Dagen i dag 23. august 2017Se alle dagen i dag

  • 1992JuniBevægelsen
  • 1982Stanford Moore
  • 1939Den Tysk-sovjetis...
  • 1926Rudolph Valentino
  • 1912Gene Kelly
  • 1908Danmark-ekspediti...
  • 1572Bartholomæusnatten
  • 1992 - JuniBevægelsen

    Den danske tværpolitiske bevægelse JuniBevægelsen blev dannet. Formålet var at fastholde det danske nej ved folkeafstemningen om Maastrichttraktaten tidligere på året.

  • 1982 - Stanford Moore

    Den amerikanske biokemiker Stanford Moore døde, 68 år gammel. Han modtog i 1972 nobelprisen i kemi sammen med C.B. Anfinsen og W. Stein for deres udvikling af metoder til opklaring af proteiners struktur og egenskaber.

  • Gyldendal
    1939 - Den Tysk-sovjetiske Ikke-angrebspagt

    Den Tysk-sovjetiske Ikke-angrebspagt blev underskrevet i Moskva. Parterne forpligtede sig heri til neutralitet i tilfælde af krig med tredjelande. Aftalen muliggjorde Tysklands angreb på Polen 1.9.1939.

  • 1926 - Rudolph Valentino

    Den italiensk-amerikanske skuespiller Rudolph Valentino døde, 31 år gammel. Valentino var kendt som "Den store elsker", og hans tidlige død gjorde ham til genstand for en stærk kultdyrkelse. Han medvirkede i bl.a. De fire ryttere og Sheiken.

  • Polfoto/Cinetext Bildarchiv
    1912 - Gene Kelly

    Den amerikanske skuespiller og instruktør Gene Kelly blev født. Han blev en adræt danser og musicalstjerne med en stor teaterkarriere på Broadway. Han lavede også mange film, bl.a. Sømænd på vulkaner og Singin' in the Rain. Kelly døde i 1996.

  • 1908 - Danmark-ekspeditionen

    Ekspeditionsskibet Danmark kom hjem til København efter en to år lang ekspedition til Grønlands nordøstkyst. Ekspeditionen opnåede mange resultater, men resulterede også i, at tre mand omkom, bl.a. ekspeditionens leder, Ludvig Mylius-Erichsen.

  • AKG
    1572 - Bartholomæusnatten

    Om aftenen indledtes en massakre på huguenotter i Paris. Katarina Medici stod bag under påskud af en forventet opstand. Flere tusinde huguenotter blev dræbt.

Aktuel baggrundsviden

Leddegigt. Hænder med leddegigt. Fingrenes grundled er hævede og deformerede, hvorved fingrenes retning kommer til at afvige mod lillefingersiden. På højre pegefinger ses en lille gigtknude (pil). Hænderne er endvidere prægede af nedsat muskelfylde.

Leddegigt. Hænder med leddegigt. Fingrenes grundled er hævede og deformerede, hvorved fingrenes retning kommer til at afvige mod lillefingersiden. På højre pegefinger ses en lille gigtknude (pil). Hænderne er endvidere prægede af nedsat muskelfylde.

Dagens artikel: Autoimmunitet

Autoimmunitet er en tilstand, der opstår, ved at organismen producerer antistoffer og lymfocytter, som reagerer med organismens egne bestanddele ("selv"). Autoimmune sygdomme opstår, hvis autoimmunitet fører til beskadigelse af væv og organer.

Immunsystemet er indrettet således, at det på molekylært niveau kan skelne "selv" fra "ikke-selv". Organismens normale, livsvigtige afværgereaktion mod infektion bygger på immunsystemets særlige evne til at genkende og reagere med fremmed materiale (antigen, "ikke-selv") fra omgivelsernes mikroorganismer (fx virus, bakterier).

Svigter immunsystemets nedregulering og kontrol af autoimmunitet, sker der et brud på den immunologiske tolerans over for organismens egne væv ("selv").

Blandt de autoimmune sygdomme er diabetes (type 1), Addisons sygdom og kronisk leddegigt,

Evnen til at skelne mellem "selv" og "ikke-selv" udvikles omkring fødselstidspunktet og holder sig livet igennem.

Læs mere om autoimmunitet.