Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

jern

Oprindelig forfatter FSte

jern, et metal, som symboliserer maskulin hårdhed, styrke, slaveri og krigens destruktivitet. Mens den nordiske jernalder er en konkret periode, hvor jern blev brugt som hovedmetal, jævnfør også bronzealderen, er jernalderen i det gamle Grækenland en mytologisk periode, der står i modsætning til guldalderen, eller en negativ karakteristik af ens egen tid. Jern er i høj grad blevet brugt til våben og var bl.a. kædet sammen med den antikke krigsgud Mars; nordiske Thor var udstyret med jernhandsker. Forbundet med slaveri bliver jern ved brugen af fodlænker af jern.

I overførte udtryk er maskuliniteten og seksualiteten synlig, fx “jernnæve”, “jernring”, “han er en jernmand (Iron Man)”, “han havde jern på” (erigeret lem). Smedeerhvervet er genkendeligt i udtryk som “smede, mens jernet er varmt” og “have mange jern i ilden”; en dansk arbejdsgiverforening kaldtes “Jernet” og var på et tidspunkt sponsor for “Danmarks jernhårde ladies”, kvindehåndboldlandsholdet; “at være et lille jern” betyder at være dygtig og arbejdsom. Udtrykket “jern og blod” (Eisen und Blut) stammer fra Bismarck, 1862, handlede om at smide fløjlshandskerne i politiske spørgsmål og gav ham tilnavnet “Jernkansleren”. “Jernladyen” var tilnavnet til Margaret Thatcher som tegn på mandhaftig og hårdtslående politik; hendes kvindelige attribut, håndtasken, kunne ramme modstandere som en jernhård hammer. “Jerntæppet” kaldtes grænsen mellem Øst- og Vesteuropa i Den Kolde Krigs tid.

Erik Knudsen parodierer Bismarcks udtryk i sit digt “Brændpunkt”, 1953, netop om krisetegn i efterkrigsperioden: “Og musikken bebuder en fremtid i jern og blod.” Hans Kirk har en roman med titlen Midt i en Jerntid, 1929, en titel der har givet anledning til en række midt i en tid-bøger (jazz, klunke, quiz og klynke!). Hans Kiddes roman Jærnet, 1918, er en symbolistisk fortælling om jernets mangesidige rolle i et svensk bjergværksområde i midten af 1800-tallet. “Lægerne har sagt, at jeg i virkeligheden har et jernhelbred”, siger fortælleren i Peter Seebergs novelle “Patienten”, 1962; han forstår det som godt og stærkt helbred, mens lægerne er ironiske: manden er så syg, at de har måttet udskifte det meste af ham med metaldele!

Annonce

Se også metaller og verdensaldre.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn Stefánsson: jern i Symbolleksikon, 2009, Gyldendal. Hentet 15. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=426124

Artiklen jern er en del af Symbolleksikon; en bog med ca. 1400 opslag på over 600 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk