KeKvs personlige side
  • Brugernavn:KeKv
  • Rigtigt navn:Kela Kvam

Kela Kvam, f. 1931, mag.art., professor i teatervidenskab ved Københavns Universitet 1974-2001, medlem af Teaterrådet 1980-84, medlem af Kulturministeriets teaterlovrevisionsudvalg 1985-88, initiativtager til det nordiske teaterforskertidsskrift Nordic Theatre Studies og redaktør heraf 1988-91.

Som lektor ved Odense Universitet 1967-74 tog Kela Kvam initiativ til 4 nordiske gruppeteaterfestivaler 1973-77, som på Teatervidenskab blev fulgt op med etableringen af Dokumentationscentralen for Nordisk Gruppeteater.

Hendes forskning har koncentreret sig om Strindberg, Betty Nansen, 1900-tallets avantgardeteater samt dansk og tysk arbejderteater i mellemkrigstiden. Forfatter til Europæisk avantgarde teater 1896-1930 (4 bd.) 1974-78, Dansk teaterhistorie 1-2 1992-93 (medred. og medforf. s.m. J. Risum & J. Wiingaard) og Betty Nansen, masken og mennesket 1997.

Forfatter til Gyldendals Teaterleksikon.

Om brugeren
  • Kela KvamContributor
  • Artikler oprettet141
  • Artikler redigeret0