Dagen i dag 6. december 2016Se alle dagen i dag

  • ÅrligtNicolaus
  • 1988Roy Orbison
  • 1926Claude Monet
  • 1921Irland
  • 1917Finland (selvstæn...
  • 1889Jefferson Davis
  • 1877The Washington Post
  • Årligt - Nicolaus

    Navnedag for helgenen Nicolaus. Han var biskop af Myra i Lykien i 300-tallet. Lykien ligger i Tyrkiet, og Nicolaus er skytshelgen for bl.a. sømænd, handelsfolk og børn; det er faktisk ikke forkert at kalde ham julemanden.

    wiki.template('Annonce')

  • 1988 - Roy Orbison

    Den amerikanske sanger, guitarist og komponist Roy Orbison døde, 52 år gammel. Han fik sit gennembrud i 1956 og tilhørte generationen af hvide solister, der knyttede an til country & western med genren rockabilly.

    wiki.template('Annonce')

  • 1926 - Claude Monet

    Den franske maler Claude Monet døde, 86 år gammel. Han malede mange landskaber, gerne det samme motiv i skiftende belysninger, og et af hans malerier gav navn til stilretningen impressionisme.

    wiki.template('Annonce')

  • 1921 - Irland

    Den anglo-irske traktat blev underskrevet, så Irland og Nordirland deltes i Den Irske Fristat og en nordirsk stat med hjemmestyre. Forud var gået en guerillakrig mod den britiske regeringsadministration og ordensmagt.

    wiki.template('Annonce')

  • Polfoto/Sergey Ponomarev/AP
    1917 - Finland (selvstændighed)

    Finland, der siden middelalderen både havde været svensk og russisk, blev selvstændigt. En måned senere var landet kastet ud i en borgerkrig, og først året efter kunne der vælges en konge.

    wiki.template('Annonce')

  • AKG
    1889 - Jefferson Davis

    Den amerikanske politiker Jefferson Davis døde, 81 år gammel. Davis var den eneste præsident for Amerikas Konfødererede Stater (Sydstaterne), 1861-65.

    wiki.template('Annonce')

  • 1877 - The Washington Post

    Den amerikanske avis The Washington Post udkom første gang. Den var oprindelig organ for Det Demokratiske Parti. Siden er den blevet et af USA's mest respekterede liberale dagblade, bl.a. for sin undersøgende journalistik.

    wiki.template('Annonce')

Aktuel baggrundsviden

 Taiwan. der ligger ud for Kinas kyst, har en befolkning på ca. 23 mio., primært kinesere.

Taiwan. der ligger ud for Kinas kyst, har en befolkning på ca. 23 mio., primært kinesere.

Dagens artikel: Taiwan

Taiwan er en ø øst for Kina med uafklaret folkeretlig status. Set fra Kinas synspunkt er Taiwan en provins i Kina, som blot midlertidigt agerer med en vis selvstændighed, og for at understrege dette synspunkt samarbejder Kina ikke med lande, som anerkender Taiwan som en suveræn nation.

I praksis fungerer Taiwan dog som en selvstændig republik med politisk, kulturelt og økonomisk samarbejde med en lang række lande, herunder ikke mindst Kina.

Efter den kommunistiske magtovertagelse i Kina 1949 etablerede nationalistregeringen under ledelse af Chiang Kai-shek sit hovedkvarter og administrationen på Taiwan. I løbet af 30 år forvandledes Taiwan fra et halvfeudalt landbrugsland til en moderne kapitalistisk højvækstøkonomi.

Læs mere om Taiwan.