Dagen i dag 21. juli 2017Se alle dagen i dag

  • 2013Philippe
  • 1996Bjarne Riis
  • 1970Aswan-dæmningen
  • 1969Månen
  • 1920Isaac Stern
  • 1899Ernest Hemingway
  • 1856Emil Aarestrup
  • 2013 - Philippe

    Philippe overtog den belgiske trone efter sin far, Albert 2., der abdicerede af helbredsmæssige grunde.

  • Polfoto/Mads Winther
    1996 - Bjarne Riis

    Den sidste etape af Tour de France endte som sædvanlig i Paris. Det usædvanlige ved årets løb var, at vinderen var "Ørnen fra Herning": Bjarne Riis vandt verdens hårdeste cykelløb som den første dansker nogensinde, 1 minut og 41 sekunder foran sin nærmeste konkurrent.

  • UNESCO
    1970 - Aswan-dæmningen

    Aswan-dæmningen, der opdæmmer Nilen i det sydlige Egypten, stod færdig. Den er 3,8 km lang og 111 m høj og udført i pakket sten og jord. Formålet med dæmningen var at bruge Nilen til kunstvanding og sikre mod oversvømmelser. Opstemningen har dog også givet miljø- og sygdomsproblemer.

  • NASA
    1969 - Månen

    Det første menneske satte sin fod på Månen, nemlig den amerikanske astronaut Neil Alden Armstrong. Det gjorde han med ordene: "That's one small step for a man, one giant leap for mankind".

  • Polfoto/Marco Borggreve/PAL/Topfoto
    1920 - Isaac Stern

    Den ukrainsk-amerikanske violinist Isaac Stern blev født. Han var en af 1900-tallets fineste musikere med en indtrængende kammermusikalsk holdning. Han modtog Sonnings musikpris i 1982 og døde i 2001.

  • Polfoto
    1899 - Ernest Hemingway

    Den amerikanske forfatter Ernest Hemingway blev født. Han var korrespondent under Den Spanske Borgerkrig og udtrykte sin afsky for denne og al krig i romanen Hvem ringer Klokkerne for? Han fik nobelprisen i 1954. Hemingway begik selvmord i 1961.

  • Det Kongelige Bibliotek
    1856 - Emil Aarestrup

    Den danske digter Emil Aarestrup døde, 55 år gammel. Han står i nutiden som den mest moderne lyriker i første halvdel af 1800-tallet og som en nøglefigur i dansk digtning. Hans digte findes i bl.a. Digte og Efterladte digte.

Aktuel baggrundsviden

Hadrians Mur dannede grænse ikke blot til provinsen Britannia, men også til Romerriget; landområdet th. i billedet lå uden for det daværende imperium. Her ses den velbevarede strækning af murforløbet ved Cawfield, der gik ud fra det lille fort milecastle 42, som antagelig blev opført af legio II augusta.

Hadrians Mur dannede grænse ikke blot til provinsen Britannia, men også til Romerriget; landområdet th. i billedet lå uden for det daværende imperium. Her ses den velbevarede strækning af murforløbet ved Cawfield, der gik ud fra det lille fort milecastle 42, som antagelig blev opført af legio II augusta.

Tema: Limes

Limes er det latinske ord for grænse. I antik landmåling betegner limes den yderste linje i et marksystem, en grænsevej. I bredere betydning blev limes brugt første gang af den romerske historiker Tacitus om Romerrigets nordøstlige grænse, specielt om den strækning, som løb fra Rheinbrohl ved Rhinen til Mainz og derfra tværs gennem det nuværende Tyskland til Eining ved Donau, kaldet Der Obergermanisch-Raetische Limes (Øvregermanske-Raetiske limes). Fra 1.årh. e.Kr. udbyggedes denne grænselinje med en vold og palisader.

Med jævne mellemrum anbragtes mindre kasteller og lidt tilbagetrukket fra grænsen en række legionslejre, fx ved de nuværende byer Nijmegen, Xanten, Neuss, Bonn, Mainz, Strasbourg, Augsburg og Regensburg. Formålet var at forsvare Romerriget mod angreb fra barbarerne og sikre ro til handel og transport ved grænsen til det såkaldte frie Germanien.

Betegnelsen dækkede senere samtlige grænsestrækninger i Romerriget. Således Limes Britannicus (Britiske limes), bl.a. Hadrians Mur, der strakte sig fra Wallsend ved Tyne River ved Newcastle i øst tværs over landet til Solway Firth nær Carlisle i vest; en strækning på i alt 118 km. Befæstningen var bemandet med hjælpetropper; det antages, at der har været 11.000-12.000 mand. Muren udgjorde nordgrænsen for provinsen og hermed for Romerriget.

I 1987 blev Hadrians Mur optaget på UNESCO-konventionens Verdensarvliste fulgt i 2005 af Der Obergermanisch-Raetische Limes.

Læs mere om limes og Hadrians Mur.