FLYVNING Akvarel af Flemming B. Jeppesen til H.C. Andersens eventyr “Den flyvende Kuffert”.

.

Blandt menneskets hyppigste drømme er det at flyve og dets modsætning: at falde (se fald). I Ole Vedfelts Drømmenes dimensioner, 2006, registreres at flyve og falde begge blandt de ti hyppigste drømme, mennesker har. At kunne svæve som en fugl op i det blå eller pendulere med guldsmedens knitrende, gennemsigtige vinger må være en underfuld oplevelse. Drømmen blev, i hvert fald delvist, realiseret med opfindelsen af flyvemaskinen i begyndelsen af 1900-tallet. Men stadig kan det enkelte menneske kun i drømmen flyve ved egen kraft.

I en kronik i Politiken 21.3.1971 skildrer Klaus Rifbjerg, at han har drømt, han selv flyver, siden han var barn. I de “lykkelige flyvedrømme føler man døds-uendeligheden nærmest, der er så meget rum omkring en, så megen termik, at det kan gå til evige tider, højt og lavt breder himmelbuerne sig, men hvordan skal man nogen sinde komme hjem?” Karen Blixen skriver, hvordan hun fik realiseret sine flyvedrømme sammen med Denys Finch-Hatton i hans fly, og hvordan det var hendes livs “største, mærkeligste Glæde” at flyve med ham over Afrika. Hun “ser Dyrene paa Sletterne, og føler for dem, som Gud gjorde, da han lige havde skabt dem, inden han endnu havde faaet Adam til at give dem Navne” (Den afrikanske Farm, 1937). Hendes livs største katastrofe indtræffer, da hendes elskede Denys falder ned med flyet.

I myter og ritualer optræder ofte flyvning som symbol på kontakt med det guddommelige og på overnaturlige evner. Engle er udstyret med vinger og er kontaktled mellem det jordiske og det guddommelige plan. Profeten Elias i GT og Jesus foretog himmelfart efter deres død. Profeter og andre skikkelser i GT har drømme om opstigning til himlen, bl.a. patriarken Jakob ad en himmelstige. I hadith-litteraturen om Muhammed foretager han en natlig færd på hesten Buraq til Jerusalem, til den “fjernere bedeplads”, Al-Aqsa-moskeens mytiske sted. I græsk mytologi findes fortællingen om Ikaros, der sammen med sin far Daedalos flygtede fra kong Minos på Knossos, på vinger skabt af fjer og bivoks. Ikaros svang sig overmodigt helt op mod solen, men vokset smeltede, og han styrtede i havet.

I hinduistiske yogiske ritualer praktiseres siddhi, der bl.a. kan omfatte levitation, dvs. at svæve over gulvet eller jorden. Denne teknik praktiseres også inden for den nye religion Transcendental Meditation, der også søger at videnskabeliggøre svævene ved at fotografere dem. Central i shamaners ritualer verden over er, at de kan foretage åndeflugt til fjerne steder, i inuittraditionen fx til havets bund eller til månen, for at genskabe helheden i et samfund, der har været ramt af et tabubrud.

Også mystiskere verden over beretter om løftelser. Fx Den hellige Teresa af Avila, der skriver om sine ekstaser, at hun nogle gange var så let, “at jeg ikke vidste, om mine fødder havde kontakt med jorden. Men i løbet af selve henrykkelsen er kroppen ofte som et lig, ude af stand til at handle.”

At være inspireret som digter kan føles som at svæve, at ride på hesten Pegasus. At være forelsket kan føles som at være henrykt til “den syvende himmel”. I nordisk mytologi er Odin en mester i flugt i tid og rum på sin hest Sleipner; han er på én gang shaman og digter, rasende, besat og vidtskuende. Til hjælp har han også to ravne, han kan sende ud. I folketro og -litteratur er menneskets mulighed for at overskride en farlig situation ofte et hamskifte, fx en fugleham, som hjælper det til at flyve.

H.C. Andersen forestillede sig nye tekniske vidundere, brugte folkelig flyvetro i sine tekster, fx med orientalsk inspiration i “Den flyvende Kuffert”, 1839, og skabte en naturmytologisk forløsningsscene i “Den lille Havfrue”, 1837, hvor havfruen i døden bliver til skum, der stiger op i æteren. Den orientalske inspiration i dansk romantik ses også i brugen af Aladdin-figuren fra Tusind og En Nats Eventyr, hvor der er magiske luftture. Luft under vingerne er der også i Selma Lagerlöfs børnebog Nils Holgerssons underbara resa genom Sverige, 1906-07, hvor drengen sidder i en gases bløde dun og studerer Sverige og “naturens sprog”. Tragisk går det i Henrik Pontoppidans fabel “Ørneflugt”, 1897, hvor ørneungen stækket i sit driftsliv rammes af angst, da den flyver og møder den suveræne flyver hunørnen.

Flere flyselskaber har taget mytologisk-symbolske navne, fx er det indonesiske Garuda opkaldt efter en fabelfugl i hindumytologien og det amerikanske selskab Eagle efter USAs nationalfugl ørnen.

Tiden kan “flyve af sted”, tankerne kan “flyve tilbage”, man kan “flyve op fra stolen” eller “flyve hinanden om halsen”. Man kan være “fuldt flyvefærdig”, dvs. i stand til at klare sig selv og “flyve fra reden”. En talemåde registrerer i kortform hybris og nemesis: “Højt at flyve, dybt at falde”, sådan som det gik Ikaros og “Ørnen fra Herning”, Bjarne Riis.

Se også fugle, Aladdin, flugt, fald, drøm, engle, maskiner og ørn.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig