Dagen i dag 20. januar 2018Se alle dagen i dag

  • 1984Johnny Weissmuller
  • 1981Iran-gidsel-affæren
  • 1942Wannseekonferencen
  • 1920Federico Fellini
  • 1873Johannes V. Jensen
  • 1850Adam Oehlenschläger
  • 1848Christian 8
  • 1848Frederik 7
  • 1613Knærødfreden
  • 1984 - Johnny Weissmuller

    Den rumænskfødte amerikanske svømmer og skuespiller Johnny Weissmuller døde, 79 år gammel. Som skuespiller blev han især kendt for sine 12 Tarzan-film.

  • 1981 - Iran-gidsel-affæren

    De sidste 52 gidsler fra den amerikanske ambassade i Teheran, der var holdt fanget af militante islamiske studenter, blev frigivet. De havde siddet i fangenskab i 444 dage.

  • 1942 - Wannseekonferencen

    Den tyske politiker Reinhard Heydrich indkaldte til en konference i Wannsee. Konferencens mål var en organisering af folkemordet på Europas jøder.

  • 1920 - Federico Fellini

    Den italienske filminstruktør Federico Fellini blev født. Fellini er bl.a. kendt for La Dolce Vita med Anita Ekberg badende i Trevi-fontænen. Fellini døde i 1993.

  • 1873 - Johannes V. Jensen

    Den danske forfatter og nobelprismodtager Johannes Vilhelm Jensen blev født. Før han var fyldt tredive år, havde han skrevet romanen Kongens Fald, som danskerne i 1999 kårede til århundredets danske bog. Han døde i 1950.

  • 1850 - Adam Oehlenschläger

    Den danske forfatter Adam Oehlenschläger døde, 71 år gammel. Af digterkongens produktion kender de fleste danskere hans tekst til den ene af Danmarks nationalsange, "Der er et yndigt land". Oehlenschläger blev født i 1779.

  • 1848 - Christian 8

    Den danske konge Christian 8. døde, 62 år gammel. Han forsøgte uden held at modernisere Helstaten, og ved hans død var en konstitutionel forfatning under forberedelse.

  • 1848 - Frederik 7

    Frederik 7. besteg den danske trone og blev den sidste enevældige konge i Danmark.

  • 1613 - Knærødfreden

    Kalmarkrigen mellem Danmark og Sverige afsluttedes i Knäred i Halland. Danmark fik ved fredsaftalen bl.a. ret til at føre tre kroner i rigsvåbenet.

Aktuel baggrundsviden

Den Store Danske Encyklopædi i bogudgaven.

Den Store Danske Encyklopædi i bogudgaven.

Den Store Danskes indhold stammer oprindelig fra Gyldendals forskellige leksika, primært Den Store Danske Encyklopædi, et dansk alment opslagsværk i 20 bind, udsendt 1994-2001 af forlaget Danmarks Nationalleksikon A/S, som var et datterselskab under Gyldendal. Supplementsbind 1-2 udkom i 2002 og 2006.

Onlineleksikonet Den Store Danske blev åbnet i 2009. I alt var der fra begyndelsen samlet mere end 161.000 artikler, alle redigeret og verificeret af førende danske fageksperter. Leksikonet blev indtil 2017 vedligeholdt, opdateret og udvidet af en redaktion.

2011-14 blev siden udvidet med ti fagværker, bl.a. Dansk Biografisk Leksikon, Danmarks Oldtid og Naturen i Danmark.

Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.