Dagen i dag 23. september 2018Se alle dagen i dag

  • 1943Julio Iglesias
  • 1939Sigmund Freud
  • 1930Ray Charles
  • 1926John Coltrane
  • 1913Carl-Henning Pede...
  • 1846Neptun
  • 1722Lille Grønnegadet...
  • 1666François Mansart
  • 1943 - Julio Iglesias

    Den spanske sanger og komponist Julio Iglesias blev født. Han opnåede i 1970'erne status som superstjerne, og med sit romantiske repertoire tiltrak han skarer af kvindelige beundrere. Han er blandt de kunstnere i musikhistorien, som har solgt flest plader.

  • 1939 - Sigmund Freud

    Den østrigske læge og psykolog Sigmund Freud døde, 83 år gammel. Han grundlagde psykoanalysen og opstillede bl.a. en ny personlighedsmodel bestående af instanserne det'et, jeget og over-jeget. Hans teorier har påvirket hele det vestlige menneskebillede.

  • Polfoto/Morten Langkilde
    1930 - Ray Charles

    Den amerikanske sanger, pianist og sangskriver Ray Charles blev født. Han blev en af efterkrigstidens vigtigste stilskabere inden for populærmusikken, og i 1950'erne var han sammen med James Brown en af pionererne bag soulmusikken. Ray Charles døde i 2004.

  • Polfoto
    1926 - John Coltrane

    Den amerikanske jazzsaxofonist John Coltrane blev født. Han regnes som en af de mest betydende solister i den moderne jazz, og hans egen kvartet, som han ledede 1960-65, blev tidens mest toneangivende. Coltrane døde i 1967.

  • Polfoto/Bent Tilsted
    1913 - Carl-Henning Pedersen

    Den danske maler Carl-Henning Pedersen blev født. Hans farvestærke malerier er befolket af fabeldyr, fugle og heste, der sammen med sole, stjerner, skibe og slotte svæver vægtløse rundt i et fantastisk, kosmisk rum. Carl-Henning Pedersen var en del af Cobragruppen.

  • 1846 - Neptun

    Neptun blev opdaget af den tyske astronom Johann Gottfried Galle. Han havde fået en anmodning fra en fransk matematiker om at kigge efter en ny planet, hvis position denne netop havde beregnet. Neptun er ikke synlig fra Jorden med det blotte øje.

  • 1722 - Lille Grønnegadeteatret

    Lille Grønnegadeteatret åbnede med Molières Den Gerrige på dansk; fransk og tysk havde hidtil været de dominerende scenesprog. Ludvig Holberg var med til at grundlægge teatret bl.a. med ønsket om at udvikle sproget og den nationale selvbevidsthed.

  • 1666 - François Mansart

    Den franske arkitekt François Mansart døde, 68 år gammel. Han opførte mange paladser og landslotte, men er primært kendt for Orléansfløjen på slottet i Blois, hvor han første gang gjorde brug af mansardtag.

Aktuel baggrundsviden

Den Store Danske Encyklopædi i bogudgaven.

Den Store Danske Encyklopædi i bogudgaven.

Den Store Danskes indhold stammer oprindelig fra Gyldendals forskellige leksika, primært Den Store Danske Encyklopædi, et dansk alment opslagsværk i 20 bind, udsendt 1994-2001 af forlaget Danmarks Nationalleksikon A/S, som var et datterselskab under Gyldendal. Supplementsbind 1-2 udkom i 2002 og 2006.

Onlineleksikonet Den Store Danske blev åbnet i 2009. I alt var der fra begyndelsen samlet mere end 161.000 artikler, alle redigeret og verificeret af førende danske fageksperter. Leksikonet blev indtil 2017 vedligeholdt, opdateret og udvidet af en redaktion.

2011-14 blev siden udvidet med ti fagværker, bl.a. Dansk Biografisk Leksikon, Danmarks Oldtid og Naturen i Danmark.

Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.