Dagen i dag 11. oktober 2019Se alle dagen i dag

  • 1976Firebanden
  • 1968Olsen-banden
  • 1962Vatikankoncilerne
  • 1899Boerkrigen
  • 1896Anton Bruckner
  • 1782Steen Steensen Bl...
  • Polfoto
    1976 - Firebanden

    Firebanden, der ledede den radikale venstrefløj under den kinesiske kulturrevolution, blev arresteret. Allerede før Maos død måneden forinden var der lagt op til en voldsom magtkamp i den øverste kinesiske ledelse. Manden bag arrestationen var Maos efterfølger Hua Guofeng.

  • Venligst udlånt af DFI/Billed- og Plakatarkivet
    1968 - Olsen-banden

    Den første Olsen-banden-film havde premiere. Det blev startskuddet til en af de mest succesrige filmserier i dansk filmhistorie. Det blev til i alt 14 film med Egon, Benny og Kjeld.

  • Den katolske Kirke i Danmark
    1962 - Vatikankoncilerne

    Det 2. Vatikankoncil blev indledt. Vatikankonciler er almene kirkemøder i den romersk-katolske kirke. Med dette kirkemøde blev en række vigtige moderniseringer gennemført i den katolske kirke, bl.a. gudstjenestefornyelsen 1969 med øget brug af modersmålet.

  • Gyldendal
    1899 - Boerkrigen

    En krig mellem Det Britiske Imperium og boerrepublikkerne Transvaal og Oranje Fristaten om herredømmet i Sydafrika brød ud. Konflikten var således mellem to hvide folkeslag. Ved krigens afslutning blev boerrepublikkerne indlemmet i Det Britiske Imperium, som dermed beherskede hele Sydafrika.

  • Polfoto/Camera Press
    1896 - Anton Bruckner

    Den østrigske komponist Anton Bruckner døde, 72 år gammel. Symfonien blev hans vigtigste udtryksform; hans 11 stort anlagte symfonier er skrevet i en harmonisk rig, senromantisk stil. Derudover skrev Bruckner kirkemusik.

  • Gyldendal
    1782 - Steen Steensen Blicher

    Den danske forfatter og præst Steen Steensen Blicher blev født. Hans suveræne fortælleteknik er afgørende for hans position i dansk digtning. Blandt Blichers værker er dialektdigtene i E Bindstouw og Præsten i Vejlbye. Blicher døde i 1848.

Aktuel baggrundsviden

Den Store Danske Encyklopædi i bogudgaven.

Den Store Danske Encyklopædi i bogudgaven.

Den Store Danskes indhold stammer oprindelig fra Gyldendals forskellige leksika, primært Den Store Danske Encyklopædi, et dansk alment opslagsværk i 20 bind, udsendt 1994-2001 af forlaget Danmarks Nationalleksikon A/S, som var et datterselskab under Gyldendal. Supplementsbind 1-2 udkom i 2002 og 2006.

Onlineleksikonet Den Store Danske blev åbnet i 2009. I alt var der fra begyndelsen samlet mere end 161.000 artikler, alle redigeret og verificeret af førende danske fageksperter. Leksikonet blev indtil 2017 vedligeholdt, opdateret og udvidet af en redaktion.

2011-14 blev siden udvidet med ti fagværker, bl.a. Dansk Biografisk Leksikon, Danmarks Oldtid og Naturen i Danmark.

Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.