Dagen i dag 22. maj 2017Se alle dagen i dag

  • 1990Yemen
  • 1986Jan Bonde Nielsen
  • 1907Hergé
  • 1907Laurence Olivier
  • 1885Victor Hugo
  • 1841Viggo Hørup
  • 1813Richard Wagner
  • 1809Slaget ved Aspern
  • Hans Munk Hansen
    1990 - Yemen

    Republikken Yemen blev dannet, da Sydyemen og Nordyemen blev forenet. Trods en kortvarig borgerkrig i 1994 og landets store økonomiske problemer betragtes sammenlægningen som en succes, og styret anses for at være et af de mest demokratiske i Mellemøsten.

  • Polfoto/Jens Dresling
    1986 - Jan Bonde Nielsen

    Erhvervsmanden Jan Bonde Nielsen, tidligere direktør for værftet B&W, blev frikendt for anklager om mandatsvig i forbindelse med en aktieoverdragelse. Han skrev bøgerne Dømt og Frikendt om forløbet.

  • La Lanterne, Bruxelles/H. Moriau ©1969
    1907 - Hergé

    Georges Remi blev født i en forstad til Bruxelles. Under pseudonymet Hergé blev han verdensberømt for sin tegneseriefigur Tintin. Hergés ligne claire ('den rene streg') har siden dannet skole. Hergé døde i 1983.

  • 1907 - Laurence Olivier

    Den britiske skuespiller Laurence Olivier blev født. Han var blandt 1900-tallets største skuespillere pga. sin intelligens, sit scenenærvær og sin sublime tekstbehandling. Han instruerede bl.a. tre Shakespearefilm, som han selv spillede titelrollen i, Henrik V, Hamlet og Richard III. Han blev adlet i 1947 og døde i 1989.

  • 1885 - Victor Hugo

    Den franske forfatter Victor Hugo døde. Han blev 83 år gammel. Hugo blev med sin beherskelse af såvel den klassiske poesi som det historiske drama og romanen hyldet som nationaldigter. Et af hans mest kendte værker er romanen Klokkeren fra Notre-Dame om den hæslige Quasimodo, der elsker den smukke Esméralda.

  • Polfoto/Morten Bjørn Jensen
    1841 - Viggo Hørup

    Den danske politiker og redaktør Viggo Hørup blev født. Han blev uddannet jurist og var medlem af Folketinget 1876-92. Hans holdninger lagde i høj grad grunden for det senere Radikale Venstres værdigrundlag. Også som medstifter af Politiken har han været med til at forme landet længe efter sin død i 1902.

  • 1813 - Richard Wagner

    Den tyske komponist Richard Wagner blev født. Han var stort set autodidakt og levede et noget omtumlet liv med bl.a. en flugt fra Dresden til Schweiz pga. deltagelse i revolutionen i 1849. Blandt hans kendte værker er Nibelungens ring og Tristan og Isolde. Han døde i 1883.

  • AKG
    1809 - Slaget ved Aspern

    Napoleon blev slået af den østrigske hær ved landsbyen Aspern nær Wien. Det var hans første nederlag i landkrig. Senere samme år blev Østrig dog slået og måtte afstå store territorier.

Aktuel baggrundsviden

Statsomvæltningen 1660. Wolfgang Heimbachs maleri Arvehyldningen 1660 foran Københavns Slot er et af Danmarkshistoriens mere bemærkelsesværdige billeder. Det blev malet til Frederik 3. i 1666, dvs. efter at enevælden var blevet indført og konsolideret med Enevoldsarveregeringsakten i 1661 og Kongeloven i 1665. Den billedlige iscenesættelse af denne gennemgribende omstrukturering af statsmagten kom til at bestå af dette 1,28 m×2,31 m store maleri. Frederik 3. ønskede givetvis at udbrede den forestilling, at den enevældige styreform og ikke kun arvekongedømmet allerede var blevet indført af stænderne på mødet i 1660. På den måde underspillede kongen sin rolle som drivkraft i enevældens indførelse efter Arvehyldningen; Heimbachs billede understøtter illusionen fint, ikke alene ved at det er Arvehyldningen, som skildres, men også ved at anbringe folket og ikke kongen som det dominerende i billedfladen. I maleriets nederste venstre hjørne ses Heimbach selv, der stolt præsenterer sit stykke fint underspillede kongelige propaganda.

Statsomvæltningen 1660. Wolfgang Heimbachs maleri Arvehyldningen 1660 foran Københavns Slot er et af Danmarkshistoriens mere bemærkelsesværdige billeder. Det blev malet til Frederik 3. i 1666, dvs. efter at enevælden var blevet indført og konsolideret med Enevoldsarveregeringsakten i 1661 og Kongeloven i 1665. Den billedlige iscenesættelse af denne gennemgribende omstrukturering af statsmagten kom til at bestå af dette 1,28 m×2,31 m store maleri. Frederik 3. ønskede givetvis at udbrede den forestilling, at den enevældige styreform og ikke kun arvekongedømmet allerede var blevet indført af stænderne på mødet i 1660. På den måde underspillede kongen sin rolle som drivkraft i enevældens indførelse efter Arvehyldningen; Heimbachs billede understøtter illusionen fint, ikke alene ved at det er Arvehyldningen, som skildres, men også ved at anbringe folket og ikke kongen som det dominerende i billedfladen. I maleriets nederste venstre hjørne ses Heimbach selv, der stolt præsenterer sit stykke fint underspillede kongelige propaganda.

Tema: Enevælde

Enevælde er den danske betegnelse for det forfatningssystem, som alment benævnes absolutisme, dvs. at en enkelt person råder over hele statsmagten. Der var enevælde i Danmark 1660-1848.

Enevælden indførtes med Statsomvæltningen 1660, der blev overgangen fra valgkongedømme i forening med adeligt rigsrådsstyre til arveligt monarki. Tronen blev herefter blevet gjort arvelig for Frederik 3. og hans efterkommere.

Den politisk dygtige Frederik 3. havde allerede i 1650'erne held til at eliminere to af sine stærkeste modspillere i rigsrådet, rigshofmesteren Corfitz Ulfeldt og Norges statholder Hannibal Sehested. Kongens heroiske optræden under Københavns Belejring i vinteren 1659 havde tillige gjort ham populær i brede kredse, mens adelen og rigsrådet omvendt blev lagt for had. Det var baggrunden for, at stænderne — adelen dog kun nødtvungent — i oktober 1660 tilbød at gøre kongemagten arvelig, hvilket frigjorde kongen fra afhængigheden af rigsrådet.

Kongeloven af 14.11.1665 blev den danske enevældes grundlov. Den vedblev at være i kraft, indtil dens forfatningsretlige afsnit afløstes af Grundloven af 5.6.1849. I europæisk sammenhæng er Kongeloven enestående, idet den er den eneste kendte nedskrevne enevældige forfatning.

Læs mere om enevælde i Danmark i fx Danmark - historie (Reformation og enevælde).