• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

virkelighed

Oprindelig forfatter FSte

virkelighed, Opfattelsen af virkeligheden eller af, hvad der er virkeligt, er central for en livsanskuelse. Nogle filosoffer har hævdet, at en virkelighed uden for bevidstheden ikke findes, at virkeligheden først bliver til i det øjeblik et menneske sanser og tænker og sprogliggør, at virkeligheden er et produkt af hjernen, noget indre og subjektivt. Andre, fx fænomenologer, har kraftigt understreget, at mennesket er indfældet i en ydre, objektiv virkelighed, der eksisterer i forvejen, at virkeligheden er til, en programmatisk titel på en bog af Thorkild Bjørnvig, 1973. Forsøgsvis kunne man sige, at virkeligheden er der i forvejen, men at menneskets virkelighed altid vil være en tydning af den foreliggende virkelighed. Idet mennesket sanser virkeligheden, foretager det en umiddelbar tolkning af det sansede. Menneskets virkelighed er bevidstgjort, symbolsk og kategoriseret, noget subjektivt, men på grundlag af noget objektivt. Hvor kompliceret virkeligheden og forståelsen af den er, gives der et kunstnerisk udtryk for i Svend Åge Madsens radiospil I virkeligheden, 1972; roller, attituder, genrer, jeg og personlighed relativeres i et kinesisk æskesystem – og det hele er bare et (radio)spil.

Til en virkelighedstolkning hører bl.a. opfattelsen af kosmos med fx et verdensbillede og en tid- og rum-dimension, af gud eller tilværelsens magter, naturen, samfundet, mennesket (fx kønsroller), historien. Der er to hovedtyper af virkelighedsopfattelse, hver med en række undergrupper: den religiøse og den materialistiske. Til den religiøse hører den kultiske (fx hos en række naturfolk) og den metafysiske (de fleste verdensreligioner); som eksempel på en radikal metafysisk opfattelse skal nævnes den indiske filosofi og religion, der – som det også gælder den græske platonisme eller idealisme – skelner mellem denne verdens illusoriske (u-)virkelighed og den sande Virkelighed, der nås gennem meditation, som afslører illusionen. Denne verden er en indbildning, en skygge, ustabil og evigt foranderlig, en samling vibrationer. Nogle retninger stiller spørgsmålstegn ved, om jeget i det hele taget eksisterer.

Den materialistiske virkelighedsopfattelse har ingen sand oververden; der er kun denne verdens virkelighed, ingen gud, ingen frelse, intet liv efter døden. Virkeligheden er det, der kan sanses, vejes, måles. Blandt de materialistiske ismer kan nævnes positivismen og marxismen. Det er karakteristisk, at disse ideologier tager kraftigt afstand fra de religiøse, der opfattes som overtro, falsk opfattelse, virkelighedsflugt.

Annonce

I nogle henseender kunne en 3. virkelighedsopfattelse, humanismen, udspaltes, hverken religiøs eller rent materialistisk, men med mennesket i centrum.

Det moderne liv foregår i høj grad i en medieskabt og virtuel virkelighed. Virkeligheden er også tv-skærmen og nettet og cyberspace.

Litt.: uddybet fremstilling i Religion – en grundbog i livsanskuelser, 1985, afsnit af Finn Stefánsson s. 14-25.

Se også kosmos, verden, virtual reality, skygge og spejl.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn Stefánsson: virkelighed i Symbolleksikon, 2009, Gyldendal. Hentet 23. januar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=426921

Artiklen virkelighed er en del af Symbolleksikon; en bog med ca. 1400 opslag på over 600 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk