Dagen i dag 1. oktober 2016Se alle dagen i dag

  • 2014Jens Stoltenberg
  • 1988TV 2
  • 1972Louis Leakey
  • 1943Jødeaktionen
  • 1936Francisco Franco
  • 1920Walter Matthau
  • 1903Vladimir Horowitz
  • 1884Politiken
  • NATO
    2014 - Jens Stoltenberg

    Den norske politiker Jens Stoltenberg afløste Anders Fogh Rasmussen på posten som NATOs generalsekretær. Jens Stoltenberg var Norges statsminister 2000-01 og 2005-13.

  • 1988 - TV 2

    Den danske tv-station TV 2 sendte første gang. Hermed var DR's position som det eneste danske tv-tilbud slut. TV 2's indtægter stammer primært fra reklamer og sponsorater.

  • Gyldendal/UPI
    1972 - Louis Leakey

    Louis Leakey, en britisk født kenyansk arkæolog og antropolog, døde, 69 år gammel. Han arbejdede i Østafrika, hvor han bl.a. fandt Homo habilis, en art på menneskeslægtens udviklingslinje.

  • Frihedsmuseet
    1943 - Jødeaktionen

    Den tyske besættelsesmagt indledte om aftenen arrestationer af jøderne i Danmark. Det lykkedes for langt de fleste at flygte til Sverige, mens 500 blev fanget og deporteret. Jødeaktionen blev mødt af enstemmige protester fra hele Danmark og skærpede den antityske stemning i landet.

  • Gyldendal
    1936 - Francisco Franco

    General Franco blev udnævnt til statschef for det nationalistiske Spanien. Året efter blev han leder af fascistpartiet, Falangen, som han slog sammen med katolske og konservative grupper og gjorde til det eneste tilladte parti.

  • Venligst udlånt af DFI/Billed- og Plakatarkivet/Paramount Pictures
    1920 - Walter Matthau

    Den amerikanske skuespiller Walter Matthau blev født. Han blev især kendt for komedier, ofte sammen med Jack Lemmon, fx Hvem støver af? og Gnavne gamle mænd. For sin rolle i Knald eller fald fik han en Oscar. Matthau døde i 2000.

  • 1903 - Vladimir Horowitz

    Den russisk-amerikanske pianist Vladimir Horowitz blev født. Horowitz blev berømt for sin enestående virtuositet og sine stærkt personlige, til tider excentriske fortolkningers poesi. Han døde i 1989.

  • Polfoto/Morten Langkilde
    1884 - Politiken

    Avisen Politiken blev grundlagt som organ for partiet Venstres såkaldte europæiske fløj. Avisen har gennem årene bevaret en førerposition inden for det kulturelle stof.

Aktuel baggrundsviden

Faust. Maleriet fremstiller den første scene i Goethes læsedrama Faust (1808), der udspiller sig om natten i et højthvælvet, smalt, gotisk værelse. Faust ser tilbage på sine mangeårige studier og sin forgæves grublen over livsgåden. Georg Friedrich von Kerstings historisk-romantiske maleri er fra 1829.

Faust. Maleriet fremstiller den første scene i Goethes læsedrama Faust (1808), der udspiller sig om natten i et højthvælvet, smalt, gotisk værelse. Faust ser tilbage på sine mangeårige studier og sin forgæves grublen over livsgåden. Georg Friedrich von Kerstings historisk-romantiske maleri er fra 1829.

Tema: Faust

Faust, den trolddomskyndige intellektuelle, hvis indsigter og tricks skyldes en pagt med Djævelen forbindes i dag især med Johann Wolfgang von Goethe, hvis arbejde med Faust blev hans livs "hovedforretning", som han sagde. Goethe skrev først et udkast omkring 1773, udgivet som Urfaust. Her figurerer den utålmodigt higende helt Faust og hans vittige onde ånd Mefistofeles. I 1808 udkom Faust, der Tragödie erster Teil, hvor det metafysiske og etiske perspektiv er mere udarbejdet. Fortsættelsen, Der Tragödie zweiter Teil, udkom først efter Goethes død 1832.

Faustskikkelsen er dannet med udgangspunkt i en faktisk person i reformationstidens Tyskland, Georg Faust, der levede fra omkring 1480 til 1540. Man ved kun lidt om hans liv, men historiske dokumenter beretter, at indflydelsesrige personer var hans arbejdsgivere. Georg Faust var videnskabsmand, der som det var tidens skik, også beskæftigede sig med astrologi, astronomi og alkymi. Opfattelsen af Georg Faust som charlatan, døgenigt og svindler skyldes den lærde tyske teolog Johannes Trithemeus, der omtaler ham som sådan i en skrivelse fra 1507. Trithemeus, der selv var velbevandret indenfor alkymi, astrologi, okkultisme, så nemlig en konkurrent i Georg Faust.

Som en protestantisk skræmmepædagogisk beretning fremstod i 1587 en tysk folkebog. Her fortaltes om Faust og hans tjenende djævels eventyr, rejser og magiske tricks. Som skuespil levede Fausthistorien videre i Tyskland, spillet af omvandrende komedianter. Endnu i 1700-tallet var emnet populært som marionetteater. Nu fattede også digterne interesse for den gamle historie. Gotthold Ephraim Lessing henledte opmærksomheden på den, og flere af de unge Sturm und Drang-forfattere kastede sig over den. Og her kommer Goethe ind - hvis Faust, særlig første del, blev et af de store værker for det både metafysiske og foretagsomme 1800-tallet. Den blev også inspiration til en række digterværker om mere eller mindre Faustlignende figurer og andre Faustversioner. Nævnes kan Byrons versdrama Manfred (1817) og i moderne tid Thomas Manns store roman om kunst og djævelskab Doktor Faustus (1947).