MrBeyonds personlige side
  • Brugernavn:MrBeyond
  • Rigtigt navn:Jens Baj

Jeg har siden jeg var dreng eksperimenteret med hvordan man kunne gøre forskellige spil bedre. F. eks. var Matador kedeligt fordi det var så tilfældigt, hvem der landede på de rigtige grunde først. Hvis grundene derimod blev sat på auktion efterhånden som spillerne landede på dem, var det i stedet evnerne som forretningsmand og ikke heldet der var afgørende. Samme trang til at forbedre spil har jeg haft med kortspil. Var der mon mulighed for at forbedre det enkelte spil, eller måtte det droppes som tomt tidsfordriv?

Det har drevet mig (sammen med andre) til at udvikle kortspillet Beyond. Der er foregået utallige eksperimenter, for at luge ud i de ting som medfører trivielt spil, og for at tilføre det der giver spænding og variation. De fleste kortspil kunne godt trænge til et regeleftersyn uanset hvor udbredte og anerkendte de er. Jeg tør godt hævde, at Beyond er det mest gennemtænkte kortspil der findes. Beyond har ikke været bundet af traditioner, og har kunnet lade sig inspirere af en bred vifte af eksisterende spil.


Hvilket spil er verdens bedste kortspil?

Vedhæftet har jeg lavet et regneark, hvor jeg har indsat de bedste rivaler til titlen. Man kan selv indføje sine egne favoritter, ændre vurderingskriterierne eller tilføje nye. For en ordens skyld skal jeg sige, at jeg ikke har medtaget Poker, uanset at det måske er det mest populære spil i dag. Der er ganske vist en del sandsynlighedsregning og psykologi i spillet. Men jeg kan ikke medtage et spil, hvor man er nødt til at dumpe 60-80% (ved 4 spillere) af sine hænder for at vinde. Poker ville gå over i glemsel, hvis det ikke blev holdt i live af folks trang til at spille om penge og miljøet omkring det.

Dygtighed belønnes:
For at sætte tingene i perspektiv har jeg taget skak med i sammenligningen. Hvis man kun kiggede på dygtighed skulle vi alle sammen spille skak. Mange der spiller kort kender udmærket skak, men har valgt kortspillet fordi skak mangler noget. Bridge er topscorer blandt kortspillene, skarpt forfulgt af Beyond. I Bridge er mulighed for at dygtiggøre sig i et væld af konventioner,aftaler og spilleteknik, som kan give en spillemæssig fordel. Der er ”matematiske” løsninger som man kan finde, ikke mindst fordi man kan se 26 kort. Det at alle spillere kan se 26 kort, har imidlertid sin pris i næste kategori.

Spænding og variation:
Skak scorer ikke meget her. Den bedste vinder næsten hver gang og mange spil ligner hinanden i åbningsspillet, ja, og så har man nøjagtigt den samme ”hånd” hver gang. Bridge bliver trukket i point her, fordi man som spiller bliver dummy i 25% af spillene, og fordi spændingen fordufter hvis: spilfører/modspillet finder den rigtige plan. Jamen, vi spiller jo mod de andre borde i klubberne? Ja, og derfor har Bridge fået toppoint under dublikerede kort. Men som GRUNDSPIL er der altså kun 6 point – sorry. Beyond bliver topscoren i denne kategori, fordi spændingen om pointscoren, ofte først udløses i sidste stik.

Egnethed til dublikerede kort:
At kunne spille med dublikerede kort giver et kæmpe løft til de spil, hvor det kan bruges. Derfor må det indgå i vurderingen, når man skal finde verdens bedste kortspil. Det er fuldt forståeligt at der er mange der spiller i skak og bridgeklubber. Det er lidt fascinerende, at man kan overvinde problemet "tilfældigheder", og sige at man i sandhed var den bedste spiller i en given turnering. Flere andre spil, heriblandt Beyond, vil dog kunne profitere ligeså meget af at spille med dublikerede kort! Spades egner sig desværre ikke til det, medmindre point- og taskesystemet laves om. Davoserjas mangler makkeraspektet, så her får man et komplekst forskelligt modspil fra de 3 modspillere. Es-makker giver tilfældigheder i byttefasen og i hvem man får som makker.

Samlet stilling for kortspillene:
1. pladsen Beyond 28 points
2. pladsen Bridge med 25 points
3.-4. pladsen deles mellem Spades og Davoserjas 18 points
5. pladsen Whist (Es-makker) med 14 points

Om brugeren
  • Jens BajBruger
  • Artikler oprettet1
  • Artikler redigeret25