Dagen i dag 2. oktober 2016Se alle dagen i dag

  • 1985Rock Hudson
  • 1983Labour Party
  • 1972EU
  • 1951Sting
  • 1944Warszawaopstanden
  • 1876A.P. Møller
  • 1869Mahatma Gandhi
  • Polfoto/Cinetext Bildarchiv
    1985 - Rock Hudson

    Den amerikanske skuespiller Rock Hudson døde af aids, 59 år gammel. Hudson var en klassisk Hollywood-stjerne i film som Giganten og Manden der skiftede ansigt.

  • Polfoto/AP
    1983 - Labour Party

    Neil Kinnock blev valgt til partiformand for det britiske Labour Party. Han måtte arbejde med at gøre Labour valgbart igen, bl.a. gennem en mere midtsøgende politik. Kinnocks svigerdatter er den danske socialdemokratiske leder Helle Thorning-Schmidt.

  • Europa-kommissionen
    1972 - EU

    Ved folkeafstemningen i Danmark om medlemskab af EF blev 63,3% af stemmerne sat ved "ja". Ved de tre folkeafstemninger, der siden har været afholdt om udvidet integration, har befolkningen været delt.

  • Polfoto/Kim Agersten
    1951 - Sting

    Den britiske sanger, sangskriver, bassist og skuespiller Gordon Sumner - bedre kendt som Sting - blev født. Han var medlem af gruppen The Police, der bl.a. fik et hit med Every Breath You Take.

  • Muzeum Poczty, Polen
    1944 - Warszawaopstanden

    De polske frihedskæmpere måtte kapitulere efter to måneders kamp mod tyskerne i Warszawa. Opstanden kostede ca. 200.000 civile, 15.000 polske partisaner og mindst 10.000 tyskere livet.

  • A.P. Møller - Mærsk
    1876 - A.P. Møller

    Arnold Peter Møller blev født. Sammen med sin far stiftede han rederiet A.P. Møller, der skulle blive et af verdens største. A.P. Møller døde i 1965.

  • Gyldendal
    1869 - Mahatma Gandhi

    Mohandas Karamchand Gandhi, kendt som Mahatma Gandhi, blev født. Han arbejdede som advokat i Sydafrika i ti år og udviklede her sine idéer om ikke-voldelig civil ulydighed. Fra 1919 blev han ledende i den indiske opposition mod det britiske kolonistyre i Indien. Gandhi blev myrdet i 1948.

Aktuel baggrundsviden

Faust. Maleriet fremstiller den første scene i Goethes læsedrama Faust (1808), der udspiller sig om natten i et højthvælvet, smalt, gotisk værelse. Faust ser tilbage på sine mangeårige studier og sin forgæves grublen over livsgåden. Georg Friedrich von Kerstings historisk-romantiske maleri er fra 1829.

Faust. Maleriet fremstiller den første scene i Goethes læsedrama Faust (1808), der udspiller sig om natten i et højthvælvet, smalt, gotisk værelse. Faust ser tilbage på sine mangeårige studier og sin forgæves grublen over livsgåden. Georg Friedrich von Kerstings historisk-romantiske maleri er fra 1829.

Tema: Faust

Faust, den trolddomskyndige intellektuelle, hvis indsigter og tricks skyldes en pagt med Djævelen forbindes i dag især med Johann Wolfgang von Goethe, hvis arbejde med Faust blev hans livs "hovedforretning", som han sagde. Goethe skrev først et udkast omkring 1773, udgivet som Urfaust. Her figurerer den utålmodigt higende helt Faust og hans vittige onde ånd Mefistofeles. I 1808 udkom Faust, der Tragödie erster Teil, hvor det metafysiske og etiske perspektiv er mere udarbejdet. Fortsættelsen, Der Tragödie zweiter Teil, udkom først efter Goethes død 1832.

Faustskikkelsen er dannet med udgangspunkt i en faktisk person i reformationstidens Tyskland, Georg Faust, der levede fra omkring 1480 til 1540. Man ved kun lidt om hans liv, men historiske dokumenter beretter, at indflydelsesrige personer var hans arbejdsgivere. Georg Faust var videnskabsmand, der som det var tidens skik, også beskæftigede sig med astrologi, astronomi og alkymi. Opfattelsen af Georg Faust som charlatan, døgenigt og svindler skyldes den lærde tyske teolog Johannes Trithemeus, der omtaler ham som sådan i en skrivelse fra 1507. Trithemeus, der selv var velbevandret indenfor alkymi, astrologi, okkultisme, så nemlig en konkurrent i Georg Faust.

Som en protestantisk skræmmepædagogisk beretning fremstod i 1587 en tysk folkebog. Her fortaltes om Faust og hans tjenende djævels eventyr, rejser og magiske tricks. Som skuespil levede Fausthistorien videre i Tyskland, spillet af omvandrende komedianter. Endnu i 1700-tallet var emnet populært som marionetteater. Nu fattede også digterne interesse for den gamle historie. Gotthold Ephraim Lessing henledte opmærksomheden på den, og flere af de unge Sturm und Drang-forfattere kastede sig over den. Og her kommer Goethe ind - hvis Faust, særlig første del, blev et af de store værker for det både metafysiske og foretagsomme 1800-tallet. Den blev også inspiration til en række digterværker om mere eller mindre Faustlignende figurer og andre Faustversioner. Nævnes kan Byrons versdrama Manfred (1817) og i moderne tid Thomas Manns store roman om kunst og djævelskab Doktor Faustus (1947).