Dagen i dag 27. februar 2017Se alle dagen i dag

  • 2015Boris Nemtsov
  • 1989Konrad Lorenz
  • 1973Wounded Knee
  • 1936Ivan Pavlov
  • 1933Rigsdagsbranden
  • 1923Dexter Gordon
  • 1902John Steinbeck
  • 1617Stolbovofreden
  • 2015 - Boris Nemtsov

    Den russiske politiker Boris Nemtsov blev myrdet i Moskva. Boris Nemtsov var 1997-98 energiminister og viceministerpræsident og 2005-06 rådgiver for den ukrainske præsident Viktor Jusjtjenko. Han var en skarp kritiker af Ruslands politik over for Ukraine i 2014 og af præsident Putin. Han blev 55 år.

  • 1989 - Konrad Lorenz

    Den østrigske zoolog Konrad Lorenz døde, 85 år gammel. Lorenz var en af adfærdsbiologiens grundlæggere. Han arbejdede bl.a. med menneskets adfærd, især det biologiske grundlag for socialadfærd og aggression. Han fik nobelprisen i 1973.

  • 1973 - Wounded Knee

    American Indian Movement besatte Wounded Knee-området i South Dakota i protest mod den måde, indianere blev behandlet på i USA. Efter 70 dage nedlagde aktivisterne deres våben mod et løfte om forhandling.

  • Gyldendal
    1936 - Ivan Pavlov

    Ivan Pavlov, russisk fysiolog, døde, 86 år gammel. Han studerede bl.a. indlæring hos dyr og er kendt for sine forsøg med hundes savlen i forventning om mad ved lyden af en klokke, en indlært betinget refleks. Pavlov fik nobelprisen i 1904.

  • 1933 - Rigsdagsbranden

    Rigsdagsbygningen i Berlin blev ødelagt af en påsat brand, ca. en måned efter Adolf Hitlers magtovertagelse. Den hollandske anarkist M. van der Lubbe blev dømt og henrettet for ildspåsættelsen. Hans motiv var sandsynligvis politisk.

  • 1923 - Dexter Gordon

    Den amerikanske jazzsaxofonist Dexter Gordon blev født. Han var en af beboppens første og mest selvstændige tenorsaxofonister. Han døde i 1990.

  • Gyldendal
    1902 - John Steinbeck

    Den amerikanske forfatter John Steinbeck blev født. Blandt hans mest kendte værker er Mus og mænd, Vredens druer og Øst for Paradis. Steinbeck fik nobelprisen i litteratur i 1962 og døde i 1968.

  • 1617 - Stolbovofreden

    Stolbovofreden blev indgået, en russisk-svensk fredsaftale, der afsluttede krigen 1609-17. Aftalen afskar Rusland fra Østersøen, hvilket først ændredes efter Den Store Nordiske Krig.

Aktuel baggrundsviden

Tretået dovendyr (Bradypus)

Tretået dovendyr (Bradypus)

Dagens artikel: Dovendyr

Dovendyr er en dyregruppe, der sammen med myreslugere og bæltedyr udgør gumlerne.

Der er fem nulevende arter fordelt på totåede dovendyr (Choloepidae) og tretåede dovendyr (Bradypodidae). De findes udbredt i regnskovsområder i Mellem- og Sydamerika. Af længde er de 50-65 cm, og vægten er 4-9 kg.

Dovendyr tilbringer størstedelen af livet i træerne. De hænger i arme og ben under grenene og bevæger sig rundt med ryggen nedad. De hviler i samme stilling eller siddende i en grenkløft.

Alle bevægelser foregår i langsomt tempo, men bliver dovendyr angrebet, kan de reagere lynhurtigt. Et slag med de skarpe kløer kan dræbe fjender som jaguarer, ozelotter og andre kattedyr. På jorden er de dog prisgivet.