Dagen i dag 10. oktober 2018Se alle dagen i dag

  • 732Karl Martel
  • 2007Radiohead
  • 2004Christopher Reeve
  • 1975Elizabeth Taylor
  • 1970Fiji
  • 1861Fridtjof Nansen
  • 1814Norge 1660-1814
  • 1796Juliane Marie
  • John Fowlie
    732 - Karl Martel

    Frankerrigets leder Karl Martel besejrede en muslimsk hærstyrke ved Poitiers. Ifølge en anden tradition fandt slaget dog sted ved Tours 733/734. Slaget blev senere opfattet som afgørende for, at araberstormen blev standset i Vesteuropa.

  • EMI Danmark/ENS
    2007 - Radiohead

    Den britiske rockgruppe Radiohead udgav deres syvende studiealbum, In Rainbow. Albummet blev solgt og distribueret af bandet selv på internettet, og køberne kunne selv bestemme, hvad de ville betale for det.

  • Polfoto/Topfoto/Universal Pictures
    2004 - Christopher Reeve

    Den amerikanske skuespiller Christopher Reeve døde, 52 år gammel. Han fik sit gennembrud i filmene om Superman, men kendes også for seriøse roller. I 1995 blev Reeve lammet efter en rideulykke.

  • Polfoto/Topfoto
    1975 - Elizabeth Taylor

    Skuespillerne Elizabeth Taylor og Richard Burton giftede sig med hinanden — for anden gang. De havde været ægtefolk 1964-74; dengang giftede Taylor sig for femte gang, mens Burton kun havde været gift to gange før. Dette deres andet ægteskab blev indgået i hemmelighed i Afrika og varede mindre end et år.

  • Gyldendal
    1970 - Fiji

    Øriget Fiji i Stillehavet opnåede uafhængighed efter ca. 100 år som britisk koloni. Landet er præget af politisk rivalisering mellem Fijis to store etniske grupper, de melanesiske fijianere og Fiji-inderne.

  • Polfoto
    1861 - Fridtjof Nansen

    Den norske polarforsker og diplomat Fridtjof Nansen blev født. Han krydsede som den første Grønlands indlandsis. Senere ledede han bl.a. arbejdet med at afhjælpe hungersnøden og flygtningeproblemet i Sovjetunionen. Nansen, der i 1922 fik Nobels Fredspris, døde i 1930.

  • 1814 - Norge 1660-1814

    Norges konge, Christian Frederik, dvs. den samme som Christian 8. af Danmark, abdicerede. Selvom Christian havde forsøgt at modsætte sig, kunne han ikke undgå konsekvenserne af Kielerfreden, afståelsen af Norge til Sverige.

  • Frederiksborgmuseet
    1796 - Juliane Marie

    Den danske dronning Juliane Marie døde, 67 år gammel. Hun var Frederik 5.s anden dronning. Efter kongens død og Struensees fald havde hun og Ove Høegh-Guldberg den relle magt i landet indtil 1784.

Aktuel baggrundsviden

Den Store Danske Encyklopædi i bogudgaven.

Den Store Danske Encyklopædi i bogudgaven.

Den Store Danskes indhold stammer oprindelig fra Gyldendals forskellige leksika, primært Den Store Danske Encyklopædi, et dansk alment opslagsværk i 20 bind, udsendt 1994-2001 af forlaget Danmarks Nationalleksikon A/S, som var et datterselskab under Gyldendal. Supplementsbind 1-2 udkom i 2002 og 2006.

Onlineleksikonet Den Store Danske blev åbnet i 2009. I alt var der fra begyndelsen samlet mere end 161.000 artikler, alle redigeret og verificeret af førende danske fageksperter. Leksikonet blev indtil 2017 vedligeholdt, opdateret og udvidet af en redaktion.

2011-14 blev siden udvidet med ti fagværker, bl.a. Dansk Biografisk Leksikon, Danmarks Oldtid og Naturen i Danmark.

Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.