Dagen i dag 26. september 2016Se alle dagen i dag

  • 2003Robert Palmer
  • 1945Béla Bartók
  • 1944Arnhem
  • 1942Telegramkrisen
  • 1921Alfred Lehmann
  • 1898George Gershwin
  • 1889Martin Heidegger
  • 1888T.S. Eliot
  • 1820Daniel Boone
  • 1679Lund
  • 1371Maritsa
  • Polfoto/Gerhard Schnatmeyer/DPA
    2003 - Robert Palmer

    Den britiske sanger og komponist Robert Palmer døde, 54 år gammel. Han debuterede med albummet Sneakin' Sally Through the Alley i en meget ligefrem rockstil. Med sin musikalske alsidighed og stilistiske rummelighed valgte Palmer ofte overrumplingens kunst frem for den sikre succes.

  • AKG
    1945 - Béla Bartók

    Den ungarske komponist Béla Bartók døde, 63 år gammel. Hans musik bærer præg af hans arbejde med at indsamle folkemusik på bl.a. Balkan i begyndelsen af 1900-tallet, hvor komplicerede rytmer og dissonanser gør sig gældende.

  • Det Kongelige Bibliotek
    1944 - Arnhem

    I kampen om den hollandske by Arnhem måtte resterne af de 10.000 allierede tropper, der ni dage tidligere var blevet luftlandsat omkring byen, overgive sig. Nederlaget blev udnyttet til det yderste af den tyske propaganda.

  • 1942 - Telegramkrisen

    Christian 10. modtog i anledning af sin 72 års fødselsdag en lykønskning fra Adolf Hitler. Hans svar pr. telegram opfattede Hitler som fornærmende kortfattet, hvilket udløste en diplomatisk krise. Krisens årsag lå dog dybere, nemlig i utilfredsheden over den tiltagende antityske stemning i Danmark.

  • Psykologisk Laboratorium
    1921 - Alfred Lehmann

    Den danske psykolog Alfred Lehmann døde, 62 år gammel. Han grundlagde det første danske psykologiske laboratorium i 1886. Det var Lehmanns hensigt at løsrive sit fagområde fra filosofien og etablere det som en eksakt videnskab.

  • Polfoto/Topfoto
    1898 - George Gershwin

    Den amerikanske komponist George Gershwin blev født. Han reformerede musicalgenren med sin elegante måde at kombinere stilarterne på, fx jazz og kunstmusik i bl.a. Rhapsody in Blue og i operaen Porgy og Bess. Gershwin døde i 1937.

  • AKG
    1889 - Martin Heidegger

    Den tyske filosof Martin Heidegger blev født. Heidegger arbejdede med særlig interesse for begrebet "væren", dvs. menneskets grundlæggende eksistensvilkår, og han skrev bl.a. Væren og tid. Heidegger døde i 1976.

  • 1888 - T.S. Eliot

    Den amerikansk-britiske forfatter Thomas Stearns Eliot blev født. Han blev en ledende skikkelse inden for den litterære modernisme, og hans hovedværk, digtet Ødemarken, skildrer med sine brudstykker i forskellige versemål et totalt værdisammenbrud. Eliot døde i 1965.

  • 1820 - Daniel Boone

    Den amerikanske pioner Daniel Boone døde, 85 år gammel. Boone udforskede i 1770'erne Kentucky ad bl.a. den såkaldte "Wilderness Road" og blev prototypen på "the frontiersman" på grænsen mellem civilisationen og vildnisset.

  • Statens Konstmuseer, Stockholm
    1679 - Lund

    Med Freden i Lund afsluttedes Den Skånske Krig. Fredstraktaten kom i stand efter nederlandsk og fransk mægling og blev underskrevet. Freden tilintetgjorde de danske drømme om at genvinde de tabte skånske provinser

  • AKG/Erich Lessing
    1371 - Maritsa

    Ved floden Maritsa tilintetgjorde osmannerne en stor serbisk hær. Slaget førte til opløsning af det serbiske storrige, reducerede Det Byzantinske Rige til en osmannisk vasalstat og åbnede vejen for den videre osmanniske fremtrængen på Balkan.

Aktuel baggrundsviden

Ludwig Wittgenstein. Foto fra ca. 1940.

Ludwig Wittgenstein. Foto fra ca. 1940.

Dagens artikel: Ludwig Wittgenstein

Den østrigske filosof Ludwig Wittgenstein, der blev født i Wien som søn af en rig, assimileret jødisk industrimagnat, læste til civilingeniør i Berlin og siden i Manchester, hvorefter han i 1912 under indflydelse af Bertrand Russell begyndte at studere logik og matematikkens grundlag hos denne i Cambridge.

Under 1. Verdenskrig, hvor han tjente frivilligt i den østrig-ungarske hær, udviklede Wittgenstein sin originale teori, logisk atomisme, om bl.a. logik, sprog og filosofiens status: Ethvert konkret sprog er en mere eller mindre perfekt manifestation af én universel logisk-grammatisk struktur. Denne filosofi blev udfoldet i det eneste værk, som han selv publicerede; det havde i første omgang form som en tidsskriftafhandling, "Logisch-Philosophische Abhandlung" (1921), men blev kendt under titlen på bogudgaven, Tractatus Logico-Philosophicus (1922, da. 1963); den latinske titel betyder 'logisk-filosofisk afhandling'.

I dette umiddelbart klare og logisk strukturerede, men også gådefulde værk mente Ludwig Wittgenstein at have påvist filosofiens umulighed: Sproget kan nemlig kun afbilde mulige kendsgerninger, og da filosofiens hovedproblem ifølge Wittgenstein er forholdet mellem sprog og virkelighed, kan dette forhold ikke behandles i sproget selv. Det, hvorom man ikke kan tale, om det må man tie, lyder bogens afsluttende sætning.

Læs mere om Ludwig Wittgenstein.