Dagen i dag 18. januar 2018Se alle dagen i dag

  • 2001Laurent Kabila
  • 1973Tom Bogs
  • 1936Rudyard Kipling
  • 1913Danny Kaye
  • 1912Robert Falcon Scott
  • 1904Cary Grant
  • 1892Gøg og Gokke
  • 1882A.A. Milne
  • 1852Londontraktater
  • 1778Hawaii
  • 1689Charles-Louis de ...
  • Polfoto/Schalk van Zuydam
    2001 - Laurent Kabila

    Laurent Kabila, congolesisk oprørsleder og præsident, blev myrdet. Han blev 61 år. Kabila kom til magten, da præsident Mobuto blev styrtet i 1997, men han formåede ikke at skabe fred i landet og ledede det yderst brutalt.

  • Polfoto/Ole Henning
    1973 - Tom Bogs

    Den danske professionelle bokser Tom Bogs blev Europamester i mellemvægt for tredje gang, da han besejrede italieneren Fabio Bettini.

  • Jan Mogensen
    1936 - Rudyard Kipling

    Den britiske forfatter Rudyard Kipling døde, 70 år gammel. Han skrev bl.a. Junglebogen og Havets Helte og blev tildelt nobelprisen i litteratur i 1907.

  • Venligst udlånt af DFI/Billed- og Plakatarkivet/Paramouth Pictures
    1913 - Danny Kaye

    Den amerikanske komiker og skuespiller Danny Kaye blev født. Han blev kendt for en række humørfyldte komedier og især musicalen H.C. Andersen, hvorfra sangen Wonderful, wonderful Copenhagen stammer. Kaye døde i 1987.

  • 1912 - Robert Falcon Scott

    Den engelske opdagelsesrejsende R.F. Scott nåede Sydpolen — en måned efter, at Roald Amundsen havde være der som det første menneske nogensinde. Scott og de øvrige deltagere i ekspeditionen omkom under tilbagerejsen.

  • 1904 - Cary Grant

    Den britisk-amerikanske skuespiller Cary Grant blev født; han blev dog døbt Archibald Alexander Leach. Gennem sin medvirken i mange komedier fik han et image som elegant og sofistikeret verdensmand. Han døde i 1986.

  • 1892 - Gøg og Gokke

    Den amerikanske skuespiller Oliver Hardy blev født. Han regnes blandt filmhistoriens største komikere i rollen som den tykke, dominerende og utålmodige Gokke i parret Gøg og Gokke. Hardy døde i 1957.

  • Gyldendal
    1882 - A.A. Milne

    Den britiske humorist, dramatiker og børnebogsforfatter Alan Alexander Milne blev født. Han er manden bag den altid optimistiske og venlige, men lidt naive teddybjørn Peter Plys. Milne døde i 1956.

  • 1852 - Londontraktater

    Den danske regering udsendte Januarkundgørelsen. Den var et led i Aftalerne af 1851-52, som forpligtede Danmark til over for det internationale samfund ikke under nogen form at integrere Slesvig i Danmark.

  • 1778 - Hawaii

    Den britiske opdagelsesrejsende James Cook kom som den første europæer til Hawaii. Han gav øerne navnet Sandwich Islands. De 132 vulkanske øer ligger i en 2450 km lang økæde.

  • 1689 - Charles-Louis de Secondat Montesquieu

    Den franske oplysningsfilosof Montesquieu blev født. Han formulerede princippet om magtens tredeling i staten, den lovgivende, dømmende og udøvende magt. Montesquieu døde i 1755.

Aktuel baggrundsviden

Den Store Danske Encyklopædi i bogudgaven.

Den Store Danske Encyklopædi i bogudgaven.

Den Store Danskes indhold stammer oprindelig fra Gyldendals forskellige leksika, primært Den Store Danske Encyklopædi, et dansk alment opslagsværk i 20 bind, udsendt 1994-2001 af forlaget Danmarks Nationalleksikon A/S, som var et datterselskab under Gyldendal. Supplementsbind 1-2 udkom i 2002 og 2006.

Onlineleksikonet Den Store Danske blev åbnet i 2009. I alt var der fra begyndelsen samlet mere end 161.000 artikler, alle redigeret og verificeret af førende danske fageksperter. Leksikonet blev indtil 2017 vedligeholdt, opdateret og udvidet af en redaktion.

2011-14 blev siden udvidet med ti fagværker, bl.a. Dansk Biografisk Leksikon, Danmarks Oldtid og Naturen i Danmark.

Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.