Dagen i dag 19. januar 2017Se alle dagen i dag

  • 2006New Horizons
  • 1984Francesco Moser
  • 1966Indira Gandhi
  • 1876Thit Jensen
  • 1839Paul Cézanne
  • 1809Edgar Allan Poe
  • 1798Auguste Comte
  • 1795Den Bataviske Rep...
  • 1736James Watt
  • 2006 - New Horizons

    Der blev for første gang opsendt en rumsonde for at udforske Pluto. New Horizons, som rumsonden er navngivet, forventes at være fremme i 2015.

  • 1984 - Francesco Moser

    Den italienske cykelrytter Francesco Moser satte timeverdensrekord i Mexico og benyttede ved denne lejlighed som den første det såkaldte pladehjul.

  • 1966 - Indira Gandhi

    Indira Gandhi blev valgt til Indiens premierminister. Hun sad på posten til 1977 og igen 1980-84. Hendes styre var præget af en stærk personlig kontrol over både parti og regering.

  • 1876 - Thit Jensen

    Den danske forfatter Thit Jensen blev født. Hun engagerede sig livet igennem i forbedringen af kvindernes situation. Blandt hendes værker er romanen Stygge Krumpen. Thit Jensen døde i 1957.

  • 1839 - Paul Cézanne

    Den franske impressionistiske maler Paul Cézanne blev født. Han skulle få stor betydning for udviklingen af det moderne maleri, i særlig grad kubismen. Cézanne døde i 1906.

  • Gyldendal
    1809 - Edgar Allan Poe

    Den amerikanske forfatter Edgar Allan Poe blev født. Han skrev både lyrik, kriminalnoveller og sælsomme fortællinger. I 1970'erne og 1980'erne uddeltes i Danmark hvert år en pris for bedste kriminalroman af den såkaldte Poeklubben. Poe døde i 1849.

  • AKG
    1798 - Auguste Comte

    Den franske filosof Auguste Comte blev født. Han anses som en af sociologiens grundlæggere og skabte begrebet positivisme. Comte døde i 1857.

  • 1795 - Den Bataviske Republik

    Ved Den Franske Republiks erobring af Nederlandene udråbtes området som Den Bataviske Republik. Den eksisterede til 1806.

  • Mathilde Foto/Søren Lauridsen
    1736 - James Watt

    Den britiske opfinder James Watt blev født i Skotland. Watt indførte enheden hestekraft for effekt; siden er den moderne effektenhed watt opkaldt efter ham. Han døde i 1819.

Aktuel baggrundsviden

Wikileaks. Billede af en af siderne indeholdende The Iraqi War Logs.

Wikileaks. Billede af en af siderne indeholdende The Iraqi War Logs.

Dagens artikel: Whistleblower

En whistleblower er en person, der afdækker og informerer om forhold, vedkommende anser som kritisable eller direkte ulovlige. Det kan være i selskaber, organisationer eller lignende, hvor den pågældende er, eller har været, ansat eller på anden måde involveret.

Chelsea Manning, amerikansk soldat, lækkede hemmeligt materiale, der bl.a. indeholdt stof, der satte USA's krigsindsats i Irak og Afghanistan i et uheldigt lys, til WikiLeaks, mens den amerikanske efterretningsekspert Edward Snowden vakte international opmærksomhed, da han i 2013 lækkede tusinder af dokumenter fra den amerikanske efterretningstjeneste NSA, der påviste, at tjenesten systematisk overvågede såvel amerikanske som udenlandske borgeres adfærd på elektroniske medier.

Whistleblowersitet WikiLeaks blev stiftet i 2006 af organisationen The Sunshine Press med det formål at publicere fortrolige dokumenter i offentlighedens og ytringsfrihedens interesse.