Dagen i dag 17. august 2017Se alle dagen i dag

  • 1999Izmit
  • 1987Rudolf Hess
  • 1969Ludwig Mies van d...
  • 1969Woodstockfestivalen
  • 1945Indonesien
  • 1943Robert De Niro
  • 1786Frederik 2. den S...
  • Polfoto/AFP/Pierre Verdy
    1999 - Izmit

    Et jordskælv ramte det nordlige Tyrkiet og dræbte 17000 mennesker. Store dele af byen Izmit og en række nærliggende byer blev ødelagt. Den Anatolske Forkastning, der i øst-vest-gående retning gennemskærer det nordlige Tyrkiet, forårsager jævnligt store jordskælv i området.

  • 1987 - Rudolf Hess

    Den tyske politiker Rudolf Hess døde, 93 år gammel. Han spillede en central rolle inden for det tyske nazistiske parti, NSDAP, og var fra 1933 Hitlers stedfortræder. Han blev idømt livsvarigt fængsel ved Nürnbergprocessen 1946 og døde i Spandaufængslet i Berlin som den sidste af de dømte nazistiske krigsforbrydere.

  • Ludwig Mies van der Rohe/Kunstindustrimuseet/Ole Woldbye
    1969 - Ludwig Mies van der Rohe

    Den tysk-amerikanske arkitekt Ludwig Mies van der Rohe døde, 83 år gammel. Hans værker karakteriseres af enkelhed i formen, elegante detaljer og harmoniske proportioner. Blandt hans værker er skyskraberen Lake Shore Drive i Chicago.

  • 1969 - Woodstockfestivalen

    Sidste dag af den amerikanske rockfestival Woodstock blev skudt i gang. Festivalen bød på mange af tidens største navne, bl.a. Joan Baez, Arlo Guthrie, Janis Joplin, Jimi Hendrix, Santana og The Who. 450000 mennesker deltog i festivalen, som blev et forbillede for andre festivaler, fx Roskilde Festival.

  • 1945 - Indonesien

    De indonesiske politikere Sukarno og Hatta erklærede ved Japans kapitulation efter 2. Verdenskrig Indonesien for selvstændigt. Landet, der fra 1942 havde været besat af Japan, var faktisk en hollandsk koloni. Holland accepterede først selvstændigheden efter mægling fra FN i 1949.

  • 1943 - Robert De Niro

    Den amerikanske skuespiller Robert De Niro blev født. Han anses med sit afdæmpede, stærkt indlevede spil for en af den nyere tids største skuespillere. Blandt hans film er The Godfather II, The Deer Hunter og Familieterapi.

  • AKG
    1786 - Frederik 2. den Store

    Frederik 2. den Store, konge af Preussen fra 1740, døde. Han blev 74 år gammel. Som konge viste han både militær og diplomatisk snilde og fik udvidet Preussens territorium ved erobringer.

Aktuel baggrundsviden

Artemis. Kultstatuen i Efesos havde træk, som går helt tilbage til hittitiske modergudinder: den høje hovedbeklædning, den stående frontale stilling og de fremstrakte arme. Almindeligvis tolkes udposningerne på bryst og mave som kvindebryster. Ifølge en anden tolkning drejer det sig om påhængte tyrepunge, som symboliserer den mandlige avlekraft. Denne romerske kopi af en ældre skulptur findes på museet i Selçuk nær Efesos.

Artemis. Kultstatuen i Efesos havde træk, som går helt tilbage til hittitiske modergudinder: den høje hovedbeklædning, den stående frontale stilling og de fremstrakte arme. Almindeligvis tolkes udposningerne på bryst og mave som kvindebryster. Ifølge en anden tolkning drejer det sig om påhængte tyrepunge, som symboliserer den mandlige avlekraft. Denne romerske kopi af en ældre skulptur findes på museet i Selçuk nær Efesos.

Dagens artikel: Artemis

Artemis er i den græske mytologi gudinde for den vilde natur, såvel for jagt som for beskyttelse af dyrene. Hun er desuden knyttet til kvinders verden; ved fødsler blev hun anråbt, og man mente, at pludselige dødsfald blandt kvinder skyldtes hendes pile. Romerne identificerede hende med Diana.

I mytologien er Artemis jomfru, datter af Leto og Zeus, tvillingsøster til Apollon, men i mange lokalkulter dyrkedes hun som moder- og frugtbarhedsgudinde. Dette ses særlig tydeligt på hendes kultbillede i Efesos.

Artemis optræder oftest som jægeren med bue og pil, især fra 500-t. f.Kr. og frem; kendt er den hellenistiske marmorstatue Artemis fra Versailles (Louvre). Fra 400-t. f.Kr. får hun et dødsaspekt, der vises ved, at hun bærer en fakkel.

Artemishelligdomme kendes bl.a. i Sparta og i Brauron. Den vigtigste var Artemistemplet i Efesos, der rummede kultbilledet af Den Efesiske Artemis.