Dagen i dag 21. april 2018Se alle dagen i dag

  • 753_f.KrRomulus og Remus
  • 2011Tine Bryld
  • 2007Isabella
  • 1967Oberstkuppet
  • 1946John Maynard Keynes
  • 1918Manfred von Richt...
  • 1910Mark Twain
  • 753_f.Kr - Romulus og Remus

    Byen Rom blev ifølge traditionen grundlagt af Romulus, søn af præstinden Rhea Silvia og krigsguden Mars. Snart blev han uvenner med sin tvillingebror, Remus; Romulus slog Remus ihjel og blev Roms første konge.

  • 2011 - Tine Bryld

    Den danske socialrådgiver Tine Bryld døde, 71 år gammel. Hun var især kendt for samtaler med unge i radioprogrammet Tværs (DR) og som forfatter til socialt engagerede fag- og ungdomsbøger, bl.a. trilogien om pigen Liv.

  • Polfoto/Kim Agersten
    2007 - Isabella

    Prinsesse Isabella Henrietta Ingrid Margrethe, datter af kronprins Frederik og kronprinsesse Mary, blev født på Rigshospitalet i København. Hun er kronprinsparrets andet barn og indgår derfor i arvefølgen til tronen efter sin storebror, prins Christian.

  • Gyldendal
    1967 - Oberstkuppet

    En politisk krise i Grækenland resulterede i et militærkup og mere end syv års militærstyre. Baggrunden var en magtkamp mellem den folkevalgte regeringsleder Georgios Papandreou og kong Konstantin 2. om kontrollen over militæret.

  • 1946 - John Maynard Keynes

    Den britiske nationaløkonom John Maynard Keynes døde, 62 år gammel. Han skabte grundlaget for en økonomisk politik, hvor staten spiller en større rolle og aktivt påvirker markedskræfterne.

  • Polfoto/Topfoto
    1918 - Manfred von Richthofen

    Tysklands mest succesfulde jagerpilot under 1. Verdenskrig, adelsmanden Manfred von Richthofen, blev skudt ned over Somme i Frankrig. Han nåede at nedskyde 80 fjendtlige fly og var frygtet under tilnavnet Den Røde Baron.

  • Gyldendal
    1910 - Mark Twain

    Den amerikanske forfatter Mark Twain døde. Han blev 74 år gammel. Han har skrevet nogle af hovedværkerne i amerikansk litteratur, fx Toms eventyr, der anskuer civilisationen gennem drengeøjne, og den legendariske Huckleberry Finn.

Aktuel baggrundsviden

Den Store Danske Encyklopædi i bogudgaven.

Den Store Danske Encyklopædi i bogudgaven.

Den Store Danskes indhold stammer oprindelig fra Gyldendals forskellige leksika, primært Den Store Danske Encyklopædi, et dansk alment opslagsværk i 20 bind, udsendt 1994-2001 af forlaget Danmarks Nationalleksikon A/S, som var et datterselskab under Gyldendal. Supplementsbind 1-2 udkom i 2002 og 2006.

Onlineleksikonet Den Store Danske blev åbnet i 2009. I alt var der fra begyndelsen samlet mere end 161.000 artikler, alle redigeret og verificeret af førende danske fageksperter. Leksikonet blev indtil 2017 vedligeholdt, opdateret og udvidet af en redaktion.

2011-14 blev siden udvidet med ti fagværker, bl.a. Dansk Biografisk Leksikon, Danmarks Oldtid og Naturen i Danmark.

Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.