremtrædende og indflydelsesrige, men også kontroversielle tyske forfattere. Brecht døde i 1956.

  • 1755 - Charles-Louis de Secondat Montesquieu

    Den franske baron Charles-Louis de Secondat Montesquieu døde, 66 år gammel. Princippet om magtens deling (i en lovgivende, en dømmende og en udøvende magt) er formuleret af Montesquieu, der står som en tidlig repræsentant for oplysningstidens franske filosoffer.

  • Rosenborg
    1659 - Københavns belejring

    København blev stormet af svenske tropper. De havde i fem måneder belejret den danske hovedstad fra både landsiden og søsiden. Den danske efterretningstjeneste havde dog fået nys om angrebet, der derfor kostede flest svenskere livet.

  • Royal Photographic Society, Bath, England
    1567 - Henry Stuart Darnley

    Den skotske adelsmand Henry Stuart Darnley eller Lord Darnley, der var gift med Maria 2. Stuart, blev myrdet ved en sammensværgelse i Edinburgh. Var hans hustru indblandet? Han blev 21 år gammel.

Aktuel baggrundsviden

 Birkemusens krop er kun 5-7 cm, mens halen er betydeligt længere.

Birkemusens krop er kun 5-7 cm, mens halen er betydeligt længere.

Dagens artikel: Birkemus

Birkemus, Sicista betulina, er den eneste danske hoppemus; den er halvt så stor som en husmus, gråbrun med sort rygstribe. Den får ét kuld unger om året efter en drægtighed på fem uger. Ungerne udvikles langsomt; til gengæld bliver birkemusen ældre end andre små mus.

Den har isoleret udbredelse og er ingen steder almindelig. I Danmark er den meget sjælden og findes kun i Jylland. Birkemus sover vintersøvn.

Ifølge jagtloven er birkemusen fredet sammen med en række andre musearter. Derudover er den opført på rødlisten over truede arter.

Læs mere om birkemusen i Dansk Pattedyratlas.