Dagen i dag 14. februar 2016Se alle dagen i dag

  • Årligtvalentinsdag
  • 2015terrorisme
  • 2010Rigmor Mydtskov
  • 2004Marco Pantani
  • 1989Salman Rushdie
  • 1779James Cook
  • 1661Højesteret
  • Årligt - valentinsdag

    Især i den engelsksprogede verden er valentinsdag kærlighedens dag, hvor man gennem anonyme kort og evt. smågaver, blomster mv. bringer en opmærksomhed til nærtstående, især kærester og ægtefæller.

  • 2015 - terrorisme

    København blev udsat for et terrorangreb, da en mand skød mod først et debatmøde om ytringsfrihed på Østerbro, senere mod vagter foran synagogen i Krystalgade. To personer blev dræbt og fem betjente såret.

  • 2010 - Rigmor Mydtskov

    Den danske fotograf Rigmor Mydtskov døde, 84 år gammel. Som en af Danmarks fineste portrætfotografer var hun fra 1963 Margrethe 2.s personlige fotograf.

  • 2004 - Marco Pantani

    Den italienske cykelrytter Marco Pantani døde, 34 år gammel. Han vandt i 1998 både Giro d'Italia og Tour de France. Siden var han indblandet i flere dopingsager. Han døde af en overdosis kokain.

  • Polfoto
    1989 - Salman Rushdie

    Præstestyret i Iran under Khomeini udstedte en dødsdom, en fatwa, mod den indisk-britiske forfatter Salman Rushdie pga. romanen De sataniske vers, der opfattedes som blasfemisk.

  • Gyldendal
    1779 - James Cook

    Den britiske søofficer og opdagelsesrejsende James Cook blev dræbt af indfødte på Hawaii. Han blev 50 år gammel. Han nåede tre ekspeditioner til Stillehavet, hvor han bl.a. udforskede New Zealand og Australiens østkyst.

  • Martin Nannestad Jørgensen
    1661 - Højesteret

    Ved en kongelig forordning blev Højesteret oprettet til afløsning af Kongens Retterting. Højesteret er Danmarks øverste domstol. Den behandler udelukkende appelsager og beklædes af mindst fem dommere.

Aktuel baggrundsviden

Salomons dom, malet af Peter Paul Rubens ca. 1617. To kvinder har født et barn samtidig, men det ene dør, hvorefter kvinderne begge hævder at være mor til det levende barn. Salomon dømmer i striden og giver ordre til, at barnet skal hugges midt over, så de hver kan få en halvdel. Den sande mor afslører sig ved at bede om, at barnet skal skånes og gives til den anden. Salomon tilkender herefter barnet den bønfaldende mor. Statens Museum for Kunst, www.smk.dk.

Salomons dom, malet af Peter Paul Rubens ca. 1617. To kvinder har født et barn samtidig, men det ene dør, hvorefter kvinderne begge hævder at være mor til det levende barn. Salomon dømmer i striden og giver ordre til, at barnet skal hugges midt over, så de hver kan få en halvdel. Den sande mor afslører sig ved at bede om, at barnet skal skånes og gives til den anden. Salomon tilkender herefter barnet den bønfaldende mor. Statens Museum for Kunst, www.smk.dk.

Tema: David og Salomon

David, Israels anden konge, regerede ifølge bibelske skrifter over Israel i 40 år i 900-tallet f.Kr. David, fårehyrde og den yngste søn af otte, blev af Jahve udpeget til konge, og han vandt titlen efter Sauls død.

David sejrede over en række nabofolk, bl.a. filistrene, og gjorde Jerusalem til hovedstad. Han ses som en idealkonge, til hvis slægt der var knyttet Messias-forventninger.

Davids søn Salomon efterfulgte sin far som konge af Israel og lod templet i Jerusalem samt andre bygningsværker opføre. Hans rige strakte sig langt ud over Israels egentlige grænser, og hans berømmelse nåede helt til det sydarabiske rige Saba, hvis dronning besøgte ham.

Ifølge traditionen var Salomon en stor vismand, og en del visdomslitteratur i Det Gamle Testamente, bl.a. Ordsprogenes Bog, er tillagt Salomon.

Salomons rige er ikke kendt i kilder uden for Det Gamle Testamente, og der er rejst tvivl om hans historiske realitet.