Dagen i dag 23. februar 2017Se alle dagen i dag

  • 1999Ørsted
  • 1997kloning
  • 1947Pia Kjærsgaard
  • 1945Iwo-jima
  • 1924Allan MacLeod Cor...
  • 1905Rotary International
  • 1850César Ritz
  • 1821John Keats
  • 1685Georg Friederich ...
  • 1999 - Ørsted

    Ørsted, den første danske satellit nogensinde, blev opsendt fra Vandenberg Air Force Base i Californien. Dens hovedopgave var at måle magnetfeltet omkring Jorden.

  • Polfoto/Reuter/EPA
    1997 - kloning

    Forskere i Skotland offentliggjorde, at det for første gang var lykkedes at klone et dyr. Klonen var et får, der blev døbt Dolly.

  • Dansk Folkeparti
    1947 - Pia Kjærsgaard

    Den danske politiker Pia Kjærsgaard blev født. Hun er medstifter af og formand for Dansk Folkeparti, som hun har ført til stor fremgang med betoning af bl.a. udlændinge- og ældrepolitik.

  • Polfoto/Joe Rosenthal/AP
    1945 - Iwo-jima

    Suribashi, det højeste punkt på den japanskkontrollerede Stillehavsø Iwo-jima, blev indtaget af amerikanske styrker. Den japanske modstand på øen fortsatte dog til midten af marts måned.

  • 1924 - Allan MacLeod Cormack

    Den amerikanske fysiker Allan MacLeod Cormack blev født i Sydafrika. Han er manden bag udviklingen af CT-scanning, en røntgenundersøgelse med computerfremstillede tværsnitsbilleder af hoved, krop eller lemmer. Den anvendes især til undersøgelse af hjernen. Cormack døde i 1998.

  • 1905 - Rotary International

    Rotary International blev stiftet i USA. Foreningen bestod fra begyndelsen af selvstændige erhvervsdrivende og højere embedsmænd, hvis ønske var at opmuntre til høj etisk forretningsstandard og indbyrdes bistå foreningens medlemmer med råd.

  • 1850 - César Ritz

    Schweizeren César Ritz blev født. Han arbejdede livet igennem på hotel og blev selv direktør for et sådant i Monte Carlo. Her indførte han bl.a. som noget helt nyt servering à la carte. Ritz døde i 1918.

  • 1821 - John Keats

    Den britiske forfatter John Keats, en af de betydeligste digtere i den engelske romantik, døde af tuberkulose, 25 år gammel. Han blev begravet på den protestantiske kirkegård i Rom.

  • 1685 - Georg Friederich Händel

    Den tyske komponist Georg Friederich Händel blev født. Han skrev oratorier og operaer og blev sin tids berømteste komponist. Händel døde i 1759.

Aktuel baggrundsviden

Niels W. Gade. Foruden den skattede Brudevals fra balletten Et Folkesagn har melodier til Grøn er vårens hæk og Udrust dig helt fra Golgata i høj grad medvirket til, at Gade har bevaret en fremtrædende plads i danskernes bevidsthed som en af de betydeligste hjemlige romantiske komponister. Udateret fotografi.

Niels W. Gade. Foruden den skattede Brudevals fra balletten Et Folkesagn har melodier til Grøn er vårens hæk og Udrust dig helt fra Golgata i høj grad medvirket til, at Gade har bevaret en fremtrædende plads i danskernes bevidsthed som en af de betydeligste hjemlige romantiske komponister. Udateret fotografi.

Dagens artikel: Niels W. Gade

I 2017 fejres 200-året for den danske komponist Niels W. Gades fødsel, ikke mindst på selve fødselsdagen den 22. februar.

Niels W. Gade repræsenterer dansk musikalsk højromantik og er en af de betydeligste skikkelser i 1800-t.s danske musikliv. De fleste kender nok brudevalsen, der stammer fra balletten Et Folkesagn, som han satte musik til.

Niels W. Gade fik sit gennembrud i 1840 med Ossian-ouverturen over James Macphersons Ossian-digte og komponerede bl.a. otte symfonier, kammermusik, kor- og solosange og kantatelignende værker, fx Elverskud for soli, kor og orkester.

Derudover virkede Niels W. Gade frem til krigen i 1848 som dirigent i Leipzig og senere som organist i København. Han var medstifter af Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, hvis første direktør han blev i 1867.

Læs mere om Niels W. Gade.

Lyt til Ossian-ouverturen: