Dagen i dag 5. februar 2016Se alle dagen i dag

  • 2003Colin Powell
  • 1975Nikolaj Kirk
  • 1972Mary
  • 1941Danmark - Besætte...
  • 1939frøken klokken
  • 1919Andreas Papandreou
  • 1914William S. Burroughs
  • 1900Adlai E. Stevenson
  • 1881Thomas Carlyle
  • 1864Christian de Meza
  • 1814Châtillon-konfere...
  • Polfoto/Elise Amendola/AP
    2003 - Colin Powell

    Den amerikanske udenrigsminister Colin Powell fremlagde ved FN's Generalforsamling USA's beviser for, at Irak havde masseødelæggelsesvåben. Det viste sig senere at være forkert.

  • 1975 - Nikolaj Kirk

    Den danske kok Nikolaj Kirk blev født. Han kendes som tv-kok med stor interesse for forskellige madkulturer, fødevarekvalitet og bæredygtighed. Han har været køkkenchef på bl.a. formel B i København.

  • Steen Evald
    1972 - Mary

    Mary Elizabeth Donaldson blev født på Tasmanien. Da hun i 2004 giftede sig med kronprins Frederik, blev hun dansk kronprinsesse. De to mødte hinanden ved OL i Sydney i 2000.

  • Orlogsmuseet
    1941 - Danmark - Besættelsen

    Dele af den danske flåde blev udleveret til den tyske besættelsesmagt under 2. Verdenskrig.

  • 1939 - frøken klokken

    Frøken klokken blev sat i gang af KTAS. Et automatisk tidssignal udsendes hvert tiende sekund over telefonnettet. Bl.a. Danmarks Radio og politiets alarmcentraler er tilkoblet systemet.

  • Polfoto
    1919 - Andreas Papandreou

    Den græske politiker Andreas Papandreou blev født. Han var premierminister 1981-89 og 1993-96. Han havde en omfattende akademisk karriere bag sig, inden han gik ind i græsk politik. Han var bl.a. professor i økonomi ved University of California i USA. Papandreou døde i 1996.

  • Polfoto/AP
    1914 - William S. Burroughs

    Den amerikanske forfatter William S. Burroughs blev født. Hans først udgivne bog, Junkie: Confessions of an Unredeemed Addict, er en realistisk, delvis selvbiografisk skildring af en narkomans afhængighed. Sammen med bl.a. Allen Ginsberg og Jack Kerouac udgjorde han The Beat Generation. Burroughs døde i 1997.

  • 1900 - Adlai E. Stevenson

    Den amerikanske politiker og diplomat Adlai E. Stevenson blev født. Han var i en periode USA's ambassadør ved FN, hvor han talte sit lands sag under nogle af de alvorligste kriser under den kolde krig såsom Berlinkrisen i 1961 og Cubakrisen i 1962. Stevenson døde i 1965.

  • 1881 - Thomas Carlyle

    Thomas Carlyle, britisk historiker og samfundskritiker, døde. Han blev 85 år. Carlyle var kritisk over for den økonomiske liberalismes uansvarlighed og dyrkede den stærke leder. Han skrev bl.a. Om Heroer, Herodyrkelse og det Heroiske i Historien.

  • Gyldendal
    1864 - Christian de Meza

    Den danske general Christian de Meza beordrede under 2. Slesvigske Krig hærens tilbagetrækning fra Dannevirke. Den danske hær var i undertal og kunne ikke holde stillingen. Tilbagetrækningen frelste hæren.

  • 1814 - Châtillon-konferencen

    Storbritannien, Rusland, Østrig og Preussen, den sjette koalition mod Frankrig, prøvede at forhandle fred med Napoleon i byen Châtillon-sur-Seine. Napoleon kunne dog ikke acceptere kravene om genoprettelse af grænserne fra 1792, og forhandlingerne brød sammen.

Aktuel baggrundsviden

 Vikingetidens runerække på 16 tegn. Øverst de såkaldte normalruner. Nederst de såkaldte kortkvistruner.

Vikingetidens runerække på 16 tegn. Øverst de såkaldte normalruner. Nederst de såkaldte kortkvistruner.

Tema: Runer og runesten

Runer er tegnene i det ældste kendte alfabet for skrivning af germanske sprog, fx dansk og svensk, brugt fra de første århundreder efter Kristus. Alfabetet kaldes også fuþark (eller futhark) efter de første seks runer.

Runernes oprindelse er ikke endelig klarlagt; man ved med sikkerhed, at de er afledt af et alfabet, der anvendtes i Middelhavsområdet omkring Kristi fødsel, formentlig det latinske. De fleste runeindskrifter er fundet i Skandinavien, og det er sandsynligt, at hjemstedet er Danmark eller Sydskandinavien. Der kendes over 6000 indskrifter.

Runerne har en kantet form med lodrette hovedstave og diagonale bistave, hvilket har gjort dem lette at riste, dvs. at indridse eller indhugge. Læseretningen var i de tidlige indskrifter fri, men senere blev højrevendte runer det almindelige.

Det ældste runealfabet havde 24 tegn og synes at have været en ret lydnær alfabetskrift. I Skandinavien blev antallet af tegn i 600-700-tallet reduceret til 16, hvilket medførte, at mange tegn kunne stå for 2-4 forskellige lyde. Det skete efter store forandringer af sproget.

Runerne blev ristet i alle mulige materialer, træ, horn, ben, metal, sten osv. Fra vikingetidens begyndelse bredte den skik sig i Danmark at rejse runesten til minde om de døde. Runestenene blev rejst for at blive set. De stod ofte ved veje eller vadesteder, ikke nødvendigvis ved graven, og de var malet med stærke farver. I Danmark ophørte skikken at rejse runesten omkring 1025; på Bornholm rejstes dog endnu i middelalderen runesten.

Runerne blev fra ca. 1100-t. gradvis fortrængt af det latinske alfabet.

Læs mere om runer. Læs også Ristet med runer i Danmarks Oldtid.