Dagen i dag 22. juni 2017Se alle dagen i dag

  • 1995Tamilsagen
  • 1987Fred Astaire
  • 1978Jens Otto Krag
  • 1964Dan Brown
  • 1949Meryl Streep
  • 1941Barbarossaplanen
  • 1941Danmark (Besættel...
  • 1815Napoleon 1
  • 1633Galileo Galilei
  • 1995 - Tamilsagen

    Erik Ninn-Hansen blev af Rigsretten idømt fire måneders betinget fængsel. Han blev kendt ansvarlig for som justitsminister at have standset eller "nedprioriteret" sager om familiesammenføring til tamilske flygtninge i Danmark. Tamilsagen havde allerede i 1993 ført til Schlüterregeringens fald.

  • 1987 - Fred Astaire

    Den amerikanske skuespiller, sanger og danser Fred Astaire døde. Han blev 88 år gammel. Han indspillede en række musicals med Ginger Rogers, fx Top Hat, der bæres af hans koreografiske geni, af hans vittige, personlige udstråling og af hans fortolkning af sange, som blev skrevet til ham af tidens største navne.

  • Europa-Kommissionen
    1978 - Jens Otto Krag

    Den danske politiker Jens Otto Krag døde, 63 år gammel. Han var medlem af Folketinget for Socialdemokratiet 1947-73 og statsminister 1962-68 og 1971-72. Han var en stærk tilhænger af europæisk samarbejde og førte Danmark ind i EF (EU).

  • Colourbox
    1964 - Dan Brown

    Den amerikanske forfatter Dan Brown blev født. Romanen Da Vinci mysteriet blev en kæmpe succes og blev filmatiseret med bl.a. Tom Hanks i en hovedrolle. Også The Lost Symbol blev en bestseller.

  • MGM/2007 Twentieth Century Fox/Polfoto
    1949 - Meryl Streep

    Den amerikanske filmskuespiller Meryl Streep blev født. Med en stor spændvidde i rollevalg og talent for både drama og komik har hun opnået stjernestatus med roller i bl.a. Kramer mod Kramer, Mit Afrika og The Hours.

  • Gyldendal
    1941 - Barbarossaplanen

    Tyskland angreb Sovjetunionen, som derved blev Vestmagternes allierede i kampen mod Tyskland. På få måneder nåede tyskerne frem til udkanten af Leningrad og Moskva.

  • 1941 - Danmark (Besættelsen)

    I forbindelse med Tysklands militære angreb på Sovjetunionen krævede tyskerne, at ledende danske kommunister blev interneret. Dette blev efterkommet i langt større omfang end krævet, og i forlængelse af dette brud på Grundloven blev Danmarks Kommunistiske Parti forbudt.

  • 1815 - Napoleon 1

    Napoleon abdicerede efter nederlaget ved Waterloo. Hans forsøg på at retablere kejserdømmet - de såkaldte Hundrede Dage - var således mislykkedes, og han blev af den britiske regering forvist til øen Sankt Helena, hvor han døde 6 år senere.

  • AKG/E. Lessing/Louvre, Paris
    1633 - Galileo Galilei

    Den italienske naturvidenskabsmand Galilei afsvor under en pavelig inkvisition sin kopernikanske overbevisning, dvs. sin tro på, at Jorden er en planet i bevægelse omkring Solen. På hans tid var det geocentriske verdensbillede gældende, dvs. opfattelsen af, at Jorden er Universets centrum.

Aktuel baggrundsviden

Dagens artikel: Blokfløjte

Blokfløjten har været kendt siden 1200-tallet. og var et fremtrædende instrument i renæssancen og barokken. I renæssancen benyttede man op til syv forskellige størrelser, som kunne spille sammen i et såkaldt blokfløjtekor. Instrumentet havde dengang et bredere opsnit og dermed en blødere klang end senere typer.

I barokken anvendte man også flere størrelser, men da blokfløjten nu blev anvendt mere solistisk, var det især altblokfløjten, der blev foretrukket; både Antonio Vivaldi (i tre solokoncerter), Johann Sebastian Bach og Georg Friedrich Händel anvendte dog undertiden en lille blokfløjte kaldet "flautino", der klingede en oktav højere.

Efter 1750 førte blokfløjten en skyggetilværelse, fortrængt i kompositionsmusikken af tværfløjten, men fik i 1900-tallet en opblomstring som virtuosinstrument; den blev desuden anvendt i musikundervisningen, hvilket navnlig skyldtes den engelske musiker og instrumentmager Arnold Dolmetsch (1858-1940). Fra 1918 er blokfløjten blevet masseproduceret især på engelske og tyske fabrikker.

Læs mere om blokfløjten.